Annonce
Indland

44 er testet positive for coronavirus på slagteri i Horsens

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
En række coronasmittede Danish Crown-ansatte uden symptomer medvirker til smittestigning i Horsens.

I Horsens Kommune er der konstateret 88 smittetilfælde med coronavirus den seneste uge. Størstedelen af disse kommer fra et udbrud på Danish Crown-slagteriet i Horsens.

Det siger byens borgmester, Peter Sørensen (S), i en pressemeddelelse.

Danish Crown oplyser i en pressemeddelelse, at 44 medarbejdere er blevet konstateret smittede siden mandag.

Slagteriet har testet cirka 500 medarbejdere.

Peter Sørensen kalder tallene for meget bekymrende.

- Vi ved nu, at det stigende smittetal i hovedsagen er relateret til polsk arbejdskraft blandt andet med tilknytning til Danish Crown-slagteriet.

- Her har man igennem et stykke tid intensiveret kontrollen, så alle medarbejdere skal testes, inden de møder på arbejde, og derved har man fundet en del smittede, som ikke har haft symptomer på coronavirus, siger Peter Sørensen i en pressemeddelelse.

Kommunen er i dialog med Styrelsen for Patientsikkerhed for at finde ud af, om der skal tages yderligere foranstaltninger.

Smittestigningen betyder, at Horsens Kommune nu har et incidenstal på 97. Det vil sige, at der er 97 smittede med corona per 100.000 indbyggere.

Myndighedernes bekymringsgrænse går ved 20 smittede per 100.000 indbyggere.

De smittede medarbejdere er blevet fundet hurtigt, fordi Danish Crown har sat gang i en ny teststrategi, hvor man bruger hurtigtest til at finde smittede medarbejdere.

Danish Crown har tidligere oplevet et stort udbrud af coronasmitte på deres slagteri i Ringsted.

Flere end 150 medarbejdere på slagteriet har været testet positive, siden det første smittetilfælde blev konstateret i slutningen af juli.

Udbruddet var en overgang med til at placere Ringsted som en af de byer i Danmark med flest smittede i forhold til indbyggere.

/ritzau/

Pressemeddelelse, Horsens Kommune
Annonce
Danmark

Søndagens coronatal: 42.018 coronasmittede - det næsthøjeste under epidemien

Annonce
Annonce
Annonce
Haderslev

Nostalgien længe leve: Puch-elskere kommer langvejs fra, for at mødes hos Mogens i Bevtoft

Navne For abonnenter

Afskedsreplik fra far til fem: - I må højst sørge i tre uger, så skal I videre med jeres liv

Esbjerg For abonnenter

Legendarisk værtshus satte bårebuket for populær spareklub: Hvorfor kvæler banken så godt et tiltag?

Tønder

Større gylleudslip: Slamsugere i arbejde det meste af natten

Løvkvist: Det er nu Messerschmidt skal fortsætte med at gå, ellers tager helvedet ham

Debat For abonnenter

JydskeVestkysten mener: Det var der pinlig tavshed om på DF-årsmøde - og den var nærmest larmende

Chefen kalder sine medarbejdere for nørder i alt fra sten og stål til træ og polster - møbelfabrikken Mølballe har vokseværk

Sønderborg

Åbner kæmpe møbel- og havemøbelcenter

Hver anden dansker gør intet for at spare på strømmen

Haderslev

Politikere: Honorar giver os frihed til at prioritere det politiske arbejde

Billund For abonnenter

Lea coacher dig ud af dårlige vaner: - Vi spiser med vores følelser - derfor skal vi først se på følelserne

Sydjylland For abonnenter

Vi har alle vænnet os til at betale med mobilen: Men én særlig gruppe kan ikke få Mobilepay

Annonce