Annonce
Navne

Claus Christensen stopper som folketingskandidat

Claus Christensen i sin have i Vrenderup. Nu vil han bruge mere af sin tid hjemme og på ferier. Arkivfoto: Chresten Bergh
Venstre må finde en ny folketingskandidat. Claus Christensen fortæller, at han allerede før valget havde besluttet, at han ikke ville stille op igen, hvis det ikke lykkedes at blive valgt.

Vrenderup: Venstre i Varde Kredsen må finde en ny folketingskandidat. Claus Christensen ønsker nemlig ikke at stille op igen.

- Det har ligget i luften hele tiden, at hvis det ikke lykkedes, så var det et engangsforetagende. Det har været bestemt i længere tid, at hvis det ikke lykkedes, så var det det, siger han.

Vælgerne, der stemmer Venstre, stemmer ofte personligt, og i Sydjylland spreder de deres stemmer over mange kandidater. Resultatet er, at det kræver mange personlige stemmer at blive valgt som Venstremand. Derfor var Claus Christensens 3522 stemmer slet ikke nok. Ulla Tørnæs, der blev valgt ind på Venstres yderste mandat, fik næsten det dobbelte.

Annonce

Claus Christensen

  • 57 år.
  • Gift med Jytte og har tre voksne børn samt to børnebørn.
  • Han er oprindelig fra Rousthøje, hvor han var den yngste i en søskendeflok på fire.
  • Han købte gård og flyttede til Vrenderup i 1984. Hovedproduktionen er kartofler.

Tid til familie

Claus Christensen er landmand, og i 2003 blev han desuden formand for Sydvestjysk Landboforening, hvor han sad frem til 2016. Fra 2009 til 2016 var han desuden medlem af Landbrug & Fødevarers primærbestyrelse. Siden 2016 har han brugt meget tid på hvervet som folketingskandidat.

Nu vil han kun være landmand på fuldtid. Politik og landbrugsforeninger skal ikke tage så meget af hans tid længere.

- Nu bliver der mere tid til det herhjemme, til min familie, mine børn og alt det andet, der har været forsømt igennem en række år, siger han.

- Vi skulle også gerne have mere tid til ferie, for det er der ikke blevet meget tid til førhen.

Spændende udfordring

Claus Christensen har fortalt åbent, at han ikke regnede med at blive valgt, da han stillede op til valget om at blive folketingskandidat. Men han tog imod udfordringen, og han har ikke fortrudt:

- Det har været utroligt spændende at være folketingskandidat. Det har givet mange oplevelser, siger han og nævner blandt andet de mange virksomheder, som han er blevet vist rundt på og bagefter hørt om deres udfordringer.

Kredsbestyrelsen vil nu lede efter en yngre kandidat, der er klar til at stille op til minimum to folketingsvalg. Claus Christensen mener, det vil være et fornuftigt valg, da det er svært at blive valgt første gang som ny kandidat.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce