Annonce
Esbjerg

Citypedeller og kaffeknallerter: Gågade-regler får første opdatering i 37 år

Det nye gågaderegulativ giver mulighed for at eksperimentere med nye aktiviteter for eksempel mere mobilt salg og musik. Foto: Esbjerg Byhistoriske Arkiv.
Ny belægning og nye tider. For første gang siden 1982 er gågaderegulativet for Kongensgade og sidegaderne blevet opdateret og moderniseret. Regulativet udstikker retningslinjerne for gågadens æstetik og hvordan aktiviteter som udeservering og gadesalg skal foregå.

Esbjerg: Hvilken farve må parasollerne i Kongensgade have, hvor længe må caféerne have udeserveringer på hverdagsaftener og hvor høje læskærme må man sætte op? I forlængelse af den store gågade-renovering har Esbjerg City og Esbjerg Byforum revideret de eksisterende retningslinjer for gågaden fra 1982. Det betyder, at der nu er fastlagt nye regler og retningslinjer for, hvordan butikker, restauranter, gademusikanter og gøglere må bruge gågaden og sidegaderne.

Det nye regulativ hedder ”Mere liv i Esbjerg bymidte”, og i den moderniserede udgave af retningslinjerne er der, som navnet antyder, lagt større vægt på, at gademiljøet skal indbyde fodgængere til at opholde sig i gaden og ikke bare gå gennem den.

- På den ene side giver det nye regulativ ensartede rammer, hvilket får området til at fremstå harmonisk og attraktivt, men samtidig åbnes der også for, at der kan eksperimenteres med nye aktiviteter som for eksempel mere mobilt salg og musik, siger formand for Plan & Miljøudvalget, Karen Sandrini (S) i en pressemeddelelse.

Annonce

Renovering af gågaden

Esbjerg Kommune har siden 2014 været i gang med at forny gågadens belægning. Projektet har kostet over 50 millioner kroner.

Renoveringen er færdig på strækningen mellem Kirkegade og Englandsgade, og man er i øjeblikket i gang med at færdiggøre stykket ned mod Jernbanegade. Derefter går man i gang med sidste etape fra Smedegade til Stormgade, der forventes færdig senest i 2021.

Den sidste del af Kongensgade fra Stormgade til Strandbygade er ikke en del af projektet, da man i stedet vil indrette gaden som en sivegade i stil med Torvegade.

Sidegaderne Smedegade, Jyllandsgade og Kirkegade er alle færdigrenoverede, og Englandsgade forventes færdig i løbet af efteråret. I Østergade er brolægningen blevet udsat på grund af et boligbyggeri i gaden.

Pedellerne indtager city

Det nye regulativ bringer også et helt nyt tiltag med sig. Inden længe vil en række city-pedeller dukke op i gadebilledet, når kommunens gadefejere får nye arbejdsopgaver og en langt mere synlig rolle.

Udover rengøringen skal de nye citypedeller vejlede og servicere borgere, gæster og erhvervsdrivende. Det er tanken, at de skal kunne hjælpe med en række praktiske opgaver som at finde strømudtag og andet teknisk udstyr til standere, boder og musikanter. En opgave der indtil nu har været Cityforeningens.

Regulativet, der er udarbejdet af Esbjerg Kommune i samarbejde med Esbjerg City og Esbjerg Byforum, har været sendt i høring ad to omgange. Derudover har medarbejdere fra kommunen været ude og besøge gågadens erhvervsdrivende for at tale om de nye regler.

- Regulativet har fået en god modtagelse, og efter høringen er der lavet få tekniske justeringer. Men helt overordnet er der nu en større forståelse for, hvilke funktioner de enkelte zoner i gågaden har. En direkte udløber af regulativet er de nye citypedeller, som skal hjælpe de forretningsdrivende med praktiske ting og spørgsmål i hverdagen. Gademiljøet er i konstant udvikling, og det kræver en kontinuerlig dialog, siger formand for Teknik & Byggeudvalget Søren Heide Lambertsen (S).

Når gågaderegulativet er blevet behandlet i Teknik & Byggeudvalget samt i Plan & Miljøudvalget, skal det forbi byrådet, der står for den endelige godkendelse. Derefter vil regulativet være at finde i en interaktiv udgave på kommunens hjemmeside.

Det nye regulativ hedder ”Mere liv i Esbjerg bymidte" og lægger større vægt på, at gademiljøet skal indbyde fodgængere til at opholde sig i gaden og ikke bare gå gennem den. Foto: Esbjerg Byhistoriske Arkiv
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Nye tegn på jødehad er skændige

I disse dage er det 81 år siden den uhæmmede ondskab blev sluppet løs, da nazisterne og deres medløbere angreb jødiske synagoger, forretninger og hjem. Cirka 600 værgeløse mennesker blev myrdet i perioden mellem den 7. og den 13. november, mens omkring 30.000 blev sendt i koncentrationslejre som optakt til en forfølgelse, der senere blev uendelig meget værre med seks millioner myrdede jøder i den tysk kontrollerede del af Europa. Men en af de sørgeligste og mest tåbelige fordomme, nemlig antisemitismen, lever stadig – også her i Danmark. Således kan Randers Amtsavis berette, hvordan flere end 80 gravsteder på byens jødiske begravelsesplads natten til søndag blev skændet med maling og klistermærker i form af gule davidsstjerner med påskriften ”Jude”. Denne stjerne blev forfølgelsens symbol for ofrene, der var tvunget til at bære tegnet på deres religiøse tilhørsforhold fra 1941 og indtil deres død eller for de få heldiges vedkommende frem til krigens afslutning. Samme afskyelige klistermærke er også blevet placeret på postkassen foran en jødisk families bopæl i Silkeborg. Blandt antisemitismens mange fædre er uvidenhed, fordomme og banal trang til at gøre andre mennesker ondt. For rationelt tænkende mennesker er fænomenet derfor uforståeligt. I Danmark har der levet jøder i hvert fald siden 1600-tallet og måske endnu længere tilbage. Siden 1814 har jøderne haft nøjagtig de samme rettigheder som alle deres øvrige danske landsmænd og er en fuldt integreret del af vores fælles fædreland. Naturligvis har jødiske danskere ydet enorme bidrag til dansk kultur, videnskab og økonomi. Men reelt er der ingen grund til specielt at fremhæve den dansk-jødiske histories stjerner. Vores indbyggere med jødisk baggrund bidrager uanset deres position til vores samfund ganske som alle andre danskere. Og uanset religiøs baggrund har alle danskere ret til et liv i frihed og tryghed. Disse fornyede tegn på jødehad er ganske enkelt skændige.

Annonce