Annonce
Sport

Clara Tausons far: Knæskade er ikke alvorlig

Clara Tauson blev skadet i sin kamp i første runde i sidste uges WTA-turnering, men nåede altså frem til kvartfinalen. (Arkivfoto). Foto: Dmitri Lovetsky/Ritzau Scanpix
Clara Tausons knæ er stadig ømt og hævet efter sidste uges skade, som dog ikke anses som alvorlig.

Clara Tauson kan tilsyneladende ånde lettet op efter sidste uges knæskade.

Det danske tennistalent måtte på grund af skaden grædende forlade kvartfinalen i en WTA-turnering i amerikanske Charleston, men hun kan så småt se frem til snart at komme i aktion igen.

Ifølge hendes far, Søren Tauson, er skaden ikke alvorlig.

- Clara restituerer sit knæ, som fortsat er ømt og hævet. Det går stille og roligt fremad, og hævelsen i knæet falder også planmæssigt, siger han til B.T.

- Der er ikke konstateret nogen ledbåndsskader, og vi ser optimistisk fremad. Næste turnering kigger hun på, når hun er frisk igen.

Clara Tauson måtte trække sig efter et enkelt parti i andet sæt i kvartfinalen mod colombianske Maria Camila Osorio Serrano fredag.

Danskeren er efter turneringen hoppet fem pladser frem på verdensranglisten, så hun nu ligger nummer 96.

/ritzau/

Læs Søren Tausons udtalelser til B.T.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce