x
Annonce
Livsstil

Coachen: Uperfekt er perfekt

Illustration: Pernille Helmig

De fleste, vi møder på vores vej, har ar på sjæl og krop.

Nogle bærer deres ar udenpå, andre indeni.

Nogle ses tydeligt, mens andre gemmes i skam.

Men én ting er sikkert: Alle mennesker og deres ar har en unik historie.

En af de største hæmmende overbevisninger, mange har tillært sig gennem livet, er en tro på, at de på en eller anden måde ikke er nok. Jeg er ikke dygtig nok, perfekt nok, smuk nok, klog nok eller slank nok. Følelsen af at være uperfekt betyder at gå med en fornemmelse af, at noget er galt, eller at noget mangler eller er “i stykker”. Det skyldes ofte gamle overbevisninger, oplevelser eller hændelser, der har sat sig.

Når en blanding af disse ar, de hæmmende overbevisninger og vores primale grundbehov ikke bliver mødt, kan vi blive ramt af følelsen af ikke at være god nok. Frygten for ikke at passe ind, blive anerkendt, valgt og være god nok til at være en del af “flokken” udvikler sig til "ikke god nok-sygdom".

Mange føler, at de skal præstere og yde ekstra for at være gode nok. Ubevidst føler de, at de alene ikke er nok, som de er. De har fortalt sig selv denne historie så længe, at det er blevet til en fastlåst måde at være i verden på. Hvis vi på en eller anden måde ikke helt selv tror på, at vi er gode nok, som vi er, er det helt normalt, at vi ubevidst tænker: "Jamen, hvordan bliver jeg så god nok?”

Spørgsmål bliver konstant stillet: Hvad skal der til for, at jeg føler, at jeg er nok? Skal jeg knokle mere, træne mere eller yde mere for at skabe denne følelse i mig selv?

Jagten gør dem tit til enten perfektionister, people-pleasere eller knoklere. Men det har desværre tit konsekvenser som frygt, tristhed og udbrændthed.

De konstante høje og urealistiske forventninger til sig selv smitter og bliver til en destruktiv epidemi, som andre hurtigt kan rammes af. Det kan være fristende at fortsætte med al knokleriet og at please andre. For hvem vil ikke gerne anerkendes og roses i sin stræben for at gøre alt perfekt? Og hvem vil ikke gerne lure opskriften på det, der udefra ligner det perfekte liv?

Men denne stræben kan slide dig ned og forvolde unødig smerte. En smerte, du vel at mærke påfører dig selv. For hvornår er nok nok? Og er din adfærd og det, du ser som uperfekt, et forsøg på at skjule dine ar i stedet for at heale og forstå dem?

Vi lærer fra barnsben den naturlige balance mellem regn og sol, mellem storm og stilhed, mellem dag og nat. Men tænk, hvis vi også lærte balancen mellem smerte og glæde. At det på samme måde er en naturlig del af livet og at balancen mellem smerte og glæde er livet. Så når vi møder smerten, er vi ikke bange for den eller føler os forkerte over at have den i vores liv.

Det er meningen, at du skal finde balancen som noget naturligt. Noget vi på en måde forventer uden at vente på det. Friheden i livet viser sig, så snart vi accepterer stormvejret som en del af livet. Hvad hvis vi lærer, at der er en mening med smerten og glæden? At et dybere budskab ligger til os lige der.

Jo mere modstand vi har på noget, jo mere energi giver vi det. Kæmper vi imod uønskede følelser, stiger den indre smerte. Det kan være en svær og provokerende tanke, men hvad hvis vi ikke har modstand på noget og accepterer, at alt er en naturlig del af livet?

Måske vi kan ændre følelserne, så de ikke æder os op på samme måde.

Så længe vi kæmper imod, vil der være smerte i vores liv.

Vi kan opleve et skift indeni, når livet tvinger os til forandring, sorg eller traumer. Men du behøver ikke opleve traumer for at revurdere måden, du ser verden og dig selv på. Tænk, hvis det at omfavne det uperfekte er det perfekte - for dig.

Reflekter over

  • Hvem vil du være uden din “ikke nok-følelse"?
  • Hvad vil du kunne og gøre, når du slipper denne følelse?
  • Hvordan ville det være at tro på, at du er nok?
  • Er dette "ikke nok" noget, du kom til verden med?
  • Hvornår fik du denne følelse første gang, og er den sand?
  • Har dine ar lært dig en vigtig lektie, du ikke ville være foruden?
  • Kan du rumme alt, hvad du er, og se det uperfekte som perfekt?
  • Er det dig eller andre omkring dig, der definerer, hvad perfekt er for dig?
  • Hvis vi fastholder at ville være perfekte, kan vi så udvikle os som mennesker?
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sydjylland

Antallet af alvorligt syge coronasmittede syddanskere bliver ved med at stige

Leder For abonnenter

Det er ikke den ordentlige måde at gøre det på

Det er i modgang, man for alvor bekender kulør. Det gælder også i forretningslivet. Bestseller er en mastodont af en virksomhed, på mange måder et erhvervseventyr. Et fyrtårn for en generation af iværksættere. Derfor er det så meget desto mere forstemmende at se, hvordan virksomheden opfører sig. Coronakrisen rammer brutalt både store og små virksomheder. Enhver ansvarlig ledelse er nødt til at agere, og selvfølgelig skal der kigges på alle udgifter, når indtægtsgrundlaget pludseligt ændrer sig radikalt. Dansk erhvervsliv har vist sig fra en fornem side. Det gælder ikke mindst i form af en trepartsaftale, hvor alle tager ansvar og efter bedste evne – og støtte – forsøger at fastholde så mange på arbejdsmarkedet som muligt. Det er vigtigt for os alle og for vores evne til hurtigt at komme videre på den anden side. Bestseller fyrede alligevel 750 mand. Trepartsaftalen har ikke kunnet hjælpe alle og afværge alle nødvendige foranstaltninger. Fair nok. Det var dog en kende overraskende, at en så velkonsolideret virksomhed som Bestseller trak fyringskortet, da samfundet appellerede om sammenhold. Nu har Bestseller meddelt en række udlejere i landet, at man ikke betaler husleje indtil videre. Det er en uanstændig fremgangsmåde. Det kan ikke siges anderledes. Er situationen, at Bestseller ikke kan betale husleje lige nu, må man melde det ud. Så er situationen selvfølgelig en anden. Men er virkeligheden – og sådan ser det altså ud – at Bestseller udnytter sin størrelse og styrke til at tryne udlejere over hele landet, er der kun et godt råd: Gør den beslutning om. Bestseller er ikke alene. Jysk, Synoptik og Lagkagehuset dikterer også, at man vil have ændrede huslejevilkår. Brede skuldre forpligter. Brede skuldre giver ikke lov til at true sig til sin vilje. Brede skuldre forpligter til at beskytte dem, der har brug for det. En række udlejere, i Esbjerg og Kolding og mange andre steder, gør sådan. Går i dialog med lejere. Udskyder husleje. Dialog er nøgleordet. Man dikterer ikke. Coop og Salling Group har vist et forbilledligt samfundssind. Sørger for at betale regninger hurtigere end man kontraktuelt behøver. Det er ikke en lille ting – det er forbilledlig førstehjælp. Fordi man kan, skal man ikke nødvendigvis. Men man bør. Der er brug for det lige nu.

Esbjerg

Skoleleder blev kaldt til møde efter populær corona-opsang: Byrådsmedlemmer kritiserer forvaltning for at undertrykke ansatte

Annonce