Annonce
Esbjerg

Citypedeller og kaffeknallerter: Gågade-regler får første opdatering i 37 år

Det nye gågaderegulativ giver mulighed for at eksperimentere med nye aktiviteter for eksempel mere mobilt salg og musik. Foto: Esbjerg Byhistoriske Arkiv.
Ny belægning og nye tider. For første gang siden 1982 er gågaderegulativet for Kongensgade og sidegaderne blevet opdateret og moderniseret. Regulativet udstikker retningslinjerne for gågadens æstetik og hvordan aktiviteter som udeservering og gadesalg skal foregå.

Esbjerg: Hvilken farve må parasollerne i Kongensgade have, hvor længe må caféerne have udeserveringer på hverdagsaftener og hvor høje læskærme må man sætte op? I forlængelse af den store gågade-renovering har Esbjerg City og Esbjerg Byforum revideret de eksisterende retningslinjer for gågaden fra 1982. Det betyder, at der nu er fastlagt nye regler og retningslinjer for, hvordan butikker, restauranter, gademusikanter og gøglere må bruge gågaden og sidegaderne.

Det nye regulativ hedder ”Mere liv i Esbjerg bymidte”, og i den moderniserede udgave af retningslinjerne er der, som navnet antyder, lagt større vægt på, at gademiljøet skal indbyde fodgængere til at opholde sig i gaden og ikke bare gå gennem den.

- På den ene side giver det nye regulativ ensartede rammer, hvilket får området til at fremstå harmonisk og attraktivt, men samtidig åbnes der også for, at der kan eksperimenteres med nye aktiviteter som for eksempel mere mobilt salg og musik, siger formand for Plan & Miljøudvalget, Karen Sandrini (S) i en pressemeddelelse.

Annonce

Renovering af gågaden

Esbjerg Kommune har siden 2014 været i gang med at forny gågadens belægning. Projektet har kostet over 50 millioner kroner.

Renoveringen er færdig på strækningen mellem Kirkegade og Englandsgade, og man er i øjeblikket i gang med at færdiggøre stykket ned mod Jernbanegade. Derefter går man i gang med sidste etape fra Smedegade til Stormgade, der forventes færdig senest i 2021.

Den sidste del af Kongensgade fra Stormgade til Strandbygade er ikke en del af projektet, da man i stedet vil indrette gaden som en sivegade i stil med Torvegade.

Sidegaderne Smedegade, Jyllandsgade og Kirkegade er alle færdigrenoverede, og Englandsgade forventes færdig i løbet af efteråret. I Østergade er brolægningen blevet udsat på grund af et boligbyggeri i gaden.

Pedellerne indtager city

Det nye regulativ bringer også et helt nyt tiltag med sig. Inden længe vil en række city-pedeller dukke op i gadebilledet, når kommunens gadefejere får nye arbejdsopgaver og en langt mere synlig rolle.

Udover rengøringen skal de nye citypedeller vejlede og servicere borgere, gæster og erhvervsdrivende. Det er tanken, at de skal kunne hjælpe med en række praktiske opgaver som at finde strømudtag og andet teknisk udstyr til standere, boder og musikanter. En opgave der indtil nu har været Cityforeningens.

Regulativet, der er udarbejdet af Esbjerg Kommune i samarbejde med Esbjerg City og Esbjerg Byforum, har været sendt i høring ad to omgange. Derudover har medarbejdere fra kommunen været ude og besøge gågadens erhvervsdrivende for at tale om de nye regler.

- Regulativet har fået en god modtagelse, og efter høringen er der lavet få tekniske justeringer. Men helt overordnet er der nu en større forståelse for, hvilke funktioner de enkelte zoner i gågaden har. En direkte udløber af regulativet er de nye citypedeller, som skal hjælpe de forretningsdrivende med praktiske ting og spørgsmål i hverdagen. Gademiljøet er i konstant udvikling, og det kræver en kontinuerlig dialog, siger formand for Teknik & Byggeudvalget Søren Heide Lambertsen (S).

Når gågaderegulativet er blevet behandlet i Teknik & Byggeudvalget samt i Plan & Miljøudvalget, skal det forbi byrådet, der står for den endelige godkendelse. Derefter vil regulativet være at finde i en interaktiv udgave på kommunens hjemmeside.

