Annonce
Haderslev

Corona-krise: Vojens Speedway siger farvel til eventkoordinator

Jacob Olsen (tv.) headhuntede den 45-årige Maiken Friis Krüger som koordinator for events og udvikling. Hans højre hånd, Helge Frimodt Petersen, tiltrådte i 2019 efter 15 år som manager for speedwaystjerne Nicky Petersen. Foto: Mette Henriksen
Den økonomiske krise rammer nu også Vojens Speedway, der har været nødt til at tilpasse driften til en ny situation, hvor sponsorene holder igen.

For Vojens Speedway handler det i denne tid - som for mange andre virksomheder - om at tilpasse den daglige drift i forhold til økonomien og de indtægter, som forventes alt efter, hvornår der er grønt lys fra myndighederne, og der igen kan køres speedway.

- Takket være vores gode samarbejde med Haderslev Kommune og vores trofaste sponsorere, ligger jeg ikke søvnløs om natten, men det har smertet mig meget, at vi har måttet sige farvel til Maiken Friis Krüger, der i februar startede hos os som eventkoordinator, siger Jacob Olsen og henviser til det faktum, at alt fremadrettet event- og sponsorvirksomhed lige nu er sat på stand by på grund af corona-krisen.

Han understreger, at det er sket af nød.

- Vi håber, at Maiken Friis Krüger får muligheden for at vende tilbage på et senere tidspunkt, fastslår Jacob Olsen.

Han har også sat alt opsøgende sponsorarbejde i bero.

- Det har jeg, fordi jeg synes ikke, vi kan være bekendt at kontakte en lokal virksomhed for at tale om sponsorater, når de måske lige har sendt folk hjem. Det vil vi ikke, siger Jacob Olsen.

Annonce

Billetsalg

Den store usikkerhed har ramt cash flowet i speedway-forretningen, da planen for den hjemlige Metal-liga lige nu er usikker. Kunderne har fået tilbagebetalt billetpenge for april og lige nu er der ikke klarhed om maj. Derfor mangler der ganske enkelt penge i kassen.

- Men folk køber heldigvis stadig billetter til de store løb, men ikke i samme mængde som før, siger Jacob Olsen.

Der skal være møde efter påske om situationen for den hjemlige liga i Ligaforeningen efter påske.

Svær tid

Maiken Friis Krüger vil som eventkoordinator blive et tab for forretningen. I kraft af sin erfaring som professionel kører i 90’erne og en periode som dansk landstræner ved Jacob Olsen, at et speedwayarrangement skal indeholde mere end en stribe heats. Og den slags kræver hårdt arbejde.

- Det er ikke nok at skaffe bande-reklamer. Et stadion som vores skal være et dynamisk kraftcenter, et mødested for erhvervslivet og med innovative tiltag i samarbejde med andre sportsklubber i vores region, siger Jacob Olsen.

De store løb sikre

Danmarks Motor Union har i forvejen påbudt, at den danske liga ikke kommer i gang før kørerne har haft mulighed for en rimelig omgang træning efter vinterpausen. Det gælder også i U21- og ungdoms-regi.

- Såfremt Metal Speedway League kommer i gang i juni, mangler vi 17 matcher fra april og maj. Det bliver meget svært at forestille sig, hvordan de skulle kunne placeres inden finalerne i september. Jeg tror, vi må indstille os på en kortere og intens liga med færre matcher.

- Vores store VM Grand Prix, lørdag den 12. september, er formentlig på den sikre side, ligesom jeg håber, at vi stadig kan afvikle det individuelle DM - hvis ikke i juni, så måske i august, siger Jacob Olsen.

Annonce
Annonce
Danmark For abonnenter

Tyskere og nordmænd vil også være med: Kamp om pladsen i det danske ferieland

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Haderslev For abonnenter

'Emmas' far drak og kunne vende på en tallerken på et splitsekund: - Far er virkelig sød, når han er ædru

Erhverv

Barsk maj for Billund Lufthavn: Massefyringer og nedgang på 98,3 procent

Annonce