Annonce
Aabenraa

Civil anholdelse: Serber lugtede så fælt af alkohol, at alkometer var overflødigt

En 28-årig serber blev søndag aften anholdt for spirituskørsel ved Rugkobbel i Aabenraa. Det var to kvinder og to mænd, der bragte ham til standsning og foretog en civil anholdelse indtil politiet nåede frem. Arkivfoto: Michael Bager
Annonce

Aabenraa: Fire borgere - to kvinder og mænd - bragte søndag aften en serbisk indregistreret varevogn til standsning på Tøndervej ved Rugkobbel, fordi de mistænkte føreren for at være beruset. Føreren af den hvide varevogn var inden da suset to gange over for rødt.

Derefter foretog mændene en civil anholdelse.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi, som modtog en anmeldelse klokken 22.16. Da patruljen nåede frem til stedet, blev det ikke skønnet nødvendigt med en udåndingsprøve, altså en alkometertest, fordi mandens ånde lugtede så meget af alkohol, at det ikke efterlod nogen tvivl hos ordensmagten.

Den kraftigt alkoholpåvirkede serbiske mand på 28 år blev anholdt og kørt på sygehuset, hvor der blev taget en blodprøve. Fordi han er udlænding, venter han hos Udlændingekontrolafdelingen i Padborg, mens sagen bliver behandlet, og indtil resultatet af blodprøven foreligger.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce