Annonce
Esbjerg

Corona-frygt stopper de udsatte ældres rockbal: 60'er fest flyttes til efteråret

Esbjergs modne publikum er til 60'ermusik. Men forårets Esbjerg 60'er Fest er sat på pause. Festen for det modne publikum i risikogruppen flyttes til efteråret. Foto: Annett Bruhn
Ældre er blandt risikogruppen ved corona-smitte, så selv om Esbjergs legendariske 60'er Fest ikke rammer loftet på 1000 deltagere, vælger arrangør Søren Højberg at trække i nødbremsen og flytte festen for 600 deltagere til efteråret.
Annonce

Esbjerg: Esbjerg 60'er Fest flyttes til efteråret. De rockglade ældre hører til risikogruppen, hvis de smittes med coronavirus, så arrangørerne har besluttet ikke at gennemføre arrangementet lørdag den 21. marts, men i stedet at flytte det til lørdag den 31. oktober 2020.

- 60'er festen henvender sig til det lidt ældre publikum, så vi synes, det er bedst og mest ansvarlig at flytte arrangementet, siger Søren Højberg, der står bag arrangementet via firmaet SHB. Ældre er blandt risikogruppen, der risikerer at blive alvorligt syge, ved smitte med corona-virusset.

- Vi har arbejdet med flytningen siden lørdag, og alle kunstnere har fuld forståelse for den alvorlige situation, så selv om grænsen er 1000 mennesker, som vi ikke når op på, har vi valgt at flytte festen til efteråret, siger promotor og direktør Søren Højberg.

Der er solgt omkring 600 billetter til 60'er Fest i E.G.F. Hallen i Esbjerg.

Annonce

Nogen skal være de første

Ingen af kunstnerne kræver betaling for bookingen om knap 14 dage, men der har været omkostninger ved at stille festen på benene - penge, som Søren Højberg ikke venter kompensation for.

- Alle bag festen mener, at det her er den rigtige beslutning, og nogen skal jo være de første til at tage en sådan beslutning, siger Søren Højberg.

Orkestrene The Cliffters med Johnny Reimar, The Rocking Ghosts, Sir Henry and his butlers og the Great Pretenders spiller i stedet til efteråret. Og de adgangs- og madbilletter, som er solgt, vil gælde til festen i efteråret.

Personer, som har købt billetter, men ikke kan deltage i festen senere, kan få pengene refunderet fra tirsdag og de næste 14 dage til fredag den 20. marts 2020 via Billetten A/S service@billetten.dk

Efter en længere pause har SHB genoplivet den legendariske fest i Esbjergs med deltagelse af originale 60’er bands, men den fest er altså sat på pause lige nu.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

Budskabet er forstået – vistnok

Annonce