Annonce
Udland

Coronakrise får EU-lande til at kræve omstridt fælles gæld

Vincent Kessler/Reuters
Chefen for Den Europæiske Centralbank anbefalede tirsdag fælles gældsudstedelse på møde mellem eurolande.

Ni eurolande appellerer før et EU-topmøde til, at eurolandene sammen udsteder statsobligationer for at finansiere krisepakker i corona-ramte lande.

Det skriver Italien, Frankrig og syv andre lande i et brev til EU-præsident Charles Michel før et videotopmøde torsdag. Nyhedsbureauet Reuters har set brevet.

En fælles udstedelse af gæld betyder, at landene, der økonomisk står helt forskelligt, kommer til at hæfte for hinandens gæld, dog kun gæld, der er udstedt sammen. Italien og andre lande har i forvejen en voldsom gæld.

Den tanke er normalt vældig upopulær i lande med stærkere økonomier som Tyskland og Holland.

Eurolandene holdt møde tirsdag aften. Her blev idéen også vendt. Chefen for Den Europæiske Centralbank (ECB), Christine Lagarde, anbefalede ifølge diplomatiske kilder på mødet at gøre netop dette.

Landene formåede dog tirsdag ikke at nå til enighed om nye tiltag.

Det ventes, at EU's stats- og regeringschefer skal diskutere sagen torsdag. Det er i den sammenhæng, at brevet fra de ni lande skal læses.

De øvrige syv lande, der har underskrevet brevet til Michel, er Grækenland, Spanien, Portugal, Belgien, Luxembourg, Slovenien og Irland.

- Vi er nødt til at arbejde på en fælles gældsordning, der skal udstedes af en europæisk institution, for at skaffe penge på markedet, hedder det i brevet.

Ordningen skal være tilstrækkelig omfattende og langvarig, fremfører de ni lande.

Frankrig har forslået, at statsobligationer skal udstedes af Den Europæiske Investeringsbank. Og EU's redningsfond - ESM - skal stille garantien.

Det kan være problematisk i forhold til ESM's regler, da udløsning af penge herfra sker på betingelse af, at der foreligger en plan for økonomisk genopretning.

Det er nødvendigt, at det sker inden for ESM's mandat, sagde direktør Klaus Regling tirsdag på et pressemøde. Her sagde han også, et der er 410 milliarder euro i kassen.

Det svarer til 3,4 procent af bruttonationalproduktet i eurozonen.

Krisen udløst af coronavirus vil få meget voldsomme konsekvenser for EU-landene.

Økonomien i Tyskland - den største i EU - ventes ifølge forskningsinstituttet IFO i München at skrumpe med mellem 5 og 20 procent i år.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Lisbeths corona-syge mand ligger bevidstløs i respirator: Pas på jer selv - og ikke mindst pas på andre

Leder

Kamp mod corona berettiger meget, men: Der er også en grænse

Regeringer verden over krænker fundamentale frihedsrettigheder for at bekæmpe corona. Værst i lande med udemokratiske regimer, men også Danmark kan være med. Det er en farlig udvikling. Krisen er så enorm, at vi selv i åbne demokratier må acceptere, at nogle af vores frihedsrettigheder sættes på pause. Det kan være retten til at måtte forsamle sig og bevæge sig frit. Det afgørende er ikke at gå for langt. Det har mange gjort. I Kina var og er det ikke sundt at kritisere diktaturets indsats mod corona. I Cambodia er 17 anholdt for at sprede "falske nyheder". I Tyrkiet er 19 anholdt for blandt andet at skrive, at corona var mere udbredt, end myndighederne sagde. I Ungarn er premierminister Viktor Orbán nu reelt diktator, efter at parlamentet har bemyndiget ham til på ubestemt tid at kunne regere per dekret, altså uden politisk flertal. Samtidig vedtog parlamentet en lov, som giver op til fem års fængsel for at offentliggøre "falske informationer". Så vidt er vi ikke i Danmark, men Mette Frederiksens regering er to gange blevet stoppet i forsøget på at gå for langt. I sit udkast til den første hastelov foreslog regeringen at bemyndige sundhedsministeren til at lade myndigheder trænge ind i private hjem uden dommerkendelse, hvis der var mistanke om smitte. I udspillet til den anden hastelov, som blev vedtaget sent tirsdag aften, ville regeringen give Styrelsen for Patientsikkerhed adgang til borgernes dankorttransaktioner for at spore potentielt coronasmittede – også uden dommerkendelse. Også dét blev heldigvis stoppet. I begge tilfælde demonstrerede Socialdemokratiet, hvad det har gjort siden sin valgsejr: Man er tilhænger af en meget stærk stat, som gerne må gribe dybt ind i borgernes private liv, hvis det tjener, hvad partiet opfatter som fællesskabets bedste. Men det sætter Grundloven faktisk grænser for, og det er godt, at nogle partier i Folketinget stadig har den som ledestjerne. Coronakrisen berettiger mange indgreb, men der er også en grænse.

Danmark

Live: FN-klimatopmøde udskudt på grund af coronavirus

Danmark

Lyt med: Har EU spillet fallit under corona-krisen? Nej, EU ender som sejrherre, siger ekspert

Annonce