Annonce
Tønder

Citychef begejstret over længere åbningstider og udfasning af mundbind

Stephan Scheelke, citychef i Tønder Kommune, er glad for udsigten til længere åbningstider og en udfasning af mundbindet. Foto: Martin Franciere
Stephan Scheelke, der er citychef i Tønder Kommune, er glad for udsigten til, at man fra på mandag kan undvære at bære mundbind, når man skal ud og handle. Han håber, at det vil give folk en endnu større lyst til at komme ud og handle.

Tønder: Natten mellem onsdag og torsdag kom det frem, at der kommer "betragtelige lempelser" af de restriktioner, som danskerne har måttet leve med under corona-pandemien. Fra på mandag udfases blandt andet mundbindet, der i fremtiden kun skal bruges i offentlig transport, når man står op. 
Den melding vækker begejstring hos Stephan Scheelke, der er citychef i Tønder Kommune.

- Jeg tænker, at vi tager glædeligt mod alle de lempelser, som vi kan få. Det er virkelig dejligt, at det går i den retning nu, siger han.

Stephan Scheelke hæfter sig særligt ved signalværdien i, at mundbindet udfases.

Annonce

- Det har kæmpe betydning for os alle sammen. Det gør, at vi alle kommer i bedre humør. Når man bærer et mundbind, kommer man lidt mere ind i sig selv. Vi mister det, at vi smiler til hinanden, den imødekommenhed mangler. Det gør, at vi nogle gange lader være med at spise eller handle, fordi det mundbind er i vejen, siger han,

Derudover oplever han også, at mundbindet kan være et træls benspænd for kunderne.

- Flere er, lige som mig, hæmmede af det. Jeg får selv klaustrofobi af det. Det generer mig, og jeg går ud igen. Det begrænser mig, siger han.

Længere åbent

Ud over at mundbindet udfases, så bliver det også muligt for restaurationsbranchen at holde længere åbent. Blandt andet udvides åbningstiden fra på fredag indtil midnat. Midt i juli udvides åbningstiderne yderligere, så det bliver muligt at holde åbent til klokken 2 om natten.

- Det er lige det, der er brug for. Det er positivt, at man kan holde længere åbent. Det gør, at man kommer i lidt bedre humør. Det er med til at give en god stemning og skaber liv og glade dage byerne, og det er det, vi trænger til på alle mulige måder, siger han.

Selvom de nye åbningstider allerede træder i kraft fra på fredag, så frygter citychefen ikke, at det bliver et problem at skaffe personale til de ekstra arbejdstimer.

- Det er jeg sikker på, at restaurationerne nok skal få løst, siger han.

Annonce

Drømmer om god sommer

Stephan Scheelke er optimistisk med hensyn til sommersæsonen.

- Jeg tror, at vi får en helt fantastisk sommer. Jeg håber, at vi får en sommer ligesom sidste år, hvor der var mange turister, der var rigtig gode til at komme og handle i de lokale butikker. Det håber jeg sker igen, siger han.


Jeg tror, at vi får en helt fantastisk sommer. Jeg håber, at vi får en sommer ligesom sidste år, hvor der var mange turister, der var rigtig gode til at komme og handle i de lokale butikker. Det håber jeg sker igen

Stephan Scheelke
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Sønderborg

Endelig liv i posthuset igen: Brødre er klar med ny restaurant

Annonce