Annonce
Varde

Claus Christensen (V) måtte holde valgaften alene

Claus Christensen sidder ved bordet og kigger over på fjernsynsskærmen. Indtil konen, Jytte, er tilbage, må han følge valgdækningen selv. Foto: Chresten Bergh
Det er en anderledes valgaften, som Claus Christensen (V) holder i år.

Vrenderup: Klokken er lidt over 20, og den første exit-poll er kommet på skærmen hjemme hos Claus Christensen (V) i Vrenderup. Men i år er noget anderledes. I stedet for at diskutere resultaterne med sin kone, snakker han med JydskeVestkystens udsendte.

Konen, Jytte, er ikke hjemme, fordi hendes forældre har diamantbryllup torsdag. Hun er ude og hjælpe med at lave æresport. JydskeVestkysten er her, fordi Claus Christensen er Venstres nye folketingskandidat i en kreds, der tidligere har givet valg til netop Venstre.

Hans søn er i øvrigt også hjemme, men han skal snart til eksamen, så han tilbringer aftenen med sin bærbare computer i stedet for foran tv-skærmen.

På en normal valgaften ser Claus og Jytte valg sammen. Hun plejer at gå i seng, når resultatet er klar, mens Claus bliver oppe, til tv-stationerne begynder at stoppe deres dækning.

Annonce
Claus Christensen. Foto: Chresten Bergh

Ingen stemmer til Paludan

I aften må han kommentere, hvad der sker på skærmen for JydskeVestkysten. Et resultat fra et mindre stemmested kommer op:

- Det er noget, der er fin, når der står nul ved Paludan. Det kan jeg godt lide, siger han.

Der er ingen tvivl om, hvad han vil holde øje med i aften. Det er, om Venstre får fem eller seks mandater i Sydjylland.

- Hvis det er fem i syd, så tror jeg ikke på, jeg bliver valgt, siger han.

Til gengæld mener han, at han har en chance, hvis det bliver seks mandater.

I så fald kommer han til at sidde uroligt på stolen til sin kones forældres diamantbryllup torsdag.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce