Annonce
Sport

Corona får triatlon-profil fra Esbjerg til at forlænge karrieren

Camilla Pedersen. Arkivfoto: Orla Lund
2020 skulle have været Camilla Pedersens sidste år som professionel, men nu har hun ombestemt sig.
Annonce

Camilla Pedersen havde det hele planlagt.

2020 skulle være den danske triatlon-profils sidste år på topniveau, inden familien skulle forøges. Men så kom coronapandemien, og den tidligere verdensmesters planer blev vendt på hovedet.

Pedersen havde tænkt sig i 2020 igen at gå efter at lave store resultater ved både EM og VM, men begge mesterskaber blev aflyst.

Så endte 2020 i stedet med at blive året, hvor familien blev udvidet. Pedersen blev gravid og skal føde til marts. Graviditeten er gået så godt, at hun har kunnet fortsætte sin træning. I 2021 genoptager hun derfor sin jagt på flere store bedrifter.

Det fortæller Camilla Pedersen i et interview med TV2 Sporten.

- Det er perfekt timing. Så har jeg næste år til at komme tilbage. Vi ved jo ikke, om der kommer nogle løb næste år, men målet er, at jeg i slutningen af sæsonen kan komme tilbage.

- Jeg er ikke i tvivl om, at jeg kan komme tilbage og levere gode resultater, lyder det fra Pedersen.

Den 37-årige triatlet har flere store resultater på cv'et. Mest bemærkelsesværdig er hendes VM-guldmedalje fra 2014, som blev sikret blot et år, efter at Pedersen havde ligget i koma i 19 dage efter et grimt cykelstyrt, hvor hun blandt andet pådrog sig et åbent kraniebrud.

Den bedrift førte til, at Camilla Pedersen blev kåret som Årets Sportsnavn 2014.

/ritzau/

Læs historien på TV2 Sportens hjemmeside
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Tønder

Coronavenligt Kinball

Sønderborg

Corona aflyser udenlandske bryllupper

Danmark

Frank Jensens kone: Frank betalte prisen for at være et normalt menneske

Annonce