Annonce
Kolding

Contrans bygger velfærdshus til sine udenlandske chauffører

- Vores strategi for at behandle vores folk godt har vi ikke ændret på. Så vi bygger velfærdsrummene allligevel, men uden nogen form for hvilefaciliteter, siger direktør Henrik Hansen. Arkivfoto: Jakob Schultz

Transportfirmaet Contrans må ikke bygge hvilefaciliteter til sine udenlandske chauffører. Men de får et moderne velfærdshus alligevel.

Kolding: Selvom transportfirmaet Contrans ikke længere har Venstres og De Konservatives tilladelse til at opføre et hvilehus til sine udenlandske lastbilchauffører, så går firmaet nu alligevel i gang med at forbedre forholdene for dem.

Det betyder, at chaufførerne inden længe kan benytte sig af en funklende ny bygning, hvor de kan tage et bad, komme på toilet, lave lidt mad og slappe af, mens de holder deres pauser. Bygningen opføres på Contrans´adresse i industrikvarteret på Merkurvej.

- Vi bygger det hele - bare uden sengepladser. Så må chaufførerne jo sove i deres førerhuse som hidtil, oplyser direktør Henrik Hansen i kølvandet af den turbulens, det har skabt, at Contrans ansøgte og i første omgang fik det snævre byrådsflertals tilladelse til at bygge 30 hvilepladser til sine især rumænske lastbilchauffører.

Tilladelsen medførte voldsom politisk kritik af udsigten til hotellignende virksomhed i Koldings industrikvarterer og brugen af billige, udenlandske chauffører fra byrådets venstrefløj, og siden har V og K omgjort deres beslutning og annulleret tilladelsen.

Sagen kort

Contrans søgte for nylig om lov til at bygge en velfærdsbygning med 30 sovepladser til sine udenlandske chauffører.24. april gav et spinkelt flertal i byrådet bestående af V og K tilladelsen på betingelse af, at chaufførerne ikke hvilede/sov i bygningen i deres lange pauser.

Resten af byrådet stemte imod med bl.a. de begrundelser, at de udenlandske chauffører er løndumping, og at plangrundlaget ikke tillader beboelse på Merkurvej.

Derefter meddelte Contrans, at firmaet ikke ville bruge tilladelsen, hvorefter V og K omgjorde deres beslutning og ophævede den.

Ny lovgivning vil formentlig om kort tid forbyde, at chaufførerne overnatter i deres førerhuse.

Uændret strategi

Men det får altså ikke Contrans til at opgive alle byggeplaner.

- Vores strategi for at behandle vores folk godt - både danske og udenlandske - har vi ikke ændret på. Så vi bygger velfærdsrummene allligevel, men uden nogen form for hvilefaciliteter. Mange danske funktionærer kan tage et bad, lave mad, motionere og være sociale på deres arbejdspladser. De faciliteter vil vi også give vores medarbejdere, siger Henrik Hansen, der har vanskeligt ved at forestille sig, at nogen kan have noget imod det.

- For så længe EU's regler er, som de er, så er de udenlandske chauffører her også. Det kan vi ikke ændre på. Men vi kan gøre noget godt for vores chauffører og give dem nogle faciliteter, som kan trække dem væk fra rastepladser og veje, hvor de generer i deres pauser, siger han.

Kolding Kommune har allerede udstedt byggetilladelse til de kommende velfærdsfaciliteter, bekræfter byggesagschef Stine Pedersen.

Annonce
Erhverv For abonnenter

Tre venner fra 3.g bag nyt iværksætterfirma: Vil skrotte karkluden og sæbe til rengøring

Annonce
Annonce
Annonce
Kolding

Tidligere kasserer i lokal partiforening dømt for mandatsvig: Overførte 136.000 kroner til privat brug

Kolding For abonnenter

29-årig mor dømt for at tæve kæreste med ledning og stikke ham med kniv: Nu er parret kærester igen

Esbjerg For abonnenter

Styrelse nægter at lukke Corona-ramt skole ned: Hver femte elev er smittet, og spredningen er gået amok

Aabenraa

På jagt efter det grønne guld: Nu får transportkoncern hæder for deres måde at have elever på

Mange er dybt berørt: Den fynske fodboldlegende Lars Høgh er død 62 år gammel

Erhverv For abonnenter

Prisbelønnet industrivirksomhed er gået konkurs: Nu skal den sælges til højestbydende for at redde arbejdspladser

KIF Kolding

Debuterende KIF Kolding-cheftræner håber sejr giver vinger - Klavs Bruun Jørgensen skal finde sønderjysk stabilitet

Esbjerg

Borgmestre raser efter besøg på Christiansborg: - Folketingspolitikere befinder sig jo på en anden planet

Vaccine tilpasset Omikron kan være klar til marts

Esbjerg For abonnenter

Tyskerne blev væk - men danskerne holdt gang i omsætning i turistbyer

Sport For abonnenter

VM-kommentar: Det er nye tider på landsholdet - og heldigvis for det

Sport

Kristina Jørgensen sprudlede og blev Danmarks topscorer: Det er bare super fedt, at vi kører dem over - se de herlige billeder

Annonce