Annonce
Indland

Claus Hjort: Kampfly til Grønland skal købes oveni

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Forsvarsministeren lufter tanke om at udstationere kampfly i Grønland permanent. Prisen er han ikke sikker på.

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) melder i mandagens udgave af Berlingske, at det kan blive nødvendigt i fremtiden at udstationere danske kampfly permanent i Grønland.

Årsagen er, at ministeren frygter, at Rusland på et tidspunkt vil flyve militærfly ind i grønlandsk luftrum, uden at rigsfælleskabet kan gøre noget.

Umiddelbart kan Danmark dog ikke undvære de mindst fire kampfly et sådan beredskab ville kræve, og i et interview med Ritzau siger Claus Hjort Frederiksen derfor, at det vil kræve et nyindkøb.

- Skulle det ad åre blive aktuelt, at russerne begynder konsekvent at krænke Grønlands luftrum, så må vi jo til den tid købe nogle flere fly, siger han.

Spørgsmål: Hvor skal pengene komme fra til de nye fly?

- Ja, der hvor penge normalt kommer fra. Det er jo skatteyderpenge.

Spørgsmål: Men fra Forsvarets egen kasse eller ved en merbevilling?

- Det må forligskredsen jo diskutere, den dag vi kan konstatere, at nu er der et behov for at have et afvisningsberedskab i Grønland.

Spørgsmål: Det er ikke tanken at flytte fly fra nogle af Forsvarets nuværende opgaver?

- Nej, det her ville være noget, der kommer oveni.

Et flertal i Folketinget har for nylig besluttet at købe 27 af det amerikanske F35-kampfly til i alt 66 milliarder kroner inklusive levetidsomkostninger.

Regnestykket er kompliceret, og en stykpris kan være vanskelig at komme med et præcist bud på.

Men ifølge Claus Hjort Frederiksen er 750 millioner kroner stykket ikke helt skævt.

Dermed ville et afvisningsberedskab på fire fly i Grønland koste mindst 3 milliarder kroner plus massive omkostningerne til landbaserede anlæg, hangarer og andet.

Spørgsmål: Hvad er et realistisk bud på den samlede pris?

- Jeg er jo ikke ekspert i bygningsindretning og omkostninger ved det.

- Men jeg vil bare sige, at vi har selvfølgelig en forpligtelse til at betale det, det koster at beskytte dansk luftrum, så det giver sig selv, at vi skal finde pengene, hvis det bliver nødvendigt, siger Claus Hjort Frederiksen.

Han forestiller sig umiddelbart, at et grønlandsk afvisningsberedskab vil kunne operere fra en af de eksisterende militære lufthavne i Kangerlussuaq eller Thule.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Annonce