Annonce
Tønder

Corona-lukkede skoler var forberedt på forlængelse af corona-restriktionerne

Skoleleder Klaus Fog står i den nybyggede skolebygning i Skærbæk, der er tom for elever. Det er dog ikke på grund af restriktionerne, men fordi skolen endnu ikke er taget i brug. Foto:Timo Battefeld
Det kom ikke som en overraskelse, at restriktionerne blev forlænget til ind i februar. Skoleledere i kommunen havde også set det komme, at skolerne skal holde lukket længere end først antaget. Skolerne er bedre forberedt end ved første nedlukning i foråret.
Annonce

Tønder: Børnefamilier har haft rigeligt at se til i disse dage, når hjemmeundervisning for de yngste kombineres med forældres fuldtidsarbejde på hjemmekontoret.

Skolebørn, forældre og lærere må dog væbne sig med tålmodighed. Skolerne i Tønder er klar med mere virtuel undervisning for eleverne - også på den anden side af den 17. januar, efter at restriktionerne endnu en gang er blevet forlænget.


Jeg oplever, at det er en god oplevelse for børnene at se hinanden igen. Vi kan genskabe klassekontakten, hvor de lige skal lære, hvordan man rækker hånden op online og slukker og tænder for deres egen lyd. Det er nemt for dem, for de er jo opdraget i it-verdenen.

Sanne Marquadsen, folkeskolelærer


Den største forskel mellem nedlukningen i foråret og den nuværende er, at kommunens skoledistrikter er bedre klædt på til at holde skolen åben online.

- Sidste gang havde vi ikke væsentlig erfaring med den type undervisning, så der er sket en stor forandring til nu. Vi er blevet meget opmærksomme på, at eleverne hele tiden kan få fat i en lærer, når de laver skolearbejde derhjemme, forklarer Klaus Fog, der er skoleleder for Skærbæk Distriktsskole.

Han lægger vægt på, at skolen for hver nedlukning har draget nye erfaringer. Forældrene for de yngste elever har eksempelvis for nylig bedt om at få en samlet ugeplan over skolearbejdet i begyndelsen af ugen i stedet for flere daglige beskeder.

- Vi hører fra forældrene, at det er et dejligt tiltag, og sådan skal vi fortsætte med at forbedre undervisningen, så det er aflastende for forældrene, siger Klaus Fog.

Annonce

Nytænkt undervisning

Skærbæk Distriktsskole har under den nuværende skolenedlukning eksperimenteret med videoundervisning for 3. til 4. klassetrin, som skolen regner med at indføre, hvis de yngste elever fortsat skal blive hjemme.

- Jeg oplever, at det er en god oplevelse for børnene at se hinanden igen. Vi kan genskabe klassekontakten, hvor de lige skal lære, hvordan man rækker hånden op online og slukker og tænder for deres egen lyd. Det er nemt for dem, for de er jo opdraget i it-verdenen, forklarer Sanne Marquadsen, som har undervist 3. klasse online i matematik og kristendom.

På skolerne i Tønder-distriktet er der indført online undervisning på alle klassetrin i det omfang, det kan lade sig gøre.

- Vi kan se, at det er meget forskelligt, hvad behovet er for de ældre og yngre elever - og hvor længe, de kan holde til at lytte med ved computeren, fortæller distriktsskoleleder Karin Anker.

Annonce

Socialt fokus

På Tønder Distriktsskole har en musiklærer taget initiativ til skabe fælles morgensang ved at tage imod sangønsker, indspille dem og sende en video ud hver morgen i bedste Philip Faber-stil.

Børnenes trivsel og dagsstruktur i hjemmeskolen er et stort emne ved denne nedlukning for alle skoledistrikterne i kommunen. Løgumkloster-distriktet har prioriteret at have en fast trivselsmedarbejder til rådighed, som taler med elever, der er fraværende eller som lærerne på anden måde ikke kan nå at få kontakt med.

- Vi oplever, at det fungerer fornuftigt og forældrene tager godt imod det. Der er stor forståelse og solidaritet blandt alle parter, for ingen har jo ønsket denne form for skolegang, fortæller skoleleder Tanja Linnet.

På Marieskolen i Tønder er der online-undervisning i alle fag på alle klassetrin, og det medfører også, at skolen har beholdt klassens time, hvor eleverne kan hygge sig med bankospil og andre aktiviteter.

På alle skoler er der fortsat nødpasning for de yngste elever med forældre, der skal møde ind på arbejdspladsen. Alle skoledistrikterne oplever, at der er flere børn i nødpasning ved denne nedlukning end tidligere.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Danmark

Live fra Venstres landsmøde: Inger Støjberg får ordet, når Stephanie Lose tager over som næstformand

Danmark For abonnenter

Lars Krarup i sit sidste interview om Venstre: Støjberg og Ellemann har skuffet

Regionalt For abonnenter

Sønderjysk rejsebureau tror på tysk genåbning til foråret: - Kør-selv-gæster venter bare på grønt lys

Annonce