Annonce
KLUMME

Conpleks fik en mentor og mere fokus

Et forløb med en mentor fundet gennem Erhvervshus Midtjylland har udviklet sig til et langvarigt forhold for Conpleks. Mentoren er i dag formand for bestyrelsen for robotvirksomheden i Struer.
Annonce

STRUER: Udendørs mobile robotter fra Conpleks i Struer ruller på et stigende antal fodboldbaner, marker og i parker. Virksomheden, som blev startet i 2010 af Tom Simonsen og Hans Knutsson, har i dag 14 medarbejdere.

Da de for et par år siden ønskede at skrue endnu mere op for væksten, kontaktede Tom Simonsen som så mange gange før Erhvervshus Midtjylland for at høre, om de kunne hjælpe.

Hvad med at få en erfaren erhvervsleder som vækstmentor i et ét-årigt forløb med fokus på strategi og forretningsudvikling, lød forslaget. Og det blev taget godt imod i Struer.

Derfor foreslog Erhvervshus Midtjylland Allan Skovgaard, som dengang var ansat i Grundfos-koncernen. Og det har vist sig at være et perfekt match.

- Også fra andre sammenhænge med Erhvervshus Midtjylland har jeg oplevet, at en udefrakommende person kan være katalysator og bidrage til at skabe mere fokus. Det samme har været tilfældet med vækstmentoren, siger Tom Simonsen.

Det, han fik ud af forløbet, var en sparringspartner på ledelsesniveau ud over hans partner Hans Knutsson, som han kunne drøfte strategi med.

- Det var givende, for som virksomhedsleder bliver man lynhurtigt grebet af driften. Men at få en mentor har tvunget mig til at arbejde på tingene mellem møderne, uanset om det var et telefonmøde eller et bestyrelsesmøde. Det giver commitment, mener Tom Simonsen.

Et generationsskifte var forude i Conpleks, da Hans Knutson ville stoppe, men stadig være medejer. Derfor skulle en ny ind i ejerkredsen, og en professionel bestyrelse var også bagt ind i den proces, mentoren skulle forholde sig til.

Det er nu to år siden, forløbet startede, og det har forvandlet sig til et varigt forhold, for Allan Skovgaard er nu formand for bestyrelsen.

- På en måde fik vi en bestyrelsesformand, uden at vi dengang havde en. Det har vi haft super meget gavn at, for jeg brugte ham både til at drøfte strategi, vækstplaner og større handler. Vi fik så godt et samarbejde, at han var oplagt som formand for vores bestyrelse, påpeger Tom Simonsen.

- At få en mentor har tvunget mig til at arbejde på tingene mellem møderne, uanset om det var et telefonmøde eller et bestyrelsesmøde. Det giver commitment, siger Tom Simonsen, direktør, Conpleks. Pressefoto
Annonce
Annonce
Danmark

Opdateret onsdag: 558 nye smittede i Danmark

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Trekantområdet

Forslag til ny bypark byder blandt andet på tobaksplanter, hundeskov og vandhuller med salamandere

Annonce