Annonce
forside

Clemens: Sønderborg gjorde mig til det, jeg er

Clemens voksede op i Sønderborg, og byen har en særlig plads i hans hjerte. Billedet er fra TV2's All Stars-konkurrence, hvor Clemens ledede et kor fra barndomsbyen.

Året er 1992. Med sved på panden står 13-årige Clemens Legolas Telling foran handelsstandsforeningens slipseklædte medlemmer – og føler sig lidt malplaceret.

- Det bedste sted på jorden, det er her, hvor jeg står, jeg siger mojn, vi ses i Sønderborg! rapper han.

Teksten har Lars Jensen, måske bedre kendt som L:Ron Harald, skrevet og bedt Clemens om at fremføre.

- Da jeg var færdig med at optræde, stod alle de store herrer oppe på stolene og klappede, fortæller Clemens i dag, godt 20 år senere.

Der hvor det hele startede
Med seks soloalbums – flere af dem prisvindende – har Clemens siden slået sit navn fast som en af Danmarks bedste rappere.

Han er ikke i tvivl om, at succesen blev grundlagt i Sønderborg.

- Det var der, jeg tog de første store skridt i min udvikling som person og som rapper, siger han.

Tre år før arrangementet i Handelsstandsforeningen var familien Telling flyttet til Sønderborg fra den lille landsby Strandelhjørn ved Agerskov.

Og Clemens – oftest iført sin fars alt for store bukser, skovmandsskjorte og en hat fra Jagt & Fiskeri – blev hurtigt kendt i byen som ”ham dér, der rapper”.

- Det blev min identitet, og det har været en selvfølge for mig lige siden, siger han.

En by med muligheder
Clemens beskriver sin opvækst i Sønderborg som tosidet.

- Den brede befolkning havde dengang ikke den store forståelse for, hvad rap var for noget underligt musik, og mine jævnaldrende hørte 80’er-rock og 90’er-pop, siger rapperen.

Til gengæld fandtes der steder som Sønderborghus, Rottehullet og Kærvej 17 – klubber og spillesteder, hvor Sønderborgs unge undergrund samledes.

- Dér havde vi nogle steder, hvor vi kunne øve vores ting og hæve vores niveau. Mange af stederne var kommunalt støttede, og de tilbud sætter jeg enormt meget pris på, siger Clemens.

Han mener ikke, han kunne være nået så langt, hvis han ikke var vokset op i lige præcis Sønderborg.

- Der var en ånd i byen, der gjorde, at man fik lov til at udfolde sig, siger han.

- Sønderborg gav rum til, at vi kunne dyrke vores subkultur på et niveau, der gjorde, at mange af os er blevet nogle store navne, som Sønderborg kan være stolt af.

Han nævner sin barndomsven René Johansen, der blandt andet har lavet musikvideoer for Suspekt.

- Han grundlagde sin teknik, da vi lavede skateboard-videoer med fars videokamera hjemme i Sønderborg.

Hjem til traditionerne
I dag holder Clemens til i København, men han vender ofte tilbage til barndomsbyen.

- Mine forældre bor stadig i området, og så tager jeg også tilbage for at møde de gamle venner. For eksempel plejer jeg at mødes med Sune Wagner (Psyched Up Janis og The Raveonettes, red.) og Lars (L:Ron Harald, red.) i byen 1. juledag for at feste, fortæller han.

Professionelt besøger Clemens byen flere gange til sommer.
Han kan for eksempel opleves til den traditionsrige byfest og på Nord-Als Musikfestival.

Og han glæder sig.

- Selv om jeg har boet mange steder, har jeg helt klart et særligt forhold til Sønderborg, siger han.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce