x
Annonce
Sport

Clijsters havde en god fornemmelse i comebacknederlag

Karim Sahib/Ritzau Scanpix
Kim Clijsters tabte sin første kamp i en tennisturnering i mere end syv år, men havde en god fornemmelse.

Der var ikke tale om noget eventyrligt comeback til den største tennisscene for Kim Clijsters, da hun mandag tabte i to sæt til spanieren Garbiñe Muguruza i en WTA-turnering i Dubai.

Annonce

Men det kunne være gået værre.

Clijsters viste i momenter prøver på de evner, der sikrede hende 41 WTA-titler i single, før hun stoppede karrieren i 2012. Og belgieren selv var tilfreds med præstationen.

- Jeg havde en god fornemmelse ude på banen, siger hun ifølge nyhedsbureauet Reuters.

- Jeg føler en anelse - måske ikke lettelse - men en følelse af at jeg kunne håndtere tempoet.

36-årige Clijsters var særligt på hælene i første sæt, som Muguruza vandt 6-2, men i andet sæt pressede hun Australian Open-finalisten fra i år ud i en tiebreak.

- Selvfølgelig er hun ikke den, der slår hårdest. Der er nogle af damerne, der rammer bolden meget hårdere. Jeg følte, at jeg kunne spille op med hende fra baglinjen.

- I perioder følte jeg, at jeg dominerede duellerne. Jeg synes, det er positivt, at jeg kom tilbage i andet sæt og spillede, som jeg gjorde. Det tager jeg med til de næste kampe, siger Kim Clijsters.

Den ti år yngre Garbiñe Muguruza roser Clijsters for hendes præstation.

- Jeg er sikker på, at hun bliver bedre og bedre og vil volde mange af os problemer, siger spanieren.

Clijsters stoppede første gang karrieren som 23-årig på grund af skader og med ønsket om at stifte en familie. I august 2009 gjorde hun comeback og vandt samme år US Open efter en finalesejr over Caroline Wozniacki.

I 2012 stoppede hun så karrieren for anden gang efter US Open.

Belgieren lå første gang nummer et på verdensranglisten i 2003 og senest i 2011.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

JV mener: Pressemøde var en mavepuster til Danmark

To måneder uden indtægter. Mindst. Det ser ud til at blive virkeligheden for tusindvis af forretningsdrivende. Det er blandt andet frisører, massører, cafeer, restauranter, biografer og mange butikker, som tidligst kan åbne igen 11. maj. Endnu længere skal oplevelsesbranchen og de store arrangementer vente, da de bliver ramt af, at denne sommersæson til og med august er aflyst. Det var noget af en mavepuster, statsminister Mette Frederiksen (S) mandag aften gav Danmark med sine meldinger om en meget langsom og gradvis genåbning af samfundet. Hun gav på pressemødet ganske vist udtryk for, at Danmarks økonomi er sund. Men det er den ikke i meget store dele af det erhvervsliv, vi alle skal leve af, enten direkte eller indirekte. Mange virksomheder gisper efter vejret, og de får brug for flere økonomiske respiratorer end dem, der er vedtaget i de foreløbige hjælpepakker. Ellers dør alt for mange danske virksomheder, hvilket koster både værdifulde arbejdspladser og skatteindtægter. Det er enormt positivt, at den hidtidige nedlukning af Danmark ser ud til at få den ønskede effekt. Vi har heldigvis foreløbig undgået de uhyggelige scener fra Italien og Spanien, hvor sundhedsvæsenet ikke kan følge med. Men vi skal have gang i økonomien igen, og hvis det skal ske uden, at epidemien eksploderer, kræver det både noget af den enkelte borger og af myndighederne. Vi skal hver især følge reglerne og blive ved med at holde afstand, selv om det kan have store menneskelige omkostninger. Men vi skal også kræve af myndighederne, at de i forbindelse med genåbningen af samfundet, i første omgang daginstitutioner og dele af skolerne, gør deres til at holde smittespredningen under kontrol. Det skal blandt andet ske ved, at der omsider kommer styr på noget så fundamentalt som, at der er værnemidler nok til frontlinje-medarbejderne i sundheds- og plejesektoren. Og at der gennemføres mange flere test end hidtil, så man så vidt muligt undgår, at smittede medarbejdere går på arbejde med måske fatale følger.

Sydjylland

Farvel til Tønder Festival, Vorbasse Marked, genforeningsfest, ringridning og alle de andre

Annonce