Det nye regulativ hedder ”Mere liv i Esbjerg bymidte" og lægger større vægt på, at gademiljøet skal indbyde fodgængere til at opholde sig i gaden og ikke bare gå gennem den. Foto: Esbjerg Byhistoriske Arkiv
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Kommentar: Gammelt menighedsråd misbrugte omverdenens tillid

Da det tidligere menighedsråd i Holbøl Sogn valgte at træde tilbage i samlet flok i august 2018, skete det nærmest i total tavshed. Ingen i menighedsrådet ville sige noget som helst til ret mange - ud over at de havde krævet den tidligere præst i sognet Kristian Ditlev Jensen fyret. Det lykkedes ikke, hvorefter de besluttede, at så kunne det også være lige meget. Farvel, men ingen tak og altså helt uden nogen form for forklaring. Det har jeg kritiseret i tidligere kommentarer, og kritikken har på ingen måde siden vist sig uberettiget. Tværtimod. SOM VI PÅ JV.DK og i JydskeVestkysten i dag søndag kan dokumentere, har det tidligere menighedsråd ageret, hvad man måske lidt groft kan betegne som små konger i landsbyen. Den tidligere formand Per Ihle har tilsyneladende haft en pæn økonomisk gevinst ud af formandstjansen. Ihle er malermester, og hvilket firma skulle klare maleropgaverne for menighedsrådet? Ja, det kom Ihles eget så til at gøre. Venner ordnede og klarede tingene med vennerne, og om alt gik redeligt og ordentligt til, spillede tilsyneladende ikke den store rolle for det tidligere menighedsråd i Holbøl. IHLE LAVEDE SÅLEDES malerarbejde for 360.000 kroner for sognet i en periode over seks år fra 2012. Uden at der blev indhentet tilbud, som man skal ifølge provstiets retningslinjer, når der er tale om beløb på mere end 50.000 kroner, og uden at menighedsrådet tilsyneladende bekymrede sig om, hvorvidt Ihle kunne være inhabil, når beslutningerne om køb af malerarbejde skulle træffes. I hvert fald fremgår det ikke nogen steder, om Ihle trådte ud af mødelokalet, når menighedsrådet skulle beslutte, hvilket malerfirma man skulle vælge. Meget mere Korsbæk kan det næsten ikke blive. OM DER ER NOGEN som helst sammenhæng mellem det tidligere menighedsråds ønske om at komme af med den forhenværende sognepræst og så menighedsrådets manglende overholdelse af udbudsreglerne, ved vi ikke. Måske er det også lidt ufint i kanten at bringe de to i udgangspunktet vidt forskellige sager ind i en sammenhæng, men spørgsmålene ligger lige for: Hvorfor ønskede det forhenværende menighedsråd med malermester Ihle i spidsen at få daværende sognepræst Kristian Ditlev Jensen fyret? Og hvorfor ville ingen i det gamle menighedsråds svare på spørgsmålet? Havde Kristian Ditlev Jensen påtalt og kritiseret menighedsrådets måde at gøre tingene på? Som skrevet: Vi ved det ikke. SELVFØLGELIG VALGTE både biskop Marianne Christiansen og provst Kirsten Sønderby at afvise kravet. Sidstnævnte erkender i dag, at hun skulle have været opmærksom på, hvordan det tidligere menighedsråd agerede. Sandt nok. Det burde hun. Nok. Men kan man fortænke Kirsten Sønderby i, at det ikke skete? Måske. Blot ikke ud fra en rent menneskelig betragtning. For hun stolede på sit menighedsråd. Hun havde tillid til det, tillid til, at rådet fulgte reglerne og i øvrigt opførte sig, som man skulle. Desværre handlede det ikke med ordentlighed. AT VÆRE FORMAND for et menighedsråd eller bare at sidde i et er et tillidshverv. De blev valgt af andre, fordi disse andre stolede på dem. De tidligere menighedsrådsmedlemmer levede igennem flere år ikke op til den tillid, og af den grund er deres svigt større, end at Per Ihle scorede nogle opgaver, han og firmaet måske ikke skulle have haft. Det er reelt det mest ærgerlige og triste i denne sag. GOD SØNDAG

Annonce