Annonce
Erhverv

Claus Sørensen Gruppen sælger koncernens køle- og frysedivision til amerikanere: - Det er hjerteblod vi sælger

Claus Sørensen Gruppen sælger koncernens køle- og frysedivision til amerikanske Lineage Logistics
Claus Sørensen Gruppen i Esbjerg sælger koncernens køle- og frysedivision til amerikanske Lineage Logistics. Det er hjerteblod og en del af vores DNA, vi sælger, lyder det fra ejerfamilien.

Esbjerg: Claus Sørensen Gruppen i Esbjerg sælger koncernens køle- og frysedivision.

Virksomheden, der blev grundlagt i 1926 af fiskeren og bjergningspioneren Claus Sørensen med etablering af isværker til fiskeriet, har siden udviklet sig til en køle-frysevirksomhed med afdelinger i ni byer i Jylland og på Fyn.

Køber er amerikanske Lineage Logistics, der er en af verdens største virksomheder inden for temperaturkontrolleret logistik. Det opkøbte selskab vil i fremtiden indgå i det europæiske udbud til kunder.

Annonce

Det oplyser Claus Sørensen Gruppen i en pressemeddelelse.

Her hedder det videre, at Claus Sørensen Gruppen forbliver efter salget en betydelig aktør i Esbjerg-området i kraft af andre datterselskaber, hvoraf Viking Life-Saving Equipment A/S er det største. Foruden industrivirksomheder omfatter koncernen et ejendomsselskab.


Vi handler ud fra, hvad der er bedst for familien og for virksomheden. Salget af Claus Sørensen A/S giver nye muligheder for at diversificere forretningen, hvilket kan vise sig at kommer Esbjerg-området og regionen til gode.

Karoline Amalie Kristensen, formand for Claus Sørensens Fond


Formanden for Claus Sørensens Fond, Karoline Amalie Kristensen, der med sin bror, adm. direktør i Claus Sørensens Fond, Kristoffer Jarl Kristensen, er fjerde generation i familien, betoner, at det ikke har været nogen nem beslutning at sælge den virksomhed, der bærer deres oldefars navn.

Historien

Claus Sørensen grundlagde køle- og frysehusaktiviteterne, da han i 1926 købte Skagen Isværk og Frysehus af dansk-amerikaneren John M. Larsen. Snart fulgte frysehuse i andre store fiskerihavne i Nord- og Vestjylland.

Den store ekspansion gennem opkøb skete i 90erne og 00’erne med overtagelse af en række strategisk velbeliggende frysehuse i Trekantsområdet samt Belling på Fyn og Engesvang i Midtjylland.

- Det er hjerteblod og en del af vores DNA, vi sælger, men hjerteblod må ikke blokere for fornuften, og at det er den rigtige beslutning at sælge Claus Sørensen A/S. Skulle vi fortsætte selskabets ekspansion, ville det reelt blive uden for landets grænser, og det ville kræve et helt andet kapitalberedskab. CS Gruppen er så meget mere end en stor frysehuskæde, og nu skal vi videre. Jeg er overbevist om, at vores morfar, Tage Sørensen, ville have truffet den samme beslutning. Han var om nogen købmand og ville være stolt af, at en af vore virksomheder er blevet så attraktiv for en af verdens største inden for sit felt, siger Karoline Amalie Kristensen.

Muskler til international ekspansion

Det afhændede selskab indgår i Claus Sørensens Fond Holding A/S, hvis adm. direktør, John Riis Andersen, udbygger baggrunden for beslutningen.

- Vi har deltaget i en voldsom konsolidering i branchen og har i realiteten udtømt vore muligheder for at ekspandere nationalt. Stort set alle de førende danske fødevareproducenter er kunder, og de agerer også internationalt. Skulle vi følge dem ud i verden og dække deres behov for lagring af fødevarer, ville det blive meget bekosteligt. Da vi blev præsenteret for et købstilbud, vurderede vi, at det var en bedre løsning at sælge køle- og frysedivisionen til en koncern, der opererer i mange lande, siger John Riis Andersen.

