Annonce
Esbjerg

Corona koster vandrerhjem i Ribe en halv million

Bestyrer af Danhostel, vandrerhjemmet i Ribe, Claus Pedersen, er lige nu under coronakrisen en ret ensom mand på hjemmet. Der er ingen gæster, og hans medarbejdere er sendt hjem. Han spejder efter bedre tider, når krisen engang kan afblæses. Foto: Leif Christensen/LLN Press.
Det er væltet ind med afbestillinger og aflysninger hos Danhostel i Ribe, og bestyreren af ét af Danmarks mest populære vandrerhjem, Claus Pedersen, frygter at 2020 ender som et år, hvor omsætningen falder med over 30 procent.
Annonce

RIBE: Bestyrer af vandrerhjemmet, Danhostel i Ribe, Claus Pedersen, fik forleden lidt at glæde sig over.

- Ja, en familie ringede og bestilte et par værelser til overnatning den 17. juli. Det var da et lyspunkt i en svær tid, konstaterer Claus Pedersen.

I de seneste uger har han således i kølvandet af Coronakrisen ikke lavet meget andet end at tage imod afbestillinger og aflysninger. Afbestillinger fra gæster fra ind- og udland, som ville have overnattet på vandrerhjemmet og aflysninger af familiefester, møder og andre arrangementer, som Danhostel skulle have lagt hus til.

- Skønsmæssigt er det aflysninger og afbestillinger til en samlet omsætning på en halv million kroner på nuværende tidspunkt. Som landet ligger lige nu frygter jeg, at vi i 2020 ender med en omsætningsnedgang på over 30 procent. Det er jo det meste af et kvartals omsætning, som nu er pist væk, siger Claus Pedersen.

Afbestillingerne begyndte at vælte ind på mail og telefon allerede samme dag som statsminister Mette Frederiksen holdt det første pressemøde under coronakrisen onsdag den 11. marts.

12 fastansatte medarbejdere

Danhostel Ribe beskæftiger 12 fastansatte og otte sæsonansatte medarbejdere. Danhostel Ribe har valgt at tage imod regeringens hjælpepakker og hjemsendt alle medarbejdere. Bestyrer Claus Pedersen vil til medarbejderne søge lønkompensation og undersøge mulighederne for at få dækket et omsætningstab på mellem 80 og 100 procent i perioden. Lønkompensation kan søges frem til den 9. juni, og til den dato er alle medarbejdere sikret løn fra Danhostel Ribe og ikke i fare for at blive fyret. Om der senere kommer fyringer afhænger af hvor hurtigt Danhostel er oppe på normalt niveau.

Danhostel Ribe havde sidste år 24.000 overnattende gæster og er blandt landets ti mest besøgte vandrerhjem.

Annonce

Tom kalender

- Det tog mindre end 48 timer, så var vores kalender tom 14 dage frem og mere til, siger en chokeret Claus Pedersen.

- Vi havde selvfølgelig håbet på, at krisen ville være ovre i løbet af to-tre uger og så var vi oppe at køre igen. Desværre ser vi nu afbestillinger helt ind i juni måned og det gælder både fester, lejrskoler og overnatninger blandt andet som følge af andre aflyste arrangement - herunder et stort orienteringsløb på Rømø. Dertil kommer at påsken og Kristi Himmelfartsferien er helt afbestilt, og de bookinger vi normalt ser i højsæsonen er helt stoppet, fortæller forpagter Claus Pedersen.

Nok har de seneste uger været hårde for både Danhostel i Ribe og landets øvrige hotel-, konference- og overnatningssteder, men Claus Pedersen slår fast, at han selvfølgelig fuldt ud respekterer de begrænsninger og restriktioner hans virksomhed er pålagt af myndighederne.

- Nu håber vi så bare på, at det går som en del eksperter forudser - nemlig at danskerne som følge af krisen vælger at holde deres sommerferie i Danmark i stedet for at rejse ud. Så kan vi håbe på, at vi får en god sommersæson, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Regionalt For abonnenter

Advokatundersøgelse uddeler kraftige tæv til tidligere VUC Syd-ledelse: Dårlig ledelse, inhabilitet og dokumentsjusk

CORONAVIRUS

Liveblog: Stort flertal bag ny hjælpepakke - her er de vigtigste punkter

Danmark

Få overblikket: Må man ikke længere invitere 12 familiemedlemmer til 50-års fødselsdag?

Annonce