Annonce
Esbjerg

Colombianere anklages for tyverier for 13 millioner på sygehus

Oplysninger fra FBI, Europol og andre myndigheder indgår i stor straffesag i Herning.

En del af en påstået international kriminel organisation, som skal have stjålet kostbart udstyr på hospitaler, klinikker og sundhedscentre, er tiltalt i en sag ved Retten i Herning.

Her er seks colombianske statsborgere tiltalt for tyveri af sygehusudstyr for 13 millioner kroner fra sygehuset i Herning, skriver Herning Folkeblad onsdag.

Dette kup fandt angiveligt sted i februar. Men de seks er også under anklage for at have forsøgt at begå et tyveri fra Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg.

De seks er imidlertid blot en del af noget meget større, antyder et dokument fra det spanske indenrigsministerium, som Herning Folkeblad har haft adgang til.

Det fortæller, at spanske politiagenter indledte efterforskningen i begyndelsen af 2019 af "Operation Hipócrates". Sagen handler om tyverier af hospitalsudstyr i Spanien, Portugal, Frankrig, Tyskland og Danmark.

De stjålne sager skal have en samlet værdi af cirka 450 millioner kroner. De er angiveligt blevet videresolgt både i USA og Europa.

I efterforskningen har deltaget FBI, Europol samt colombiansk og dansk politi, skriver Herning Folkeblad.

Onsdag holdes retsmøde i sagen mod de seks, som alle er varetægtsfængslede.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Indbrudstyve smed PH-lamper fra sig

Leder For abonnenter

Dronningens jernnæve

Der er nærmest altid uro i det engelske kongehus, og den seneste tid har uroen haft den iltre prins Harry som omdrejningspunkt. Prins Harry er bror til prins William, der en dag bliver konge, og yngste søn af prins Charles og prinsesse Diana, og sammen med sin kone, den borgerligt og amerikansk fødte hertuginde Meghan, ønsker han at trække sig som såkaldt seniormedlem af kongefamilien. Det er blandt andet ønsket om mere privatliv, der har bragt det unge ægtepar på disse tanker. Den engelske dronning Elisabeth har reageret ved at efterkomme parrets ønske, men samtidig også frataget dem retten til at kalde sig "kongelige højheder", frataget dem retten til at modtage apanage ligesom de to skal tilbagebetale cirka 20 millioner kroner for den nylige renovering af deres residens Frogmore Cottage. Der er langt fra det engelske til det danske kongehus, men dronning Elisabeths beslutning virker klog. Selv om man som kongelig er født ind i en særlig skæbne, er der historisk flere eksempler på, at medlemmer af forskellige kongehuse har frasagt sig disse nedarvede privilegier. I England synes dronningens holdning klar: Hvis du ikke vil arbejde som kongelig, får du heller ikke løn som kongelig. Dette spørgsmål kommer vi uden tvivl også til at diskutere inden længe her i Danmark, idet der i kongehuset lige nu er usædvanligt mange børn. En del af disse vil formentlig heller ikke som voksne kunne fylde en tilværelse ud inden for kongehuset, og derfor vil den til den tid siddende regent i samråd med regering og Folketing skulle træffe beslutninger i samme boldgade som dronning Elisabeths. Et kongehus med nedarvede privilegier er egentlig som konstruktion en anakronisme, men da eksempelvis det danske kongehus nyder massiv folkelig opbakning, er det i praksis en ganske demokratisk indretning. Imidlertid hviler en del af populariteten utvivlsomt på en bred accept af forholdet mellem aflønning og indsats, og her er det klart, at medlemmer af kongehuset for at få apanage skal arbejde for pengene.

Kolding

Handicap-forum kritiserer adgangsforholdene på Kolding Sygehus: Det er for hårdt at komme ind i manuel kørestol

Kolding For abonnenter

Emilie skal flytte fra sin lejlighed på grund af rotter: - Jeg kan ikke sove om natten

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];