Annonce
Indland

Copenhagen Marathon fejrer flere rekorder

ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
Da Copenhagen Marathon søndag løb af stablen, blev der fejret 40-års jubilæum og flere rekorder.

Copenhagen Marathon kunne fejre 40-års jubilæum, deltagerrekord, rekordtider for mænd og kvinder på dansk jord og flest deltagere i mål, da de københavnske gader søndag dannede ramme om maratonløbet.

13.281 løbere var tilmeldt arrangementet, og heriblandt var kenyanske Jackson Kibet Timo, der slog rekord med tiden 2 timer, 9 minutter og 54 sekunder og løb dermed det hurtigste maraton i Danmark nogensinde.

Deltagerantallet lå 637 højere end den tidligere rekord fra 2010, og for første gang nogensinde gennemførte mere end 10.000 personer løbet.

Det oplyser Sparta, der er arrangører af Copenhagen Marathon, i en pressemeddelelse.

Dorte Vibjerg, der er administrerende direktør hos Sparta, er meget tilfreds over den positive udvikling, og hun håber på, at deltagerantallet fortsat vil stige.

- Det er fantastisk for os, at den udviklingsstrategi, vi har lagt de sidste tre år, kulminerer, lige når vi holder 40-års jubilæum, siger hun.

- Det motiverer os til at lave en målsætning om, at vi skal runde de 15.000 deltagere og blive ved med at vokse, så vi når op på samme niveau med maratonløbene i Stockholm og Hamburg, der ligger i nærheden.

Ifølge Dorte Vibjerg skyldes den større tilslutning til løbet blandt andet løberuten i de københavnske gader og de mange seværdigheder, deltagerne kommer forbi.

- København byder bare på meget heriblandt ren luft, grønne parker, fokus på det lokale, og at det er en smartcity. Det vil turisterne opleve, siger hun.

- Og det tiltrækker flere udenlandske deltagere, fordi det at løbe forbi eksempelvis Rundetårn og over Langebro bare er fantastisk.

Ud af de over 13.000 tilmeldte deltog 11.497 i løbet, hvoraf 10.881 af dem gennemførte de 42,195 kilometer.

Ud over Kackson Kibet Timos maratontid, slog Etalemahu Zeleke Habtewold fra Etiopien maratonrekord for kvinder på dansk jord med tiden 2 timer, 29 minutter og 29 sekunder.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce