Annonce
Trekantområdet

Containerdiskussion rykker på verdensbilledet: - Ingen af os skal opnå noget

Der bliver delt holdninger og lyttet i demokraticontaineren, som efter en vinterpause er tilbage med ugentlige debatarrangementer om politiske emner. Foto: Thomas Nedergaard Rasmussen
Én gang om ugen er der kaffe og politisk debat på programmet i containeren i Kanalbyen. Her kan alle uanset politisk ståsted blive udfordret på deres holdninger - og måske danne sig nogle nye.
Annonce

Fredericia: Trænger man til at få rusket op i nogle fordomme eller få nye perspektiver på politiske emner, er containeren i Kanalbyen foran byhaverne det rette sted at lægge vejen forbi.

Så meget er de otte personer, der sidder rundt om det hvide bord og deler boller med smør, kaffe og politiske synspunkter, enige om.

Som de fleste andre aftener i den såkaldte demokraticontainer er der også en del uenighed at spore, men det foregår i en god tone, og retten til at ytre sig går på tur efter håndsoprækning. Det handler om kultur - især set med lokale briller. Tidligere har den debatterne i containeren været omkring skolepolitik, udsatteområder og fredningen af Trelde Skov.

- Jeg har næsten aldrig prøvet at gå hjem uden at blive forstyrret i mit nogle gange lidt for fastlåste verdensbillede, siger Kirsten Vad Knudsen, der er en del af styregruppen bag initiativet.

De plejer at være mellem 12 og 18, men samme aften er Venstres Inger Støjberg på besøg et andet sted i kommunen, hvilket trækker et par af de faste deltagere. Det samme gør et møde i Alternativet.

Jeg har næsten aldrig prøvet at gå hjem, uden at blive forstyrret i mit nogle gange lidt for fastlåste verdensbillede.

Kirsten Vad Knudsen

Annonce

Ingen fisker efter stemmer

Demokraticontaineren er etableret under byrådets borger- og demokratiudvalg for at fremme den politiske diskussion, og skal man tro nogle af de faste debatlystne, er det lykkedes. Selvom de fleste i containeren enten er medlem af et politisk parti eller forlængst er bevidst om det politiske ståsted, kan holdninger inden for enkelte emner sagtens blive rystet.

- Når man får en viden og hører argumenter fra andre, så kan det ændre på ens holdninger, siger Jørn Henner.

- I vores diskussion er vi løsnet fra, hvad de måtte mene på Christiansborg og rådhuset her i Fredericia, siger Claes Andersen.

Deltagerne står på skift for at vælge aftenernes emner, og de har altid fem minutter til at begynde debatten, inden ordet gives frit, og folk kan markere, når de gerne vil på banen. Flere sidder med blok for at notere de andres synspunkter eller em vigtig pointe, de gerne vil levere, når det bliver deres tur.

- Demokraticontaineren skaber mulighed for politisk debat på tværs, og at vi bliver klogere på hinanden. Ingen af os skal opnå noget eller havde en eneste stemme. Det tror jeg gør noget godt for debatten, siger Kirsten Vad Knudsen.

Næste arrangement i demokraticontaineren er tirsdag 28. januar, hvor temaet "Børnenes hold".

Kirsten Vad Knudsen og Jørn Henner er blandt de faste deltagere i demokraticontaineren. De er begge politisk aktive for henholdsvis Radikale Venstre og Miljø- og Velfærdslisten. Foto: Thomas Nedergaard Rasmussen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sydjylland

Kritisk corona-udvikling: Smitten stiger stadig i Kolding og Esbjerg

Danmark

På kanten af kaninhullet

Varde

Birgit fulgte sin mand i døden

Annonce