Annonce
Esbjerg

Corona rammer narkomaner: Stofmisbrugere må stå i kø i slud og regn ved luge for at få metadon

Stofmisbrugere er også kommet i klemme under coronakrisen. Metadonbrugere må stå i kø udendørs ved en luge for at få udleveret medicin ved misbrugscentret i Esbjerg. Arkivfoto: Jacob Schou Nielsen/Ritzau Scanpix
Naboer i villakvarter generes af støj, og hjælpen til narkomaner er ikke optimal, fordi de er sendt uden for døren på grund af corona-regler. For seks millioner kroner kan der skabes plads indendøre.
Annonce
Esbjerg: Flere hundrede narkomaner får deres metadon udleveret gennem en lille luge på misbrugscentret i Esbjerg.
På grund af coronareglerne er der ikke plads til de mange mennesker indendørs på centret Bakkevej 1. Sammenlagt møder misbrugerne op næsten 600 gange om ugen.
Køen af ventende ved lugen udenfor betyder larm for naboerne i villaer ved centret, ligesom de mange mennesker kan skabe utryghed.
Den lille luge betyder også, at sundhedspersonalet på misbrugscentret har svært ved at observere metadonbrugerne.
Endelig betyder de pressede pladsforhold, at borgerne i centret ikke får den sociale hjælp, som er en del af misbrugscentrets tilbud.
- Det er ikke fair. Vi er nødt til at få mere plads - vores brugere står udenfor for at hente medicin. Til vinter bliver det i slud og regn, her i sommerperioden går det, siger lederen af Center for Misbrug & Udsatte i Esbjerg, Morten Jensen.
Annonce

Kraftigt fald i brugere

For seks millioner kroner kan pladsproblemet ved metadonbehandling i det vestjyske løses. Et forslag er sendt til Social & Arbejdsmarkedsudvalget til de kommende budgetforhandlinger. Med en nybygning ved Bakkevej 6 kan borgere i metadonbehandling flyttes fra Bakkevej 1, hvor borgere i heroinbehandling så kan forblive.

FAKTA: BEDRE MISBRUGSBEHANDLING I FREMTIDEN

PROBLEMER:

  • Bakkevej 1 ligger i et villakvarter. I øjeblikket er støjniveauet fra de mange borgere i køen begrænset, dog kan det blive en udfordring i forhold til naboerne.
  • Udlevering af metadon gennem lugen gør det svært at observere gennem et smalt vindue med modlys, udefrakommende støj fra trafik og andre borgere i kø.
  • Det er svært at samtale med borgerne , fordi der ikke er afskærmning ved lugen.

DET ØNSKER MAN:

  • Metadonbehandlingen på Bakkevej 1 flyttes til Bakkevej 6. Substitutionsbehandlingen kan derved foregå indendøre og afstandskrav overholdes.
I øjeblikket er det et stort problem, at personalet under coronakrisen ikke kan få misbrugerne indendørs.
- Det har heldigvis ikke givet større konflikter i forhold til naboer og omgivelser. Der har været sommer og godt vejr, men hvad når det bliver vinter? fortsætter centerlederen.
Styrelsen for Patientsikkerheds krav om personligt fremmøde har betydet, at narkomanerne skal møde op flere gange om ugen, ligesom de ikke kan forny deres recepter telefonisk.
- Før havde vi over 300 brugere, som kom her fast, vi har været nede på mindre end 250 under coronakrisen, fortæller Morten Jensen.
Annonce

Ubegrundet utryghed

Med ugentlig 500-600 mennesker stående uden for misbrugscentret bliver der snakket højt, og der vil være et andet konfliktniveau med støj og larm.
- Det kan give en - ubegrundet - utryghed, siger Morten Jensen.
Han ønsker samtidig at styrke den sociale hjælp, når narkomanerne i forvejen møder op på misbrugscentret for at få deres erstatningsmedicin.
- Vi kan ikke tvinge folk til noget, men vi vil meget gerne hjælpe borgerne med både medicin og en social indsats, understreger han.
Han tror, at samtalerne med misbrugslæger og udlevering af metadon kan integreres bedre med socialrådgivernes indsats, når alle faggrupper er under samme tag.
Den sociale støtte skal hjælpe til, at borgerne kan mestre eget liv, opleve en højere livskvalitet og deltage i sociale fællesskaber. I dag tager de fleste kun mod den medicinske misbrugsbehandling.
Der er ved at blive lavet tegninger til ny- og ombygninger, men det afgørende skridt for et forbedret misbrugscenter er, om centret kan få del i de offentlige anlægsmidler , som der er lukket op for fra næste år. Det afgøres i byrådets budgetforhandlinger.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aabenraa For abonnenter

Afstandskrav er lempet: Skolerne er klar til næsten normale skoledage

Annonce