Annonce
Trekantområdet

Corona er kun en del af forklaringen: Skøjtebanen åbner ikke i år

Ingen adgang på isen denne vinter: Skøjtebanen i Mariaparken blev indviet i december 2012, og nu er tiden kommet til at renovere hele eller dele af anlægget. Arkivfoto: Benny F. Nielsen
Skøjtebanen på Mariaparken er så dyr i drift, at den ikke åbner i år. Den står foran en renovering, der først skal kortlægges omfanget af.
Annonce

Vejle: Det kører ikke for Vejle i dette corona-prægede år, når det gælder juletraditionerne.

Julemanden fik skældud for at tage entré ved den årlige lystænding på Rådhustorvet, julebelysningen på Vejle Vindmølle sendte vejlensere op i det røde felt, og nu er det en kendsgerning, at skøjtebanen i Mariaparken er aflyst i år.

Her plejer den grønne sportsbelægning at være belagt med is ved indgangen til december, men det kommunale anlæg ligger hen som i sommerhalvåret, og is kommer der ikke på i år.

Faren for at samle mange børn og voksne på det glatte underlag er en oplagt forklaring, men corona-pandemien er kun en del af forklaringen.

Hovedårsagen ligger i selve anlægget, fortæller Kajan Variyeswaran, kommunal civilingeniør i Vej & Park.

Annonce

Større og grønnere løsning

- Vi har besluttet at sætte gang i en større renovering af anlægget, for det er i forfald. Sidste år brugte vi 100.000 kroner på at reparere og udskifte ting, inden vi kunne gå i gang med at køle banen ned, og driften blev samtidig rigtig dyr, fordi vinteren var lun og våd, fortæller Kajan Variyeswaran.

Slangerne i banen blev lagt ned under banen op til dens indvielse i 2012, men selve indmaden i de to containere, der sender kølevæske rundt i slangerne, er fra 2004. De blev også brugt, da skøjtebanen lå Ved Anlæget.

- Med de milde vintre, vi har haft, har det været en udfordring at holde banen helt frossen. Det resulterede i, at der ofte lå vandpytter rundt på banen. Derfor går vi efter en større kapacitet til anlægget. Da der er kommet mange nye anlæg, siden vi købte sidst, går vi efter en grønnere løsning, der er billigere i drift og er mere CO2-venlig, siger civilingeniøren.

Annonce

Muligt at alt skal skiftes

Han ved endnu ikke, om der blive tale om en totalrenovering af anlægget, hvor banen skal graves op, og slangerne skal skiftes, eller om dele af anlægget kan genbruges.


Det er ærgerligt, men qua corona og anlæggets dårlige stand synes vi, det giver fin mening at gøre det på denne måde.

Kajan Variyeswaran, civilingeniør i Vej & Park


- De penge, vi sparer på ikke at starte anlægget i år, har vi valgt at bruge til at få undersøgt anlæggets tilstand, og så vil vi sende projektet i udbud til foråret, fortæller Kajan Variyeswaran.

Målet er som udgangspunkt, at en nyrenoveret skøjtebane kan tages i brug til december næste år. Om det kræver en ekstraordinær bevilling, og om alt skal udskiftes, får forvaltningen først svar på, når der forelægger en teknisk rapport af anlæggets tilstand.

Annonce

Kunne I ikke vente?

Spørgsmålet er bare, om ikke kommunen kunne vente med renoveringsopgaven til efter skøjtesæsonen i en coronatid, hvor vejlenserne ikke har for meget at samles om i forvejen.

Her er der netop tale om en udendørs fornøjelse, hvor smittefaren er mindre end ved indendørs sammenkomster.

- Hvis anlægget havde været i okay tilstand, havde vi også åbnet den. Men vi synes, det er oplagt at bruge den delvise nedlukning af samfundet  og sige, at det ikke giver mening at holde den åben, siger Kajan Variyeswaran.

Er det ikke ærgerligt for de børn og voksne, der har glædet sig til at skøjte i år?

- Det er ærgerligt, men qua corona og anlæggets dårlige stand synes vi, det giver fin mening at gøre det på denne måde. Vi har været i dialog med nogle af de kommuner, der åbner skøjtebanerne i år. Hvis vi også gjorde det, skulle vi have vagter på, der skulle holde øjne med, om folk holdt afstand og sprittede af. Det ville klart øge udgifterne til banen, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Esbjerg

Efter fund af britisk mutation: Hel landsby forbereder sig på test

Kolding

Budgetaftale sikrer 46,4 millioner kroner til kæmpe vejanlæg ved Tankedalsvej

Annonce