Annonce
Livsstil

Corona har forstærket vores vaner og tendenser i bylivet

Fredag 17. april lå Svendborgs handelsgader øde hen, fordi mange butikker var lukket ned sammen med barer, caféer og restauranter. Arkivfoto: Katrine Becher Damkjær
Da coronaudbruddet lukkede store dele af landet, betød det, at danskerne bevægede sig mindre, men behovet for at komme ud var fortsat til stede. En fortløbende undersøgelse af danskernes liv i fire byer viser, at mens aktiviteten faldt i bycentrene, var der fortsat stor efterspørgsel på steder, der tillod udeliv. Det siger noget om, hvordan vi i fremtiden skal tænke vores byer, konkluderer en af rapportens skabere.
Annonce

Det giver sig selv, at coronanedlukningen betød store forandringer i livet i danske byer. Mange arbejdede hjemme, mens andre fandt nye måder at komme på arbejde for at undgå den kollektive transport. Men hvad betød nedlukningen for den måde, danskerne brugte byerne? Det kaster en ny rapport fra Gehl lys over. Over to gange 12 timer 3. og 4. april og igen to måneder senere var 60 registranter ude i fire byer, Svendborg, Horsens, København og Helsingør, for at give et øjebliksbillede af, hvordan byerne blev brugt af borgerne under de strengeste coronarestriktioner, danskerne oplevede, da barer, caféer og restauranter blev lukket 18. marts og først igen åbnede 18. maj.

Louise Vogel Kielgast, projektleder hos Gehl, har arbejdet på begge af rapportens faser, og hun er fast funderet i den type undersøgelser, som virksomheden har lavet flere gange tidligere, blandt andet i Svendborg, København og Horsens. Derfor har de også tal at sammenligne med fra tidligere.

Ifølge hende er en af undersøgelsens mest iøjefaldende resultater, at en række tendenser ser ud til at være blevet forstærket af coronarestriktionerne.

- Generelt har det vist sig, at snarere end at byde på store overraskelser, har perioden med coronavirussen været med til at accelerere nogle tendenser, som vi ser i forvejen. Det handler blandt andet om bycentre, hvor mange byer kæmper med at opretholde aktivitet, og hvor detailhandlen har haft det svært. Der har vi set, at så snart detailhandlen er lukket ned, har bycentrene ligget fuldstændig døde hen, fordi de ikke kan tilbyde andet til byens borgere, siger Louise Vogel Kielgast.

10 konklusioner fra rapporten

Her er nogle af de konklusioner, som Gehl selv fremhæver i undersøgelsens første fase. De er draget på baggrund af undersøgelserne i april. Da de vender tilbage i juni i undersøgelsens anden fase, er mange af tendenserne helt eller delvist vendt tilbage til normalen.

1. Der er registreret en signifikant nedgang i "bylivsaktivitet i centrum" - særligt på handelsgaderne.

2. Byerne anvendes i højere grad til rekreation, leg og fysisk udfoldelse.

3. Anvendelsen af de offentlige rum er konstant, mens bevægelse fra A til B er signifikant reduceret.

4. Lokale steder, der allerede tilbyder en offentlig tilgængelig aktivitet (som eksempelvis legeplads), har øget popularitet.

5. De mest populære steder er afstandskrav sværest at respektere.

6. Tilfredsstillelse af de mest essentielle menneskelige behov i form af sol, luft og udeliv er øget.

7. Nye aktiviteter og former for byliv dukker op i mange byer.

8. Flere børn og ældre bruger byens rum end tidligere.

9. Varierede brugergrupper har forskellige oplevelser.

10. Den samlede mobilitet er faldet, men fodgænger bevægelse øges udenfor centrum områder.

Annonce

Handelsgaderne mistede fodtrafik

Eksempelvis så de i Horsens en reduktion på 96 procent af fodgængere i den primære gågade og en reduktion på 60 procent i de områder i bymidten, hvor de observerede. I Svendborg og Helsingør var antallet af fodgængere i de kommercielle gågader reduceret med henholdsvis 68 og 75 procent i forhold til de tidligere undersøgelser.

Gehl har tidligere foretaget lignende undersøgelser i Horsens i 2008 og 2014, Svendborg i 2008, Helsingør i 2013 og København i 2019, og det er disse tal, der sammenlignes med i deres nye undersøgelser, som foregik i april og juni. Derfor skal man også huske at tage sine forbehold, når man eksempelvis sammenligner udeaktivitet mellem april og juni. Mens mange af de mest markante tendenser i juni vendte tilbage til noget, der lignede normalen, er der stadig en række vedvarende forandringer. Blandt andet bruger flere børn og ældre byen.

Undersøgelsen er endnu en række datapunkter til mængden af rapporter, der er lavet i forbindelse med bylivet under coronanedlukningen. Hvor blandt andet Google og Apple har bidraget med metadata om bevægelsesmønstre, kan Gehl undersøgelse vise et billede af, hvordan folk rent faktisk har brugt byen de dage, hvor undersøgelsens feltarbejde stod på.

- En del af undersøgelsens formål er at forstå, hvordan bylivet fordeler sig over dagtimerne i hverdag og weekend, men vores undersøgelse adskiller sig fra andre undersøgelser, når vi ser på strømme af mennesker og ser på, hvem det er, der bruger byrummet.

Annonce

Større fokus på det lokale

Louise Vogel Kielgast kalder det en logisk konsekvens, at de ser, at livet i bymidten mindskes, fordi en del af handelsgadernes muligheder forsvinder. Samtidig så de et øget fokus på det helt lokale. Denne udvikling kan ifølge Louise Vogel Kielgast til dels forklares ved, at flere mennesker har været hjemme og derfor ikke skal flytte sig rundt i byen eller udenbys, hvorfor de orienterer sig mere mod hjemmet.

