Annonce
Varde

Claus Christensen (V) måtte holde valgaften alene

Claus Christensen sidder ved bordet og kigger over på fjernsynsskærmen. Indtil konen, Jytte, er tilbage, må han følge valgdækningen selv. Foto: Chresten Bergh
Det er en anderledes valgaften, som Claus Christensen (V) holder i år.

Vrenderup: Klokken er lidt over 20, og den første exit-poll er kommet på skærmen hjemme hos Claus Christensen (V) i Vrenderup. Men i år er noget anderledes. I stedet for at diskutere resultaterne med sin kone, snakker han med JydskeVestkystens udsendte.

Konen, Jytte, er ikke hjemme, fordi hendes forældre har diamantbryllup torsdag. Hun er ude og hjælpe med at lave æresport. JydskeVestkysten er her, fordi Claus Christensen er Venstres nye folketingskandidat i en kreds, der tidligere har givet valg til netop Venstre.

Hans søn er i øvrigt også hjemme, men han skal snart til eksamen, så han tilbringer aftenen med sin bærbare computer i stedet for foran tv-skærmen.

På en normal valgaften ser Claus og Jytte valg sammen. Hun plejer at gå i seng, når resultatet er klar, mens Claus bliver oppe, til tv-stationerne begynder at stoppe deres dækning.

Annonce
Claus Christensen. Foto: Chresten Bergh

Ingen stemmer til Paludan

I aften må han kommentere, hvad der sker på skærmen for JydskeVestkysten. Et resultat fra et mindre stemmested kommer op:

- Det er noget, der er fin, når der står nul ved Paludan. Det kan jeg godt lide, siger han.

Der er ingen tvivl om, hvad han vil holde øje med i aften. Det er, om Venstre får fem eller seks mandater i Sydjylland.

- Hvis det er fem i syd, så tror jeg ikke på, jeg bliver valgt, siger han.

Til gengæld mener han, at han har en chance, hvis det bliver seks mandater.

I så fald kommer han til at sidde uroligt på stolen til sin kones forældres diamantbryllup torsdag.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Derfor skal vi turde drømme stort

Martin Braithwaite er en god fodboldspiller, og det har han været i mange år. Ellers bliver man ikke førsteholdsspiller i Esbjerg fB, professionel i Frankrig, England og Spanien. Man bliver ikke landsholdsspiller. Det krævet særligt talent og særlig arbejdsomhed. Men et vildt, vidunderligt og vanvittigt klubskifte fra en spansk bundklub, Leganés, til en af verdens allerstørste, mest mytiske fodboldklubber, FC Barcelona, ændrer alligevel alt. 28-årige Martin er ikke længere bare en dygtig fodboldspiller, han er en stjerne, katapulteret ind på lystavlen hos stort set alle danskere. I løbet af en uge. Vi skriver sjældent om fodbold på denne plads, det bliver ikke omdrejningspunktet herfra. Men der er noget i den historie, som er værd at hæfte sig ved. Den er enormt inspirerende. Historien om en ung knægt fra Esbjerg, der – når man hører alle anekdoterne, der dukker frem nu, og det er mange - altid har haft en stålsat tro på sig selv, et mod til at sætte ambitionerne højt og en ukuelig vilje til at forfølge dem. Vejen til Barcelona har ikke været let. Der har været omveje, og der har været kampe og klubophold undervejs, som var mindre vellykkede. Men han holdt fast. Så mens alverden var ved at tabe underkæben, da knægten fra Esbjerg lørdag eftermiddag stod klar på sidelinjen på Camp Nou, Barcelonas hjemmebane, klar til at gøre sin debut som Messis holdkammerat, var hovedpersonen afklaret. Det var jo lige præcis det scenarie, han havde forestillet sig i mange år. Det starter med en drøm. Man når ingen steder uden, i fodbold, i politik, i erhvervslivet, i skolen, i livet. Det kræver mod at drømme stort. Det kræver fantasi. Selvfølgelig kræver meget mere end det at se drømme blive til virkelighed. Der er ganske givet flere knuste drømme end det modsatte derude, så meget desto mere er der grund til at nyde øjeblikket, når det lykkes en af vores egne at indfri en vild drøm. Mærke det. Glæde sig. Kan man komme fra et ungdomsfodboldhold i Sædding-Guldager til førsteholdet i FC Barcelona, kan alt ske. Drøm det. Drøm stort. Og gå efter den. Tænk sig; det kunne jo være, at også din gik i opfyldelse.

Danmark

Podcast: Tre tophold kæmper om oprykning fra 1. division - hvem trækker det længste strå?

Annonce