Annonce
Erhverv

Computernørden lærte sig selv at sælge bildele

Plads har astina.dk nok af, efter at René´Høvinghof og hans virksomhed for et år siden flyttede til Thorsvej i Grindsted østlige udkant. Foto: Carsten B. Grubach
René Høvinghof har på 14 år skabt en netbaseret nichevirksomhed med salg af udstyr til ældre biler.

GRINDSTED: Egentlig var han mest til Mazda.

Mazda 323 fba. Han var da også formand for den danske klub for entusiaster af det japanske bilmærke. I Japan har man ikke talkombinationer i bilmærker, så der har Mazda udskiftet 323 med Astina.

Derfor var det nærliggende for René Høvinghof at kalde sit website, der sælger bildele, for astina.dk Han har siden fundet ud af, at astina på japansk betyder at skabe noget nyt, og det må man her så i den grad skrive, at han har gjort.

Med 10 og en halv ansatte, konstant stigende omsætning og overskud i alle årene har René Høvinghof med astina.dk skabt en netbaseret nichevirksomhed, der er blandt de førende herhjemme på salget af udstyr til ældre biler.

Det japanske er gledet lidt i baggrunden, og i dag er det tyske biler, især fra Volkswagen-gruppen, der leveres udstyr til fra Thorsvej i Grindsted. Og selv kører chefen i øvrigt nu i en Audi.

René Høvinghof var som den computernørd, han altid har været, allerede geskæftig som 14-årig. Dengang solgte han computerdele gennem Den Blå Avis hjemme fra Ølgod, hvor han stadig bor, og da han fik kørekort, begyndte han at købe bildele i udlandet til sin Mazda. Og så fandt han med tiden frem til den forretning, der med import af biludstyr fra store dele af Europa og netsalg i Danmark i dag giver mere end smør på brødet.

Annonce

Vi kan godt leve af at sælge nicheprodukter. Det er jo ikke kun bilnørder, vi sælger til. Der er også bilforhandlere, der gerne vil have ekstra udstyr på brugte biler, for så sælger de bedre.

René Høvinghof, astina.dk

Stor efterspørgsel

- Jeg var dengang ansat i Electronic World i Esbjerg, hvor jeg også er udlært, og det hele begyndte med, at jeg importerede aluminiumsringe til instrumentbrætter i ældre biler. Jeg tog så efterhånden andre små varer ind, og det hele tog så meget fart - jeg solgte blandt andet skørtesæt til 25.000 kroner - at jeg overvejede at blive momsregistreret. Jeg havde et møde med en revisor, som sagde god for det. Jeg lånte en million kroner i Den Jyske Sparekasse, og den er er betalt tilbage, fortæller René Høvinghof.

- Jeg fik mulighed for at købe Lyskurven her i Grindsted, og vi er siden blevet så store, at vi har opkøbt grossistvirksomheden Scandinavian Car Styling i Aarhus og flyttet i større lokaler, hvor vi har lager og showroom, siger René Høvinghof, der taler med samme fart som en toptunet racerbil, når han skal fortælle om sin virksomhed, der er omdannet til et aktieselskab, som han er eneejer af.

- Det er især lygter, vi sælger, men der er også stor efterspørgsel på støddæmpere, kofangersæt og udstødningsrør. Og så er man begyndt at udskifte gamle lygter med led-lygter. Her ligger der et stort marked for os i fremtiden – især, når der kommer flere elbiler, for så skal der ikke sælges så mange udstødningsrør længere.

Den hårde måde

- Vi kan godt leve af at sælge nicheprodukter. Det er jo ikke kun bilnørder, vi sælger til. Der er også bilforhandlere, der gerne vil have ekstra udstyr på brugte biler, for så sælger de bedre, forklarer René Høvinghof.

Han har med egne ord lært at drive forretning på den hårde måde.

- Det første år, jeg var momsregistreret, havde jeg bare samlet alle bilag i en stak, og jeg tror, jeg brugte tre dage på at få lavet regnskabet.

I dag kan han igen lege computernørd ved at indføre nye automatiske systemer på lageret og oprette nye hjemmesider.

- Jeg tænker hele tiden på, hvordan vi kan gøre tingene bedre, siger chefen for det hele, der som 37-årig kan se tilbage på hele 14 år som leder af en virksomhed, der er trimmet til både nutid og fremtid.

Og som næsten er selvrekrutterende med arbejdskraft:

- Jeg har udlært fire elever. Tre af dem er ansat her nu, én af dem har ansvaret for indkøb, og vi har to elever ansat nu.

René Høvinghof har med astina.dk skabt en netbaseret nichevirksomhed, der har fremtiden for sig. Foto: Carsten B. Grubach
Lygter er et stort salgsobjekt i astina.dk Foto: Carsten B. Grubach
- Jeg tænker hele tiden på, hvordan vi kan gøre tingene bedre, siger chefen for det hele, der som 37-årig kan se tilbage på hele 14 år som leder af en virksomhed, der er trimmet til både nutid og fremtid. Foto: Carsten B. Grubach
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Mette F: Østdanmark skal betale mere for et land i balance

Læserbrev

Mens regeringen tøver, holder danskerne i kø

Læserbrev: Omtrent fire måneder er der gået, siden den socialdemokratiske transportminister, Benny Engelbrecht, proklamerede i JydskeVestkysten, at han for længst er trukket i arbejdstøjet, og at der fra regeringens side bliver arbejdet hårdt på en ny infrastrukturplan. Noget vi i Venstre selvsagt var glade for at høre. Nu er der som sagt gået over fire måneder, og på kalenderen står der 2020. Mere end et halvt år er gået, siden Socialdemokratiet flyttede ind i regeringskontorerne, og danskerne er endnu ikke stillet en infrastrukturplan i udsigt. Mens trafikken på de danske veje snegler sig afsted, og borgere og virksomheder bruger mere tid på kø og trængsel, kan transportministeren end ikke sætte et årstal på en ny infrastrukturplan. Alle os sydjyder må således gå rundt i uvished – vi ved ikke, om vi er købt eller solgt. Og uvisheden skaber selvfølgelig bekymring. For hvad skal der ske med Ny Midtjyske Motorvej? E45/E20 ved Kolding? Rute 11 fra Korskro til Varde? Eller for den sags skyld opgraderingen af Rute 11 til Tønder? Ingen ved det. Sidste år kom vi i Venstre i mål med en aftale om at investere mere end 110 milliarder kronet i vores infrastruktur frem mod 2030. Investeringer, som ville sikre vækst og bosætning over alt i Danmark. Derfor er det mildest talt bekymrende, at vi i Sydjylland ikke kan vide os sikre på, om de investeringer, som vi i Venstre var med til at aftale, overhovedet bliver til noget. I Venstre vil vi arbejde for, at vi hurtigst muligt bliver indkaldt til forhandlinger om en infrastrukturaftale. Vi kan ikke vente længere. For når borgere og virksomheder holder i kø koster det samfundet 20 milliarder kroner om året. Derfor er en god og sammenhængende infrastruktur helt grundlæggende for fortsat vækst og udvikling. Noget som er altafgørende, hvis vi skal investere i velfærd og grønne løsninger. Så alt imens regeringen har skudt endnu et løfte til hjørne, må vækst og udvikling sættes på pause.

Esbjerg

Narkoman filmede sadistisk vold og voldtægt: Da han blev afsløret, forsøgte han at hænge sig, men endte som dybt hjerneskadet

Annonce