Annonce
Erhverv

Coloplast har vokseværk efter højere salg i Europa og USA

Scanpix
Medicovirksomheden Coloplast har øget sit salg med ni procent over det seneste år.

Den danske medicovirksomhed Coloplast er vokset gennem året, hvor selskabet har øget sit salg over det meste af verden.

Coloplast sælger produkter inden for sundhedspleje - blandt andet stomiposer og katetre.

Selskabet har solgt for 13,3 milliarder kroner i regnskabsårets første ni måneder. Det dækker perioden oktober 2018 til udgangen af juni i år.

Salget er dermed vokset ni procent over det seneste år. Det viser Coloplasts regnskab, der er offentliggjort onsdag middag.

- Vi leverer et stærkt resultat i Europa på tværs af alle forretningsområder, tocifret vækst i USA og forbedret momentum i vores øvrige markeder som følge af en flot udvikling i Kina, siger administrerende direktør Kristian Villumsen i en kommentar.

Det højere salg har også øget Coloplasts indtjening. Overskuddet er øget med ti procent til 3,08 milliarder kroner.

I regnskabet fortæller Coloplast, det nu har lukket sin fabrik i Thisted. Det blev varslet i slutningen af 2017 og betød et farvel til 167 ansatte.

Lukningen har i årets første ni måneder kostet Coloplast 43 millioner kroner.

På sigt er planen, at selskabet kan spare penge ved at producere i udlandet til færre penge end i Danmark.

Coloplasts primære forretningsområder er inden for stomi, kontinens, urologi og hud- og sårpleje.

Stomi og kontinens er de klart største områder målt på omsætning. I øjeblikket lurer Coloplast på, om det skal skille sig af med sin urologi-forretning.

Selskabet forventer at have taget en endelig beslutning i slutningen af 2019.

For hele regnskabsåret 2018/2019 forventer Coloplast at øge salget med ni procent sammenlignet med året før.

Samtidig regner selskabet med en overskudsgrad - penge tjent per krone i salg - på 30-31 procent.

/ritzau/

Annonce
Link til regnskab fra Coloplast på selskabets hjemmeside
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vores naboers mismod tiltager konstant

Allerede før første stolpe var sat, skabte det danske vildsvinehegn tysk mismod . Her er det en udbredt opfattelse, at der er tale om en camoufleret grænsemur. Anlægget bliver kædet sammen med den danske indrejsekontrol og skaber hos vores naboer billedet af et land, der ønsker at isolere sig. Nu er hegnet færdig, og alt er meget værre. Det viser sig, at hegnet er en dødsfælde for vildtet. Billeder af kvæstede og dræbte dyr fylder tyske, sociale platforme og traditionelle medier. Selv landsdækkende tv har haft indslag. Med tysk logik er hegnet ubegribeligt. Naboerne påpeger ganske korrekt, at afspærringen ikke er nogen garanti for, at den afrikanske svinepest ikke når vores breddegrader. Vildsvin kan snige sig over i de passager, der er skyldes veje og vandløb. Samtidig er dyrene fremragende svømmere, der let kan krydse Flensborg Fjord. Endelig udgår den største smittefare ikke nødvendigvis fra vildsvin, men fra mennesker. Hvis en inficeret, polsk kødpølse på en eller anden vis havner i danske dyrs fødekæde, er skaden sket. Alle disse indvendinger er ubestrideligt rigtige. Og så må der vel stikke noget andet under, konkluderer førnævnte, tyske logik. Vi er hidtil ikke lykkedes med at forklare, at der i høj grad er tale om en mentalhygiejnisk foranstaltning. Danske landmænd og fødevaresektorens mange ansatte kan sove lidt roligere, fordi der trods alt er rejst en barriere mod smitten. Samtidig sender vi et signal til de udenlandske markeder om, at vi bekymrer os om fødevaresikkerheden. Da dette budskab tilsyneladende er usælgeligt hos vores naboer, kan vi i det mindste begrænse skaden. Derfor er det fint, at der nu træffes foranstaltninger, som skal begrænse faren for yderligere skader på vildt. Men samtidig må det være tilladt at undre sig over, at ingen havde forudset problemet. Så var vi nok stadig blevet stemplet som nationalister. Men vi var i det mindste sluppet for beskyldningen om, at vi slog Bambis mor ihjel.

Annonce