Annonce
Udland

CNN: Russere besøgte Assange på Ecuadors ambassade

Henry Nicholls/Reuters
WikiLeaks-stifter havde besøg af russere og "professionelle hackere" under sit ophold på ambassade i London.

Wikileaks-stifteren Julian Assange havde under sit ophold på Ecuadors ambassade i London timelange møder med russere.

Han modtog også pakker, som muligvis indeholdt hackede oplysninger i forbindelse med det amerikanske præsidentvalg i 2016.

Det skriver CNN mandag.

Det amerikanske medie har oplysningerne fra overvågningsrapporter fra ambassaden, som et spansk sikkerhedsselskab har udarbejdet på bestilling fra Ecuadors regering.

Det er tidligere blevet afsløret, at russiske hackere blandede sig i det amerikanske valg. Tilsyneladende med det formål at hjælpe Donald Trump til at vinde over modkandidaten, Hillary Clinton.

At WikiLeaks hjalp russere med at påvirke valget blev også omtalt i den rapport, som den særlige efterforsker Robert Mueller tidligere i år afsluttede på vegne af det amerikanske justitsministerium om mulig russisk indblanding i valget.

I juni 2016, da valgkampen var ved at spidse til, oplyste Assange i et interview med en britisk tv-station, at WikiLeaks ville offentliggøre en lang række "belastende" e-mails, som kunne påvirke Hillary Clintons chance for at vinde.

Men Assange har altid nægtet at have samarbejdet med den russiske regering, og fastholdt, at kilden til lækket "ikke er den russiske regering".

Han har også sagt, at såfremt WikiLeaks havde modtaget skadelig information om Donald Trump, ville han også have offentliggjort det.

En efterretningskilde i Ecuador bekræfter over for CNN, at overvågningsrapporterne er autentiske.

Det private sikkerhedsfirma konkluderer i rapporten, at "der er ingen tvivl om", at Assange havde forbindelser til russiske efterretningstjenester.

Julian Assange blev i april i år anholdt på Ecuadors ambassade i London, efter at hans politiske asyl blev ophævet.

Assange søgte tilflugt på ambassaden i 2012 for at slippe for at blive udleveret til Sverige og USA.

Han er i gang med at afsone en 50 uger lang straf i England, som han fik for at skippe kautionen, da han flygtede ind i ambassaden syv år siden.

/ritzau/

Annonce
CNN-artikel om Julian Assange
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Bilbrand: Toyota brændte i Sommersted

Leder For abonnenter

Dronningens jernnæve

Der er nærmest altid uro i det engelske kongehus, og den seneste tid har uroen haft den iltre prins Harry som omdrejningspunkt. Prins Harry er bror til prins William, der en dag bliver konge, og yngste søn af prins Charles og prinsesse Diana, og sammen med sin kone, den borgerligt og amerikansk fødte hertuginde Meghan, ønsker han at trække sig som såkaldt seniormedlem af kongefamilien. Det er blandt andet ønsket om mere privatliv, der har bragt det unge ægtepar på disse tanker. Den engelske dronning Elisabeth har reageret ved at efterkomme parrets ønske, men samtidig også frataget dem retten til at kalde sig "kongelige højheder", frataget dem retten til at modtage apanage ligesom de to skal tilbagebetale cirka 20 millioner kroner for den nylige renovering af deres residens Frogmore Cottage. Der er langt fra det engelske til det danske kongehus, men dronning Elisabeths beslutning virker klog. Selv om man som kongelig er født ind i en særlig skæbne, er der historisk flere eksempler på, at medlemmer af forskellige kongehuse har frasagt sig disse nedarvede privilegier. I England synes dronningens holdning klar: Hvis du ikke vil arbejde som kongelig, får du heller ikke løn som kongelig. Dette spørgsmål kommer vi uden tvivl også til at diskutere inden længe her i Danmark, idet der i kongehuset lige nu er usædvanligt mange børn. En del af disse vil formentlig heller ikke som voksne kunne fylde en tilværelse ud inden for kongehuset, og derfor vil den til den tid siddende regent i samråd med regering og Folketing skulle træffe beslutninger i samme boldgade som dronning Elisabeths. Et kongehus med nedarvede privilegier er egentlig som konstruktion en anakronisme, men da eksempelvis det danske kongehus nyder massiv folkelig opbakning, er det i praksis en ganske demokratisk indretning. Imidlertid hviler en del af populariteten utvivlsomt på en bred accept af forholdet mellem aflønning og indsats, og her er det klart, at medlemmer af kongehuset for at få apanage skal arbejde for pengene.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];