x
Annonce
Esbjerg

Corona-krisen spænder nu også ben for Vestkystløbet

Vestkystløbet 2020 er blevet aflyst på grund af coronavirus. Arkivfoto
Folkefesten i Vognsbølparken bliver ikke gennemført senere i år, men er udskudt til sommeren 2021.

Esbjerg: På grund af corona-krisen har de to arrangører af Vestkystløbet, Esbjerg Atletik og Motion og Esbjerg Firmaidræt, besluttet at aflyse den 46. udgave af løbet. Vestkystløbet er én af de største folkefester i det sydvestjyske område og var i år fastlagt til søndag den 14. juni i Vognsbølparken.

- Løbet i år vil ikke blive gennemført på et senere tidspunkt, men udskydes til næste år, hvor vi vender frygtelig tilbage, fortæller formanden for løbsudvalget, Jens Lykke, fra firmaidrætten.

Det er Ultimate, som igen skulle have stået for tidtagningen, og de har gjort opmærksom på, at vi kunne risikere at få et stort underskud, hvis der for eksempel kun kom 2.000 deltagere, men for os har den enkeltes sundhed og folks sikkerhed naturligvis førsteprioritet, tilføjer Jens Lykke.

Takket være en lang række sponsorer – både hovedsponsorer og del-sponsorer – har atletikklubben og firmaidrætten gennem årene tjent en pæn skilling på at afvikle Vestkystløbet. Vi kan i den forbindelse nævne, at atletikklubbens klubhus på Gl. Vardevej er betalt med penge, som er kommet kassen via Vestkystløbet.

Annonce

Løbet i år vil ikke blive gennemført på et senere tidspunkt, men udskydes til næste år, hvor vi vender frygtelig tilbage.

Jens Lykke

Deltagerrekorden sat i 2009

Det årlige arrangement blev holdt første gang i 1975, hvor det blot samlede 419 deltagere, men løbet udviklede sig hurtigt meget positivt og har flere gange samlet over 10.000 deltagere og mindst lige så mange tilskuere. Deltagerrekorden blev sat i 2009, hvor der var tilmeldt 13.529 motionister. Sidste år var der 6.474 tilmeldte, så Vestkystløbet er trods alt stadig et stort løb og det største indenfor Dansk Firmaidrætsforbund.

Arrangørerne er nu i fuld gang med at orientere hovedsponsorerne og del-sponsorerne om aflysningen.

Hovedsponsorerne er Sydbank, JydskeVestkysten og Skechers.

- Nyheden om aflysningen af Vestkystløbet er så ny, at vi i klubben først skal diskutere, hvad vi kommer til at skære ned på, men det er klart, at først aflysningen af Aller Kvindeløbet den 6. maj og Vestkystløbet den 14. juni kommer til at gøre ondt i økonomien, siger formanden for Esbjerg Atletik og Motion, Carsten Fruergaard.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar

Byens butikker skal bruges - også efter coronakrisen

Fredag eftermiddag blev jeg ringet op. Min frisør havde taget fat i sin kalender og var begyndt at kontakte alle de kunder, hun har eller rettere havde en aftale med i sin salon. Min yngste og jeg stod for tur lige før påske, men den tid kan i sagens natur ikke gennemføres, så min udmærkede frisør ville lige høre, om hun måtte ringe mig op på den anden side. På den anden side af coronakrisen. Lad frisøren være bare et eksempel af mange på, hvordan de selvstændigt erhvervsdrivende kæmper for deres forretninger i disse uger. Frisøren får assistance fra Folketingets hjælpepakker, så hun regner med at klare sig, men hjælpepakker gør det ikke alene. For ville kunderne også være hos hende efter coronaen uden et opkald? HERMED TIL BUTIKKERNE i Aabenraas gågade: Mange af dem ligger lukkede hen, enkelte har genåbnet, og flere gør sig samme overvejelse. I denne uge blev vi på redaktionen kontaktet af Gitte Jensen og Solvejg Jensen fra henholdsvis Tinzon House og Ole Chokolade. De ville gerne fortælle, at de var begyndt at samarbejde nærmest under mottoet - køb lidt hos den ene og få noget med fra den anden også. Dette budskab havde de fortalt på Facebook, men som de konstaterede, er de sociale medier ikke alt, og de ville da gerne have lidt hjælp af os gennem både vores trykte og digitale platforme hos Jysk Fynske Medier. Her i kommunen og landsdelen JydskeVestkysten og Aabenraa Ugeavis. DEN SLAGS GØRES under sædvanlige omstændigheder i annoncer, men her har jeg så valgt undtagelsen - ikke for at hjælpe de to forretninger alene. Eller specifikt, men for at lade Gitte og Solvejg og deres butikker være eksemplet på, at krisetider tvinger virksomheder, forretninger og alle andre selvstændige til at lede efter nye veje til indtægterne. Som Gitte Jensen fra Tinzon House formulerer det: - Jeg tænkte, at vi ville være et godt match. For Solvejg og Ole Chokolade er det højsæson i påsken, og hvis nu vi kunne gøre noget i fællesskab, løfte noget sammen, kunne vi måske holde hjulene i gang. For de to butikker og alle andre kan vi håbe, at det lykkes. At de også vil være her på den anden side. For der kommer en dag, hvor normaliteten vender tilbage. Formentlig i små bidder, men også til den tid skal vi huske, at forretningslivet i gaderne kun er der, hvis det bruges. Af os. I DENNE TID har vi opdaget, hvad det vil sige, og hvordan det føles, når gaderne forekommer at være søndagsforladte hele ugen. I flere uger. Der mangler noget. Byens butikker har også brug for dit lokale engagement efter coronaen. Eller som Solvejg Jensen formulerer sit ønske: - Fra kunder hører jeg, at de føler sig skræmte over, at der er så lukket. Sådan kunne det måske blive engang. Vores håb er, at de vil købe lokalt. Og min egen frisør - hun kan bare ringe. PAS PÅ HINANDEN

Annonce