Annonce
Vejen

Corona har ramt landsbyskole

Skoleleder Christian Dünne følger trygt de anbefalinger, de har fået fra myndighederne, efter at en lærer er blevet smittet med coronavirus. Arkivfoto: Steen Rasmussen
Selvom en lærer på Askov-Malt Skole torsdag fik konstateret coronavirus, har myndighederne ikke vurderet det nødvendigt at sende flere end den ramte lærer hjem.
Annonce

Askov: En lærer på Askov-Malt Skole fik torsdag i sidste uge bekræftet, at han har fået coronavirus. Det fortæller skoleleder Christian Dünne overfor JydskeVestkysten.

Mandag tog han rask på arbejde, men mærkede om aftenen sygdomssymptomer. Han meldte sig herefter syg og afventede resultatet fra den test, som han fik foretaget om onsdagen.

- Læreren ved ikke, hvor han har fået det fra, men eftersom symptomerne kom mandag aften, gætter man på, at det er sket i weekenden, så smitten altså ikke stammer fra skolen, siger skolelederen.

Christian Dünne har været i tæt dialog med forældrene på skolens intranet "Aula" og ikke mindst kommunen.

- Det er kommunens sundhedstjeneste, som i samarbejde med Styrelsen for Patientsikkerhed, har vurderet, at der ikke var grund til at sende andre end læreren hjem, siger han.

Ifølge skolelederen er beslutningen truffet på baggrund af, at læreren om mandagen ikke vurderedes at have været i nær kontakt med andre på skolen af hverken lærere eller elever. To lærere har i seneste weekend helt frivilligt valgt at lade sig teste for en sikkerheds skyld, men de var negative.

Annonce

Sikkerhed frem for alt

Elever er undervejs løbende blevet testet gennem coronatiden, og de har ligeledes været negative. Christian Dünne opfordrer forældrene til at lade deres børn blive hjemme, hvis der er tegn på sygdom, men lader det være op til egen læge, om det er nødvendigt at teste for corona.

- Sikkerhed er det vigtigste for os og er på baggrund af de anbefalinger, vi får fra myndighederne, siger han.

Skolelederen henviser til den hidtidige praksis i hverdagen med konsekvent at dele eleverne op i mindre grupper, så det forhåbentlig ikke på noget tidspunkt måtte blive nødvendigt at lukke hele skolen ned, men nøjes med én klasse eller årgang.

- Men det her gør da lige, vi bliver mindet om, at det er tæt på, og at vi hele tiden skal huske alle vores gode vaner med håndvask, afspritning og afstand, siger Christian Dünne.


Men det her gør da lige, vi bliver mindet om, at det er tæt på, og at vi skal huske alle vores gode vaner med håndvask, afspritning og afstand.

Christian Dünne, skoleder på Askov-Malt Skole


Som reglerne er, må læreren ifølge sin leder komme tilbage på skolen, når han har været symptomfri i to døgn. Indtil da dækkes hans timer ind med vikarer, så skemakabalen går op.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Nordtyskland

Slesvig-Holsten går i orange: Nu bør danskerne ikke køre over grænsen

Danmark

Hvor er Mette Frederiksen?

Annonce