Annonce
Udland

Corbyn splitter forsøg på at afsætte Johnson

Carl Court/Ritzau Scanpix
Opposition og konservative modstandere af hårdt brexit vil afsætte Johnson og indsætte overgangsregering.

Oppositionen i det britiske parlament forsøger at enes om en plan, der kan føre til afsættelsen af premierminister Boris Johnsons konservative regering, så et hårdt brud med EU afværges.

Men oppositionen er stærkt splittet. Det skyldes, at Labours leder, Jeremy Corbyn, insisterer på at stå i spidsen for en overgangsregering, der skal forhindre, at briterne forlader EU uden en aftale.

Det rapporterer flere britiske medier.

Corbyn henviser til, at det er tradition, når en regering kollapser, at lederen for det største parti i oppositionen får muligheden for at danne regering.

En sådan regering er afhængig af støtte fra De Liberale Demokrater, EU-positive konservative og andre dele af oppositionen.

Alle parter er enige om, at det haster. Boris Johnson har sat kurs mod et hårdt brexit 31. oktober. Et flertal er inden for rækkevidde for at få Johnsons regering afsat.

- Corbyn er desværre en stærkt splittende figur, og i forsøget på at stoppe et no-deal brexit, så er det bestemt ikke mit formål at hjælpe ham ind i Downing Street, siger den konservative Dominic Grieve.

Londons socialdemokratiske borgmester, Sadiq Khan, appellerer lørdag til lederen for De Liberale Demokrater, Jo Swinson, om at give sig. Han afviser hendes idé om at gøre en veteran fra enten De Konservative eller Labour til premierminister.

- De Liberale Demokraters fortsatte insisterer på, at Corbyn ikke kan lede denne potentielle enhedsregering, er nu den største enkeltstående hindring for at stoppe et no-deal, skriver han i et brev, som avisen Guardian citerer fra.

- Forfatningseksperter advarer om, at der måske kun er én chance tilbage for at forhindre Boris Johnson i at levere et no-deal, skriver han videre.

Swinson sagde for få dage siden til BBC, at det vil blive svært at få flere konservative og afhoppere fra Labour til at stemme for en regering ledet af den stærkt venstreorienterede Corbyn.

Hun har anbefalet, at det i stedet bliver enten den konservative Kenneth Clarke eller Labours Harriet Harman, der skal lede en regering. De er begge veteraner i parlamentet.

Udover at stoppe et hårdt brexit bliver den midlertidige regerings opgave at udskrive valg.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Stenkaster skal mentalundersøges

Leder For abonnenter

Hvad skal vi med 1. maj?

Statsminister Mette Frederiksen (S) leverer indirekte det måske bedste bevis for, at den traditionelle fejring af arbejdernes internationale kampdag den 1. maj enten bør afskaffes eller finde en anden form: Socialdemokratiets formand stiller ikke op i Fælledparken på denne dag. Epicentret for den danske arbejdskamp, der hvor Louis Pio under Slaget på Fælleden den 5. maj 1872 blev arresteret i sit forsøg på at opnå bedre forhold for landets arbejdere, lige præcis dér ønsker formanden for Socialdemokratiet ikke at stille op. Vi ved godt, at det er hendes og regeringspartiets nærmest maniske trang til at kontrollere og polere virkeligheden, der har været udslagsgivende. For hun vil utvivlsomt, som i øvrigt forgængerne Helle Thorning-Schmidt og Poul Nyrup Rasmussen fra samme parti har oplevet det, blive udsat for larmende protester af enhver art og måske endda overdøvet for rullende kameraer, og det passer dårligt ind i den socialdemokratiske selviscenesættelse. Men det er også et stærkt tegn på, at den vigtigste kamplads for landets arbejdere altså ikke betyder alverden for statsministeren og i hvert fald ikke nok til at blive skrevet i hendes kalender på netop denne dag. I det hele taget er det på tide at kigge med friske øjne på 1. maj, der for manges vedkommende er indskrevet i overenskomsten som en hel eller en halv fridag. For ser man på tilstrømningen til denne dag landet over, er den både aftagende og aldrende. Med god grund. De store afgørende sejre for arbejdstagerne blev vundet for mange år siden; arbejdstidens nedsættelse, lønnet ferie, fem dags arbejdsuge og meget andet har været virkelighed i mange år. De historiske kampe er fortid, fordi arbejdsmarkedet har ændret sig, og den manglende tilslutning skal blandt andet findes i, at man i fagbevægelsen febrilsk klamrer sig til en stråmandsmodsætning, der ikke længere findes mellem arbejdsgivere og arbejdstagere. Det kan folk godt gennemskue. 1. maj i sin nuværende form har overlevet sig selv, der er behov for nytænkning.

Kolding

Sluse, pumpe og p-pladser til regnvand er klar i Kolding om tre-fire år

Kolding

Sandsække stilles nu klar til de næste dages regnvejr: Skal forhindre nye oversvømmelser

Annonce