Annonce
Livsstil

Coachen: Giv slip og find din indre ro

Illustration: Pernille Helmig

I dag vil jeg have dig til at reflektere over, hvordan det at give slip kan give dig mere indre ro. Accept af alt - også det, vi ikke forstår og knap kan rumme, samt hvad der er og var - er i mine øjne vejen til ultimativ mental frihed.

Her taler vi ikke om, at du behøver at tage på yogaskole og meditere i Indien. Det er i virkeligheden meget mere enkelt, end man tror. Men enkelt betyder ikke, at det altid er nemt.

Spørg dig selv: Hvad er frihed? Er det at:

  • Føle dig fri fra alt selvfordømmelse/at slippe den indre dommer.
  • Turde stå ved den, du er, på godt og ondt.
  • Tilgive og acceptere alt, der er sket, og alt, som sker lige nu.
  • Tage beslutninger baseret på nuet, der ikke er farvet af fortidens smerte.
  • Være mere nærværende og selvkærlig.
  • Tilgive dig selv og andre og tro på en positiv fremtid.
  • Mærke glæde og taknemmelighed uden den gamle frygt.
  • Være modig og slippe frygten for, hvad der kan gå galt.

Vi har tit de bedste intentioner: Vi passer vores træning, dyrker yoga og spiser økologisk. På overfladen lever vi et sundt liv.

Men glemmer vi at nære, forstå og prioritere det vigtige indre arbejde, når vi kun halvt i mål. Fokus må ændre sig fra, at vores energi er på den fysiske vedligeholdelse, til en bedre forståelse for den indre vedligeholdelse.

En af de hyppigste forhindringer for indre frihed er frygt og vores stræben efter at skulle have kontrol over fremtiden, os selv og andre. Kontrollen, kan vi fejlagtigt tro, er nødvendigt for at opnå glæde og succes. Vores konklusion om, hvad man gør og bør, samt frygten for ikke at være god nok og for at fejle spiller også ind.

Det, der sker, er det, der sker. Det er dine følelser og tanker, der gør det, du oplever til enten en positiv eller negativ ting. Ethvert problem er baseret på vores egen opfattelse af livet og er altid farvet af fortidens referencer.

Accept betyder ikke, at det, vi oplever, altid er o.k., eller vi inviterer alt ind med åbne arme. At give slip og arbejde med accepten er heller ikke lig med: “Nå, jamen sådan må det jo så være!”

Det er, når alt dybest i dig accepterer det uvisse, mens du navigerer mod mere frihed, ro og glæde.

Det skal tilføjes, at du sagtens kan leve i frihed og accept og stadig handle og lægge planer for fremtiden med en vis accept og stolen på livet.

Jeg ved godt, at jeg kan få nogle op af stolen, når jeg spørger dem, om de kan acceptere, hvad der er. Det kan virke provokerende at skulle acceptere en svær situation, sygdom eller udfordring, men bær lige over med mig. Der er nemlig en vigtig lektie i at mestre at give slip.

Meget af vores smerte, bekymring og stress kommer af det, vi “vælger” at tro om en fremtid, der ikke er sket endnu. Vi kender alle til det med at “male fanden på væggen” og fokusere på det værst tænkelige scenarie. Vores hjerne er designet til at forudse og beskytte. Den konstruerer konstant mulige, “sandsynlige” resultater for at passe på os.

Alle signaler såsom ”pas nu på” og “tænk nu hvis” vil bekræfte den fiktive frygt, og endnu flere frygtbaserede underbevidste antagelser og begrænsninger skabes. Formår man ikke at bryde ud af dette mindset, er det en ond cirkel, der producerer endnu mere adrenalin og kortisol i kroppen, som ud over stress kan skabe inflammation og i værste fald gøre dig fysisk syg.

Vi kommer aldrig 100 procent til at vide, hvad der vil ske her i livet. Det har vi aldrig vidst, og det vil vi aldrig komme til. Det er så sikkert, som at solen står op, vandet er vådt, og ilden er varm.

Hvis det, du ønsker at kontrollere og forstå, ligger i fremtiden, er der kun accepten og tilliden tilbage. Tilliden til at livet er med dig og ikke mod dig. At hvad end du måtte møde, kan du klare det. I stedet for frygt kan vi vælge at tro på, at noget smukt ligger og venter på os.

Husk, at både frygten om fremtiden og håbet om fremtiden er fiktiv. Det er op til dig, hvad du vælger at tro på.

Vi har meget lidt magt over, hvad der sker, men vi har fuld magt over, hvordan vi reagerer.

Annonce

Reflekter over

  • Hvad er det værste, der kan ske, hvis du slipper kontrollen og behovet for at kende alle svar og fremtiden?
  • Overvej, om der er steder i dit liv, hvor du med fordel kan slippe kontrollen?
  • Vinder du noget ved at holde fast i bekymringer om noget, der ikke er sket?
  • Hvad sker der, når du giver slip? Ændrer det resultatet af situationen i fremtiden?
  • Hvordan vil det føles, når du giver helt slip? Hvilke effekter vil det have på dit liv?
  • Kan du bremse en negativ, frygtfuld tanke og erstatte den med en håbefuld?
  • Hvor kan du slippe små hverdagsting, som du unødigt bekymrer dig over?
  • Hvad er det bedste, der kunne ske, hvis tingene går en anden vej end forventet?
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Godda' mand solcellelov

Lovgivningsdanmark har vundet endnu en sejr. Med et hidtil uset krav til bureaukrati og dokumentation er det lykkes at bremse stor set alle landets kommuner i at få oprettet solcelleanlæg i forbindelse med kommunale bygninger og derved bidrage til den grønne omstilling. Og tillykke med det. For grundet en i særklasse ubegrundet og uigennemskuelig lovgivningsjungle er det nemlig lykkes at gøre kommunale solcelleanlæg til egentlige forsyningsvirksomheder med deraf følgende krav til selvstændige bestyrelser, regnskabsaflæggelse og meget andet af det, som i stigende grad DJØF'iserer denne nation. Alt sammen krav, der æder gevinsten ved og idéen med disse anlæg. Resultat: Flere steder er eksisterende kommunale solcelleanlæg lukket ned, ligesom planer om anlæg er droppet. Lige så uigennemskueligt er det, hvorfor så regionernes sygehuse, der jo er akkurat lige så offentlige, er fritaget for dette nonsens, og ingen kan give en bare nogenlunde gangbar forklaring. Begrundelserne er det rene volapyk og et eksempel på, hvad der sker, når lovgivningsmaskinen snurrer, uden at nogen griber ind med brugen af deres sunde fornuft. Lad os håbe, at den for tiden ganske tavse klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) også ser dette som en vanvittig indretning, i hvert fald ligger der lige til højrebenet her serveret en sag, som man skal være godt dum for ikke at spark i mål. Især når man skal være instrumental i en regeringssatsning, som ingen har bare den fjerneste idé om hvad ender med at koste. Sådan er det nemlig med det fromme ønske om at reducere nationens menneskeskabte CO2-udledning med 70 procent i forhold til 1990-niveau inden 2030. Man ved end ikke, om det overhovedet kan lade sig gøre, men man ved, at det bliver utroligt dyrt. Her står vi med en sag, der, som megen anden klimasnak, ikke er fugle på taget, men miljøgevinster lagt lige i hånden på Dan Jørgensen, hvis han ellers vil tage imod dem. Lad os få fjernet disse bureaukratiske forhindringer - hellere i dag end i morgen.

112

Tre brandværn rykkede ud til Tingvejen

Annonce