Annonce
Regionalt

Corona på tilbagemarch: Hårdest plagede kommuner kan måske ånde lettet op

Tusindevis af danskere bliver dagligt testen mod corona. De seneste dage er knap 1000 personer dagligt blevet konstateret smittet. Foto: Jens Thaysen
Antallet af coronatilfælde er faldet markant i tre syd- og sønderjyske kommuner inden for kort tid. De er dog stadig langt over den kritiske grænse.

Corona: Det går den rigtige vej med coronasmitten i landsdelens hårdest ramte kommuner. Tirsdag viste den seneste opdatering fra Statens Serum Institut på ny faldende smitte i Esbjerg, Varde og Vejen kommuner.

For en uge siden lå incidensen, det vil sige antal smittede per 100.000 indbyggere, på 167 i Esbjerg Kommune, 195 i Vejen Kommune, mens Billund Kommune havde et af landets højeste smittetal med 263 smittede per 100.000 indbyggere.

Nu er tallene faldet til henholdsvis 108, 157 og 124. Billund Kommune har dermed mere end halveret smitten på en uge. Alene fra mandag til tirsdag er incidensen i kommunen faldet fra 161 til 124, risikoen for nedlukning, som var overhængende i sidste uge, er nu langt væk.

Annonce

Kommunerne ligger dog stadig langt over myndighedernes kritiske grænse på 30 smittede per 100.000 indbyggere.

Også Fanø Kommune ligger langt over grænsen med en incidens på 115. På grund af kommunens lille størrelse dækker tallet dog over blot fire smittede. Der skal således kun få smittede til at give store ændringer i incidensen.

Kun Tønder, Aabenraa og Sønderborg kommuner er under grænsen på 30. Lavest ligger Tønder med 24 smittede per 100.000 indbyggere.

Dagens coronatal

Tallene viser, hvor mange der er blevet konstateret smittet med coronavirus de seneste syv dage (i parentes er tal for, hvor mange der mandag den 10. maj var konstateret smittet de seneste syv dage).

Varde: 44 (44) - det svarer til 88 smittede per 100.000 indbyggere

Esbjerg: 124 (132) - det svarer til 108 smittede per 100.000 indbyggere

Fanø: 4 (4) - det svarer til 115 smittede per 100.000 indbyggere

Billund: 33 (43) - det svarer til 124 smittede per 100.000 indbyggere

Vejen: 67 (71) - det svarer til 157 smittede per 100.000 indbyggere

Kolding: 38 (29) - det svarer til 41 smittede per 100.000 indbyggere

Haderslev: 32 (30) - det svarer til 58 smittede per 100.000 indbyggere

Tønder: 9 (9) - det svarer til 24 smittede per 100.000 indbyggere

Aabenraa: 16 (15) - det svarer til 27 smittede per 100.000 indbyggere

Sønderborg: 20 (19) - det svarer til 27 smittede per 100.000 indbyggere

Kilde: Statens Serum Institut

Flere smittede

På landsplan er der tirsdag konstateret 925 nye smittede, mens antallet af indlagte stiger med 12 til 165. Tirsdagens positivprocent på 0,48, hvilket er en smule under tallet på 0,55 mandag.

Der er registreret to corona-relaterede dødsfald det seneste døgn, mens over 14 procent af den danske befolkning nu er fuldt vaccineret.

Kontakttallet er senest beregnet til 1,1. Det oplyste sundhedsminister Magnus Heunicke (S) tirsdag på Twitter.

Det er samme niveau som sidste uge, hvor kontakttallet ligeledes var opgjort til 1,1. Det svarer til, at 10 smittede i gennemsnit smitter 11 andre.

- Vi kan holde det her niveau, hvis vi fortsat har fokus på de gode vaner, som sammen med test, opsporing og vacciner er vores supervåben mod corona, skriver ministeren.

Over 60.000 danskere blev mandag vaccineret mod coronavirus. Dermed har 25,7 procent af befolkningen nu fået det første af to stik, mens 14,8 procent er færdigvaccineret.

Vi kan holde det her niveau, hvis vi fortsat har fokus på de gode vaner, som sammen med test, opsporing og vacciner er vores supervåben mod corona, skriver Heunicke.

Annonce

Flere doser

Region Syddanmark oplyste tirsdag, at den modtager 69.130 doser vaccine i denne uge.

Vaccinerne bruges både til vaccination af sundhedsmedarbejdere, der er vaccineret første gang med AstraZeneca, samt første og anden vaccination af borgere mellem 60 og 84 år. Samtidig begynder vaccinationen af borgere mellem 55 og 59 år. De ældste årgange inviteres først.

Også borgere med særlig øget risiko for et alvorligt forløb med corona og uundværlige pårørende til borgere med særlig øget risiko bliver vaccineret, oplyser regionen. Derudover kan der også være enkelte nye borgere i de målgrupper, som er afsluttet, for eksempel nye beboere på plejehjem, som vaccineres, tilføjer regionen i en pressemeddelelse.

Annonce
Sydjylland For abonnenter

Kommune fortrød strejke-brøler: Lam kvinde kan alligevel holde 25 års fødselsdag

Danmark

Torsdagens coronatal: 173 testet positiv det seneste døgn - antallet af indlagte stiger med fire

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Georg Gearløs-type lancerer flydende verdensnyhed i Esbjerg Havn

Haderslev For abonnenter

Rød politiker missede mere end hver fjerde udvalgsmøde: - Jeg synes ikke selv, det er okay

Aabenraa

Ansatte truet til at sende løn retur: Nu betaler svineproducent en kvart million kroner til to ukrainere

Varde For abonnenter

Peter behøver ikke skrivebord og faste arbejdstider: Han drømmer om at rejse Europa rundt som digital nomade

Sydjylland For abonnenter

Skal Danmark spille fodbold i lande med mangel på demokrati og menneskerettigheder?

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Sydjylland For abonnenter

Minister vil spare mindretal for oversættelser af prædikener

Danmark

Mænd skal flere år i fængsel for hvidvask af over 200 millioner kroner: - Sværere var det heller ikke

Danmark

Snart bliver toiletbesøg en del af corona-bekæmpelsen

Haderslev

Yes - så er det afgjort: Sådan holdes årets udgave af verdens smukkeste Stafet for Livet

Sønderborg For abonnenter

Et mirakel at Bjarke overlevede sin læretid: I dag er han chef for over 40 ansatte i familiefirma

Vejen

Nyt projekt har skabt nye fællesskaber: - Der er blevet snakket om alt lige fra opskrifter til biler og motorcykler

Annonce