Annonce
Sønderborg

Corona-nedtur: Danfoss' omsætning falder med ti procent

Danfoss og koncernchef Kim Fausing må se både top og bundlinje falde på grund af coronaen. Arkivfoto: Timo Battefeld
COVID-19 har påvirket omsætning og indtjening hos Danmarks største industrikoncern, viser halvårsregnskab.
Annonce

Nordals: I første halvår af 2020 landede Danfoss’ omsætning på 21,4 milliarder kroner, hvilket er 10 procent lavere end ved halvåret i fjor.

Indtjeningen fra driften blev på 2,3 milliarder kroner, hvilket er 17 procent eller 556 millioner mindre, end samme periode 2019.

- Vi har virkelig leveret et robust resultat. Alt i alt taget i betragtning med den krise, der har blæst omkring os, er det meget tilfredsstillende, siger Kim Fausing, koncernchef i Danfoss.


Vi har virkelig leveret et robust resultat. Alt i alt taget i betragtning med den krise, der har blæst omkring os, er det meget tilfredsstillende

Kim Fausing, koncernchef


Årets første måneder har helt som ventet været præget af COVID-19 pandemien. Alle regioner og størstedelen af de markedsområder, som Danfoss opererer i, har været påvirkede.

Danfoss har set den største negative påvirkning af salget i april og maj efterfulgt af en periodevis forbedring mod slutningen af 2. kvartal.

Overskuddet efter skat endte på 1,22 milliard kroner, hvilket er 32 procent lavere eller næsten 600 millioner end samme periode sidste år.

Der er fastholdt et højt investeringsniveau i udvikling. Der er brugt omkring en milliard kroner, hvilket kun er anelse lavere end 1. halvår 2019.

Annonce

Undgået fyringsrunder

Alligevel har Danfoss ikke været ude i fyringsrunder relateret til corona-krisen. Danfoss' kinesiske fabrikker var i starten af året lukket i en periode på grund af coronaen.

Erfaringer herfra brugte koncernen efterfølgende, så den kunne reagere hurtigt og effektivt, da den blev tvunget til at lukke ned andre steder rundt om i verden.

Stram omkostningsstyring har også medvirket. Over 2.000 ledere globalt er gået ned i løn fra april og året ud, der er ingen lønstigninger, ligesom medarbejdere har taget ekstra ferie.

- Vi viser igen, at vi er en robust forretning. Selv når krisen blæser så stærkt, så rører vi ikke ved medarbejderne. Jeg er stolt over, hvordan vores teams over hele verden har håndteret den vanskelige situation. Vi har reageret hurtigt med fokus på medarbejdernes sikkerhed. Vi har fastholdt vores medarbejdere, serviceret vores kunder og styret vores omkostninger i forhold til det lavere aktivitetsniveau, siger Kim Fausing, koncernchef i Danfoss.

Danfoss havde ved udgangen af juni 27.539 ansatte, hvilket er 379 færre end halvåret sidste år.

Danfoss

Koncernen udvikler teknologier og løsninger, der bliver anvendt til for eksempel køling, aircondition, opvarmning, motorkontrol og mobilt udstyr. Dens innovative ingeniørarbejde går helt tilbage til 1933, og i dag er Danfoss markedsledende med omkring 28.000 medarbejdere globalt og salg i mere end 100 lande. Den er ejet privat af grundlæggerens familie.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
CORONAVIRUS

Live: Det er for tidligt at glæde sig over smittetal, mener Mølbak

Trekantområdet

Kommunen strammer corona-skruen: Krav om mundbind eller visir på plejehjem og bosteder

Annonce