Annonce
Haderslev

Coop Haderslev mangler grøn profil

Læserbrev: Da Kvickly på Jomfrustien blev bygget, var det ledsaget af en tydelig grøn profil i form af træer.

På parkeringspladsen var der plantet et træ for hver to parkeringspladser, som lokalplanen foreskrev. Derudover var der plantet træer langs Jomfrustien. Endelig var der plantet et helt træbælte på skråningerne syd og vest på hele byggegrunden.


Hvad er der blevet af Coop Haderslevs grønne profil?


Først forsvandt træerne på parkeringspladsen, så blev træerne langs Jomfrustien skåret ned og omdannet til buske. Derefter blev alle træerne på skråningerne erstattet af græs. Endelig blev buskene ud mod Jomfrustien fjernet for at skabe mere parkeringsplads.

Efter sidste ombygning til Super Brugsen fremstår hele bygningen mørk og trist, kun omgivet af asfalt og græs. Hvad er der blevet af Coop Haderslevs grønne profil? En grøn profil er ikke et spørgsmål om ord men om handling. Flere andre supermarkeder har fjernet oprindeligt plantede træer, men Coop Haderslev er det mest grelle eksempel. Få dog genplantet træerne. Træer giver skygge, renser luften, øger biodiversiteten og endelig er de smukkere at se på end beton og asfalt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Trekantområdet For abonnenter

Sex i en hemmelig verden: Alle slags mænd mødes i skoven - også dem med vielsesring og autostol på bagsædet

Annonce