Varde Kommune: Connie Høj røg som den første ud af valgkampen i Venstre om at blive partiets borgmesterkandidat.
- Det er der ikke noget at gøre ved. Det ved man, når man går ind i gamet. Selvfølgelig er jeg da ked af det, men jeg har stadig mit formandsjob og mit erhverv derhjemme, så jeg har nok at se til, lød Connie Højs kommentar.
Du stiller stadig op til næste valg?
- Ja selvfølgelig. Jeg brænder for mit politiske arbejde.
Line Berner blev topscorer ved aftenens første afstemning med 273 stemmer. Mads Sørensen kom ind som nummer to med 200 stemmer, Peder Foldager 168, Tina Agergaard Hansen 109 og Connie Høj kun 73.