- Vi ser alligevel, at lokalområdet har haft en langt større betydning, end det har haft i vores tidligere undersøgelser, siger hun.

Rekreative steder, små parker, pladser og andre områder blev flittigt brugt under nedlukningen. Gehl konkluderer, at blandt andet behovet for at komme ud er basalt, og selv om caféerne, der før var populære, stod tomme, indfandt folk sig stadig for at sidde og få et hvil i forårssolen, tale i telefon eller mødes med bekendte til en samtale udendørs.

Om undersøgelsen

Rapporten "Public Space, Public Life & COVID 19" er udført af Gehl , der er et internationalt byforsknings- og designkonsulentfirma med base i København med støtte fra Realdania og Københavns Kommune.

Registranterne har samlet data ind for køn, alder, om folk har taget ophold eller bruger området som transport, om de sidder eller står, om de opholder sig i grupper og meget andet. Målet er at samle data ind for typer af aktiviteter sammenkædet med typer af byrum.

Observationerne er foretaget i Svendborg, Horsens, København og Helsingør to gange 12 timer fredag og lørdag 3.-4. april og 12.-13. juni i år.

Resultaterne er sammenlignet med lignende målinger udført af Gehl i samme byer tidligere.

Man kan finde rapporter, tal og konklusioner på covid19.gehlpeople.com.

Annonce

Byrum skal invitere til aktivitet

Samtidig viste Gehl undersøgelse, at de rekreative steder, som i forvejen var populære, blev endnu mere populære. Det gav lejlighed til at finde ny anvendelse i byrum, som ikke var tænkt som rekreative områder. Eksempelvis et torv, der tidligere har været brugt som markedsplads.

- Tendensen i flere og flere byer er, at de er optaget af at skabe legepladser, men også af at introducere forskellige invitationer til fysisk aktivitet i byrummet. Det kunne være trampoliner på Havnepromenaden i København. Samtidig opstår de spontane muligheder for at bruge byrummet, når der lige pludselig ikke er mange mennesker i gadebilledet, siger Louise Vogel Kielgast.

Sammenligner man eksempelvis aktivitetstyper i Svendborg, udgjorde caféophold i 2008 totredjedele af den selvstændige byrumsaktivitet, mens kun 0,2 procent var leg. Resten var siddende og stående ophold i byrummet. I april i år udgjorde 83 procent stående og siddende ophold, mens 10 procent af registreringerne var leg.

- Det viser, at byrum udgør en vigtig samfundsressource i forhold til at skabe mødesteder, hvor man kan komme, uanset hvem man er, og hvilket tilhørsforhold man har til foreninger og andet.

Andelen af børn og ældre i bybilledet steg under coronanedlukningen. Det totale antal mennesker i de normalt populære handelsgader faldt voldsomt. Her et foto fra gågaden i Horsens taget 12. marts. Arkivfoto: Søren E. Alwan
Annonce

Behov for fleksibelt byrum

En af konklusionerne, Louise Vogel Kielgast peger på, er, at der er behov for et fleksibelt byrum, som kan forskellige ting til forskellige tider.

- Man kan ikke længere sige, at bycentre kun er for detailhandlen. Sådan var det måske for 50 år siden, men i dag skal bycentrene også kunne noget helt andet. Man er nødt til at tænke multifunktionelt. Bycentret skal også være et hverdagssted for dem, der bor i centrum. I mange byer satser man hårdt på cafélivet, men bymidten skal også være et hverdagssted for dem, som bor der. Vi så også, at et populært mødested var foran supermarkederne, når alt andet var lukket.

Det rejser spørgsmål om, om bymidten primært skal være for erhverv og dem, der kan løse billet eller betale for at få en kop kaffe på en café, og hvordan man prioriterer at bruge kvadratmeter på områder, som kan tilfredsstille de mest basale behov for frisk luft og sollys og komme alle til gode, høj som lav.

- Det er også vigtigt at spørge, hvordan vores byer håndterer sundhed. Både fysisk og mentalt. Hvis vi bevæger os kortere afstande, fordi vi ikke har langt på arbejde, har vi stadig et behov for at komme ud og bevæge os. Det handler ikke kun om bycentrene, men også hvordan vi tilrettelægger vores boligområder. Hvor monofunktionelle er de? Er de integreret med gode gå- og cykelforbindelser, tænker man lokale forretninger ind i bygningerne, og findes der mødesteder, hvor man kan mødes med andre mennesker, spørger Louise Vogel Kielgast.

Stemningsfotos fra de næsten mennesketomme gader i Horsens midtby torsdag 12. marts omkring klokken 14. Foto: Søren E. Alwan
Annonce

Grønne områder er vigtige

I rapporten arbejder Gehl med begrebet stickiness, altså hvor meget et område klistrer. Begrebet dækker over, i hvor høj grad folk tog ophold i et område, og det ses tydeligt, at langt flere tog ophold i byrummet under nedlukningen end efter. Og især de små, helt lokale offentlige rum indbød til ophold, mens de store, offentlige pladser var mindre "klistrede".

- Det understreger vigtigheden i at have grønne områder. Det er ikke bare nice to have. Forskningen viser, at vi har brug for det, og der har været et enormt pres på de grønne områder under nedlukningen. Samtidig ser vi, at det ikke er nok at have en park fem kilometer væk, for der kommer man ikke nødvendigvis hen. Derfor er det vigtigt både at have de større steder, der giver de muligheder, vi kender, men man skal også huske at tænke nærhed i byplanlægningen, siger Louise Vogel Kielgast.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Jesper Petersen bliver ny statsrevisor

Danmark For abonnenter

Bulldozere og billigere færgebilletter året rundt: Sådan vil Venstre hjælpe landdistrikterne

Annonce