Annonce
Esbjerg

Corona i familielivet - uge 2: Coronauniformen

Fantasien får frit spil, når ungerne leger under coronakrisen. I sløjdundervisningen i garagen blev der bygget skibe, som blev testet i Minibækken syd for Ribe. Foto: Kåre Welinder
Hvad laver en journalistfar, en lærermor og tre piger på 4, 8 og 10 år under en coronakrise? Sikkert meget af det samme som andre familier, og i virusens anden uge har der været skolesavn, usædvanlige gøremål, nye påklædningstyper og barndommens glæder på programmet.

Ribe: Kvinder går oftere uden BH under coronakrisen. De er alligevel bare derhjemme og hænger ud - og lader dem hænge ned?

Det har jeg hørt ude i byen. Eller, nok nærmere over hækken, for jeg kommer ikke meget uden for matriklen, men hvor nogen kalder det karantæne, kalder andre det "jeg kan gå uden BH i flere uger."

Selv har jeg en coronauniform. Når jeg står op, tager jeg det samme tøj på. Arbejdsbukser, islændersweater og ulden undertrøje, for med supervejret er der projekter i haven og med børnene, der skal ordnes. Det gøres bedst i uniformen, og hvorfor skifte, når jeg alligevel kun er hjemme?

Jeg har få gange taget pænt tøj på for at glæde min hustru, men jeg vænner mig til uniformen. Det er det letteste, men heldigvis gør hun ikke det samme. Hun ser godt ud hver dag.

Vi giver også børnene pænt og nyt tøj på hver dag, men det kan nemt blive en ny hverdag, bare at lade stå til, når ingen skal noget. For børnene er det grammatik, tegning, frikvarter i haven og leg med kridt på vejen. Det kører endnu i fast skabelon, selvom det bliver sværere at holde ungerne til ilden ved køkkenbordet, og det føles som om, alle går til aktiviteterne med mikrodele lavere intensitet, for hver dag der går.

Ikke kun børnene. Vi voksne gør også.

For alt er corona. Nyheder er corona. Alt mit fodbold, håndbold og NBA er corona-genudsendelser. Jeg har stort set ikke set tv efter Mette Frederiksens tale 12. marts, fordi jeg ikke orker flere pressemøder. Ser dog TV2 News og CNN om de amerikanske tilstande og hjælpepakken med det største, virkelige tal, jeg nogensinde har hørt.

Femtentusindmilliarderkroner.

Al snak på afstand med naboer eller i telefonen er om corona.

Hvor længe skal vi spærres inde? Kommer ungerne i skole efter påske? Hvornår kickstartes samfundet uden for vores forårsfyldte matrikel? Hvornår kan jeg spille tennis? Jeg tager endda mig selv i at tænke over, hvorfor folk står så tæt på hinanden, når jeg ser en dokumentarserie om cheerleading på Netflix?

Corona kryber ind overalt, og hvad skal vi lave i weekenden? Nåh nej, ingenting. Ud over igen at drikke rødvin med hustruen. Igenigen.

Annonce

Familieliv under coronaen

JydskeVestkystens journalister i Ribe og Bramming fortæller om et familieliv under coronakrisen, men hvad laver din familie, mens coronaen hærger?

Vil du fortælle om en ny hverdag bag hjemmets fire vægge med gode råd mod kedsomhed, umulige unger, hjemmeundervisning, kreative inputs eller måder, hvorpå I holder coronaen fra døren, så skriv en mail til kwe@jv.dk.

Mannagrød og minibæk

I takt med, at vores børn glæder sig stadigt mere til at komme i skole og børnehave og se vennerne, opstår tankerne, om sommerferien bliver aflyst? Eller forkortet? Hvis ungerne når at starte i juni, gider lærere, elever og familier så at holde fem ugers sommerferie?

Jeg har spurgt mine børn om det gode og dårlige ved coronapausen. Det gode er svar som at sove længere og mere trampolinspring i naboens have, mens det dårlige kredser om det uundværlige samvær med andre. Ingen sport. Ikke kramme mormor og morfar. Ingen skole, og det er påfaldende, at der skal en coronavirus til for at børnene indser, hvor vildt glade de er for folkeskolen.

Vores ene pige savner lektier og undervisning, den anden savner vennerne og min hustru savner skolens fællesskab.

Hun har klippet 53 gækkebreve til hendes elever i fjerde klasse, og coronaen sender folk ud i unormale gøremål. Vores hus ligger på en populær løberunde fra Ribe, og mine uvidenskabelige undersøgelser over hækken viser, at flere er begyndt at løbe. Bag hækken har vi sovet flere nætter i telt, og en konklusion herfra er, at sommersoveposer ikke egner sig til nattefrost.

For at lave noget nyt med ungerne går jeg i barndom, når vi er ude. Vi har bygget skibe, navngivet dem og sejlet ned ad minibækken bag mine forældres hus. Min gastronomiske barndom er også rykket nærmere, da jeg har lavet mannagrød, som vi ofte fik på den ugentlige grøddag. Alle kunne lide det, og det er nu blevet en del af madplanen med smørklat og kanelsukker.

Selv er jeg begyndt at se mere på havens fugle. Jeg tager mig selv i med kikkert bag vinduet at studere det nye fuglehus, jeg har monteret øverst på en tre meter høj stub i baghaven. Glæden over at se to grossenollikoks og en musvit på hver deres fedtkugle smitter ikke resten af familien, men sådan finder vi hver vores usædvanlige glæder i en usædvanlig tid.

Min hustru har lavet 53 gækkebreve til hendes elever, som er blevet delt ud samtidig med, at vores egne børn bliver undervist i køkkenet. Foto: Kåre Welinder
Undervisningen af de ældste børn foregår ved køkkenbordet i så mange fag som muligt. Frikvarterer er henlagt til haven, mens de tænker over, hvornår de mon kan vende tilbage til venner og undervisning, som de savner. Faderens nye interesse for fugle finder også sted med kikkert fra dette rum. Foto: Kåre Welinder
Foto: Kåre Welinder
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Haderslev For abonnenter

'Emmas' far drak og kunne vende på en tallerken på et splitsekund: - Far er virkelig sød, når han er ædru

Erhverv

Barsk maj for Billund Lufthavn: Massefyringer og nedgang på 98,3 procent

Annonce