Annonce
Billund

Citater fra byrådssalen: Det sagde politikerne om håndtryksceremonierne

Sagen om grundlovsceremonier var til debat i Billund Byråd tirsdag aften. Arkivfoto: Christer Holte
Mange af byrådsmedlemmer tog ordet tirsdag aften i Billund Byråd.

Billund Kommune: Debatten omkring grundlovsceremonierne var efter Billund Byråds standarder en ren maraton. 50 minutters diskussion endte sagen med i et byråd, som klarede hele forrige byrådsmøde på ni minutter.

Herunder kan du læses udvalgte citater fra de 16 politikere, som tog orden i løbet af debatten.

- Der er tale om en bunden opgave for os, med alt hvad det indebærer af håndtryk og højtidelighed. Selvfølgelig er det ikke til afstemning, om vi skal holde os inden for lovens rammer. Det handler kun om, at vi skal finde ud af, hvor den skal finde sted, og hvem der skal forestå den. Der er vi i Venstre enige om, at det giver bedst mening at lade borgmesteren og viceborgmesteren forestå dem i byrådssalen, som er den lokaltforankrede, demokratiske højborg, sagde Peter Fredensborg (V), gruppeformand.

- Socialdemokratiet har stemt gul til forslaget i Folketinget, og jeg kan læse, at det også har givet intern splid i Venstre. Jeg har også læst, at Lars Løkke har sagt, at hvis nogle borgmestre ikke vil give håndtryk, finder man en løsning. Så jeg synes, at vi skal udfordre Folketinget, og jeg håber ikke, at vores borgmester vil tvinge et håndtryk igennem, hvis nogen ikke vil give håndtryk, sagde Ann Charlotte Gaardsvig Vilstrup (S), gruppeformand.

- Jeg fastholder mit synspunkt fra økonomiudvalget. Forslaget lægger op til en ceremoni, der er udemokratisk, udansk og ikke liberal. Så når vores gruppeformand siger, at "Venstre synes", så er jeg nødt til at korrigere, at det er Venstre uden mig, som synes, sagde Lars Hansen (V).

Annonce

Pseudolovgivning

- Det er pseudolovgivning. Skærer man helt ind til benet, handler det om at ramme muslimer. Vi har stadig religionsfrihed her i Danmark, og jeg mener, at loven er grundlovsstridig. Et samfund, hvor vi ikke kan tillade folk at hilse forskelligt, er et skrøbeligt samfund. Vær modig, stem imod, sagde Ole Marcussen, gruppeformand for Borgerlisten.

- Jeg arbejder sammen med muslimer, som sagtens kan give hånd - både mænd og kvinder. Derfor forstår jeg ikke dem, som gerne vil være danske statsborgere, at de ikke kan give håndtryk, sagde Allan Munk Nielsen (K), gruppeformand.

Det er loven

- Man kan ikke stemme om en lov. Jeg har en formodning om, at vi vedtager det her og overholder loven. Ellers har jeg da godt nogle andre love, jeg gerne vil have udfordret, og det er jeg tidligere blevet belært om, at det kan vi ikke, sagde Per Nyhus (DF), gruppeformand.

- Et håndtryk har aldrig nogen sinde tidligere i historien haft en juridisk eller politisk funktion. Det er opfundet til lejligheden og er kun møntet på at ramme en befolkningsgruppe. Det er faktisk en form for sindelagskontrol, og det eneste, der sker, når man udøver sindelagskontrol er, at folk, man prøver at kontrollere, af indlysende grunde begynder at gøre modstand, sagde Mads Helbo, gruppeformand for Radikale Venstre.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Hvad bilder ministeriet sig ind?

I 2014 besluttede et flertal i Folketinget, at man ville have 14 års dansk indsats i Afghanistan undersøgt med særlig vægt på det civilt-militære samarbejde. Forsvarsakademiet, Dansk Institut for Internationale Studier samt et konsulentfirma skulle står for opgaven, men nu viser aktindsigter til Berlingske, at man i Forsvarsministeriet langt hen ad vejen ikke var tilfreds med især en række kritiske passager i udkastet til den endelig rapport. 14 kritiske passager er enten blevet fjernet eller ændret, således at slutresultatet tegner et mere rosenrødt billede af den danske indsats i Afghanistan, end det oprindeligt var tiltænkt, inden Forsvarsministeriet kom med forslag til, hvor man skulle have slettelakken frem. Nu bliver der i denne verden helt generelt lavet alt for mange rapporter, men denne havde dog det ædle formål at orientere Folketinget om, hvad der var gået godt og skidt. En rimelig idé, skulle man synes, al den stund, at danske soldater sendes ud i livsfarlige missioner, ligesom det danske samfund bruger milliarder af kroner på disse opgaver. Men Forsvarsministeriet syntes åbenbart ikke, at det var nødvendigt for vores folkevalgte eksempelvis at få at vide, at et fælles sekretariat mellem Forsvarsministeriet og Udenrigsministeriet ikke fungerede. Ej heller skulle det frem, at velkendte indretninger som offentlige udbud, der på vores breddegrader er med til at forhindre korruption, faktisk gjorde det modsatte i Afghanistan. Folketinget er altså blevet forholdt væsentliger oplysninger, og det er en skandale, også selv om ministeriet meddeler, at man jo bare kom med forslag til, hvad der skulle ændres eller slettes. Den har man hørt før, og den bliver ikke mere sand af at blive gentaget. Denne sag vidner om, at Forsvarsministeriet og nogle ansatte der har haft mere travlt med at pleje eget ry og karrierer end at oplyse Folketinget sandfærdigt om, hvad der er foregået i Afghanistan. Det er ikke bare uhæderligt, det er at sætte sig over landets øverste parlamentariske forsamling.

Kolding

Vej spærret: Store mængder regn giver problemer i Kolding

Annonce