Claus Sørensen, født på øen Langli i Ho bugt, lagde med etableringen køle- og frysehusaktiviteterne i 1926 grunden til det, der blev til Esbjergs største forretningsimperium med et utal af virksomheder. Sidenhen tog hans søn Tage Sørensen over, og han stiftede blandt andet den store virksomhed Viking.

Claus Sørensen Gruppen modtog den første henvendelse fra Lineage Logistics' ejer, Bay Grove, for to år siden, og da amerikanerne på ny viste interesse i efteråret 2020, valgte man at indlede en grundig proces med henblik på et salg. Forhandlingerne er nu afsluttet ledsaget af et tilbud om at købe sig ind i den amerikanske koncern, hvilket er under overvejelse.

Annonce

Uændret ledelse og drift i Danmark

Frysehuskoncernen betjener store dele af den danske fødevareindustri med en samlet kapacitet på flere end 800.000 kubikmeter. Claus Sørensen A/S har ved salget 257 ansatte og realiserede sidste år en omsætning på 316 millioner kroner og en resultat på 45 millioner kroner før skat.

Selskabet adm. direktør, Jesper Toft Mathiasen og den øvrige ledelse fortsætter uændret, og det samme gør driften med udgangspunkt fra hovedkontoret på Esbjerg Brygge.

- Vi viderefører virksomheden med vores stab af dygtige medarbejdere, der ikke vil opleve de store forandringer ved ejerskiftet, siger Jesper Toft Mathiasen blandt andet.

De nye amerikanske ejere med hovedsæde i staten Michigan har sit europæiske hovedsæde i Holland.

Ledelsen i Claus Sørensen A/S fortsætter uændret, og det samme gør driften med udgangspunkt fra hovedkontoret på Esbjerg Brygge.

Gennem Claus Sørensens Fond har Claus Sørensen Gruppen gennem årene ydet betydelige bidrag til samfunds- og erhvervslivet samt idræts- og kulturformål.

Dette engagement vil være usvækket.

- Vi handler ud fra, hvad der er bedst for familien og for virksomheden. Salget af Claus Sørensen A/S giver nye muligheder for at diversificere forretningen, hvilket kan vise sig at kommer Esbjerg-området og regionen til gode, siger Karoline Amalie Kristensen.

I salget indgår ikke Claus Sørensen-navnet, der forbliver på Esbjerg-hænder. Prisen for overtagelsen er ikke oplyst.

Annonce
Erhverv For abonnenter

Ny lov: Din kat skal mærkes, hvis du gerne vil se den igen

Danmark

Onsdagens coronatal: 223 testet positiv det seneste døgn

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Annonce
Annonce
Annonce
Kolding

Udspekuleret tyveri til 1,2 millioner kroner: Tyvene brugte virksomhedens eget udstyr til at stjæle to store gummigeder

Varde For abonnenter

Omstridt praksis stopper øjeblikkeligt: Slut med private varekøb på fællesantennens regning

Vejen

Sygeplejersker strejker: - Vi er kede af at aflyse patienter

Aabenraa

Behovet for test falder: Flere centre ventes at lukke

Sydjylland For abonnenter

Nu er leder fratrådt: Psykisk syg patient deltog i jobsamtaler i strid med reglerne

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Erhverv For abonnenter

Konkurrencen vokser dag for dag: Firmaerne på Esbjerg Havn tror på vækst

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Vejen For abonnenter

Emma fra 9. klasse holdt årets tale: - Skolen har lært mig, at jeg hverken vil være prinsesse eller astronaut

EM LIV

Malte fra Nørrebro blev hele Danmarks student, da han kastede sin hue på banen og fik Delaneys trøje efter dansk-russisk EM-skæbnekamp

Speedway For abonnenter

Ingen tvivl overhovedet: Ét finalehold var bare meget bedre end alle de andre

Billund For abonnenter

Lise siger nej tak til misbrugere på plejehjemmet: Er det ikke billigere at leje værelser i Grindsted?

Aabenraa

Bar hud på vej: Nu kommer høring om byggeri på stranden

Annonce