Annonce
Rejser

Citronpasta over bål

Pernille Hoffmann, der står bag Backyard Stories, har udviklet en opskrift på citronpasta over bål. Foto: Pernille Hoffmann
Velsmagende pastaret - nem at lave i en gryde over bålet.

- Pasta med citron, fløde, persille og hvidløg er det, der skaber denne ret. Med få ingredienser, der komplementerer hinanden godt, er her et bud på en super velsmagende one-pot-pastaret, der er nem at lave over bål, siger Pernille Hoffmann.

Til fire personer

250 g pasta

2 solohvidløg

1 dl fløde

1 citron

1 bundt persille

Cirka 1-1,5 liter vand

Smør til stegning

Salt og peber

Annonce

Sådan gør du

Hak hvidløg i små tern. Riv citronskal på et fint rivejern. Del derefter citronen og pres saften ud.

Sæt en gryde over et godt glødebål. Læg en spiseskefuld smør i gryden og steg hvidløg, til de bliver blanke.

Tilsæt en halv liter vand, fløde, citronsaft og pasta.

Tilsæt lidt mere vand undervejs i takt med, at pastaen suger vandet. Der skal lige akkurat bruges den mængde vand, som pastaen kan suge til sig.

Når pastaen er færdig, men stadig al dente, tilsættes hakket persille, fintrevet citronskal, eventuelt et lille skvæt fløde og salt og peber.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce