Annonce
Livsstil

Coachen: Fanget i hverdagens cirkus

Illustration: Pernille Helmig
Er vi gået på kompromis med os selv for længe, kan vi have en følelse af, at vi har forladt os selv.

Hverdagens travlhed har meldt sig. Ferien var da alt for kort, og arbejdet er hektisk, som det plejer.

Vi har vænnet os til den prestige i travlheden, som vi inderst inde godt ved ikke er sund for os. Men har vi travlt, føles det, som om vores liv har værdi, og at vi betyder noget. Vi kører ekstra ind på sukker- og koffeinkontoen for at være friske resten af dagen, selvom vi for længst har luret, at det der blodsukker bliver en gnaven kælling hen ad eftermiddagen. Det er som så meget andet blevet en dårlig vane for at holde os kørende.

Mails og mobil-notifikationer tikker ind, før dagen rigtig er begyndt. Vi kan egentlig godt mærke, vi burde starte morgenen med ro, men vi får ikke gjort noget ved det.

I stedet åbner vi pr. automatik for, hvad resten af verden måtte ønske af os. Vi “glemmer” at slukke, når vi holder fri, og ender med at være til rådighed 24/7 - vel at mærke for alle andre end os selv.

Det sidste opkald bliver taget på vej hjem i bilen, den gode playliste kører til madlavningen, Netflix bliver tændt om aftenen, og vi har næsten vænnet os til den konstante støj omkring os. For mange planer er igen lagt for ugen, og vi burde blive bedre til at sige nej tak.

Støjen bliver en form for tryghed, der forhindrer os i at få lyttet og mærket efter. Vi kan føle os fanget i hverdagens cirkus af forpligtelser og forventninger.

Vi skylder vores indre stemme stilheden til at lytte.

Vores indlærte livsstil er blevet så fast en del af hverdagen, at det at bryde ud og revurdere hele essensen kan virke uoverskueligt. Vi kan savne at prioritere glæden, føle formål, ro og vores egen sandhed.

I mit arbejde som coach møder jeg overraskende mange kompetente, kærlige, ambitiøse mennesker fanget i dette scenarie. De har et liv, der ikke længere føles rigtigt for dem.

Annonce

Trine Ebsen

Trine Ebsen

livsstil@jfmedier.dk

Certificeret coach og foredragsholder. Kommende forfatter til bogen "Kvinder der tør".

Selvstændig siden 2001.

Bor i skoven.

En skjult overbevisning

Som lille faldt du i skolegården, og du græd, fordi det gjorde ondt. De voksne sagde: “Den lille skramme er ikke noget at græde over, det gjorde da ikke ondt.” Du var bange for at gå hjem i mørket, men fik at vide, at det, du følte, var noget pjat. ”Det er bare noget, du bilder dig ind,” hed det.

Når et barns følelser bliver negligeret, lærer det selv at negligere egne følelser.

I en ung alder begynder mange at “forlade sig selv” til fordel for den version af os, som vi lærer, virker for andre, og som er godkendt af samfundet.

Nu skal det ikke lyde, som om de voksne er de onde. Bevidst og ubevidst og i deres bedste intentioner er alt sagt for at hærde os og gøre os “klar” til verden. Voksne og miljøet omkring os er vores mentorer, som lærer os, hvordan vi navigerer i verden. Vi observerer, hvad man helst gør for at blive accepteret og set som det gode menneske. I den proces kan man dog i en tidlig alder fejlagtigt lære ikke at lytte til sig selv.

Vi lærer, at det, som vi føler er sandt, ikke altid er o.k. og accepteret. En kollektiv opdragelse har fundet sted for mange, så der er ikke noget at sige til, at det som voksen kan være svært at mærke efter.

Har vi hele livet lært at lægge låg på det, vi føler, kan vi ubevidst være gået på kompromis for at passe ind. Gør vi dette tilstrækkeligt længe, kan det være en udfordring at returnere til os selv: Den du var, inden hele verden havde en holdning.

Alarmklokker

Træt af at være træt. Er der ubalance i livet, føler du dig mentalt og fysisk udkørt.

Gør, som du plejer. Du overvejer ikke, om plejer er en god ting, og om det, du gør, er af pligt eller lyst.

Travlheden bedøver dig. Du har svært ved at mærke dig selv, træffer forkerte beslutninger, ignorerer dine behov og har svært ved at levere svar.

Konstant dårlig samvittighed. Over for alt, du har lovet dig selv, andre og dit sande jeg.

Du udsætter indre ønsker. Eventuelt i frygten for det uvisse, at bryde vante rammer og skuffe relationer.

Din indre dialog er negativ. “Det er nok bare mig”, “de har nok ret”, “det er måske også for meget at forlange”, “hvem er jeg at drømme om det” kører løs.

Reflekter over

  • Tjek dine “åbningstider”. Hvor meget er du til rådighed for andre i forhold til dig selv?

  • Er du i et støttende positivt miljø? Tænk over, om dine omgivelser er drænende eller givende.

  • Tænk over, hvad du lærer dine børn. Ser de mor eller far gå på kompromis med sig selv og ikke prioritere egen glæde. Hvad lærer du dem så?

  • Får du prioriteret din passion og det, der gør dig oprigtigt glad?

  • Har du kontakt til din barnlige glæde? Den glæde kan give dig adgang til den, du før var, hvor du følte alting instinktivt og vidste, hvad du havde lyst til.

  • Husk det er dig, der siger ja til hverdagens cirkus ved ikke at sige nej og sige fra.

  • Får du givet dig selv den kærlighed, du giver alle andre - børn, familie og venner? Praktiser “ta’ iltmasken på først i flyveren”-metoden, inden du kan hjælpe andre.
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vi gør det fortsat ikke godt nok

Møgsagerne i det offentlige Danmark har stået i kø med milliardsvindel med udbytteskat, misbrug af Socialstyrelsens midler og tilsyneladende meget grove forhold hos Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse. Lokalt har vi såmænd også haft et tilfælde, hvor fire personer er blevet sigtet for bedrageri mod Sygehus Lillebælt. Alt dette til trods: Vi er fortsat verdens mindst korrupte land sammen med New Zealand. Det viser anti-korruptionsbevægelsen Transparency Internationals årlige undersøgelse af forholdene i 180 lande. Egentlig er det ikke så overraskende. Inderst inde ved de fleste danskere jo godt, at bestikkelse hører til sjældenhederne. Få borgere kunne finde på at tilbyde myndighedspersoner erkendtligheder i forventning om modydelser. Og endnu færre offentligt ansatte kunne formentlig drømme om at tage mod penge eller tvivlsomme vennetjenester. Vi har grund til at glæde os over dette forhold. Korruption er en kræftsvulst på samfundet. Den gør alt dyrere og langsommere, fordi udgifterne til korruption skal lægges oven i prisen på alle projekter, hvor man tilmed langtfra kan være sikker på, at de bedste og billigste får overdraget en given opgave. Derfor er det heller ikke noget tilfælde, at de mest korrupte lande som regel også er de fattigste med for eksempel Sydsudan, Somalia og Syrien som nationer, der både er bundkorrupte og aldeles rædselsfulde at bo i. Korruption er imidlertid langtfra kun et økonomisk problem. Endnu værre er det, at bestikkelse tærer på ethvert samfunds vigtigste kapital, nemlig tilliden mellem borgerne indbyrdes og i forhold til myndighederne. Danmark er fortsat et samfund bygget på gensidig tillid. Men ligesom vi trods førstepladsen mister point på opgørelsen over korruptionens omfang, er der også en blevet plads til en lille tvivl i mange danskeres forhold til myndighederne. Den situation er netop opstået på grund af den senere tids mange skandaler. Så jo, vi gør det godt. Men vi gør det fortsat ikke helt godt nok.

Regionalt For abonnenter

Borgmestre raser over skrottede solcelle-planer for millioner: - Det er fuldstændig vanvittigt

Annonce