Annonce
Esbjerg

Corona satte blus under nethandlen: Langt de fleste Black Friday-handlende shoppede online

Selvom corona-restriktionerne spændte ben for Black Friday i 2020, slog dagen alligevel tidligere års rekorder. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
En undersøgelse fra DI Handel viser, at helt op mod 80 procent af shopperne valgte at handle i en webshop på Black Friday i 2020. Shopperne brugte i gennemsnit 2491 kroner, hvilket er 30 procent over det forventede budget.

Black Friday 2020 blev i alle henseender en anderledes dag, for corona-restriktionerne aflyste de sædvanlige køtilbud og menneskeproppede butikker. Tilbuddene blev i stedet spredt ud over ugen, og mange handlende valgte at foretage deres køb i ro og mag foran computeren. DI Handel har undersøgt danskernes købevaner i forbindelse med tilbudsugen.

Tallene viser, at over halvdelen af danskerne shoppede på Black Friday. Det gjaldt især de unge mellem 18 og 29 år. De var klart de mest købelystne. Hele 79 procent i den aldersgruppe shoppede løs. Helt op mod 80 procent af black Friday-shopperne handlede i en webshop. Kun knap 20 procent foretog kun fysiske køb i butikker.

Det købte danskerne på Black Friday

45 procent købte tøj, sko og tilbehør (inklusive sportstøj, tasker, kufferter).

29 procent købte elektronik og el-udstyr (tv, radio, køkkenmaskiner, el-tandbørste, etc.).

24 procent købte personlig pleje (kosmetik, creme, parfume, shampoo og lign.).

21 procent købte legetøj og babyudstyr.

21 procent købte bolig- og køkkenudstyr.

Mange forskellige kanaler

Den store stigning i onlineshoppingen viser ifølge Sidsel Dyrholm Holst, der er branchedirektør i DI Handel, vigtigheden af, at de fysiske butikker også formår at favne nethandlen:

”Det er markant, i hvor høj grad danskerne har taget onlinehandel til sig, og vi kan se, at corona-restriktionerne har sat ekstra skub i websalget. Vores tal understreger derfor endnu en gang, at det er vigtigt, at de danske virksomheder favner de digitale salgsmuligheder, for det har stor betydning for virksomhedernes konkurrencekraft. At kunne møde sine kunder på mange forskellige kanaler er ekstremt vigtigt i den verden, vi lever i,” forklarer hun i en pressemeddelelse.

Det er markant, i hvor høj grad danskerne har taget onlinehandel til sig, og vi kan se, at corona-restriktionerne har sat ekstra skub i websalget.

Sidsel Dyrholm Holst

DI ser fremgangen i nethandlen som et positivt tegn, men det er stadig vigtigt, at forbrugerne også handler i de fysiske butikker. For mange forretningsdrivende er den fysiske butik nemlig en vital del af deres forretning.

Transaktioner på Black Friday - 2019 vs. 2020

Mandag: steget med 61 procent.

Tirsdag: steget med 49 procent.

Onsdag: steget med 27 procent.

Torsdag: steget med 26 procent.

Fredag: faldet med 14 procent.

Lørdag: steget med 67 procent.

Søndag: steget med 53 procent.

Annonce

Mændene gav den gas

DI’s undersøgelse viser, at shopperne i gennemsnit brugte 2491 kroner. Det svarer til 30 procent mere end det forventede beløb på 1912 kroner.

”Det er virkelig positivt, at danskerne har brugt flere penge end forventet på Black Friday trods corona. Det er vigtigt for den danske økonomi, beskæftigelse og dansk detailhandel,” siger branchedirektør i DI Handel Sidsel Dyrholm Holst.

Det var især mændene, der gav den gas med dankortet. De brugte i gennemsnit 3076 kroner, mens kvinderne i snit brugte 1986 kroner. Det er stadig henholdsvis 41 og 21 procent over det forventede købsbudget.

Undersøgelsen viser også, at det særligt var danskere bosiddende på Sjælland, der brugte mange penge. 4091 kroner brugte de i gennemsnit, mens danskere bosiddende i Midtjylland brugte 1850 kroner.

Annonce
Esbjerg For abonnenter

Villakvarter gisner om rævestreger: Hvorfor forsvinder sko, mens brugte bleer ender i baghaven?

Danmark

Søndagens coronatal: Endnu en dag med over 25.000 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Esbjerg For abonnenter

Poul har den livstruende kræft, som kun rammer mænd: Dødsangst er ikke noget vi mænd taler om

Kultur For abonnenter

Lars bor i et hus med en helt særlig historie: Fra sin altan har han en unik udsigt over hele Kolding

Erhverv For abonnenter

Så er den gal igen: Grillkiosk får bøde for indtørret kødsaft, fedtperler og seks kolde pølser med en afløbsslange henover

Haderslev

Risiko for spredning: Fyrrum står i flammer på landejendom

Tyske oversvømmelser chokerede verden: Det kan også ske i Danmark, for vi bygger for tæt på vandet

Erhverv For abonnenter

Travl erhvervsmand fik stor sponsoraftale i hus: Hjertet banker for fodboldklub

Esbjerg

Esbjerg sætter igen smitterekord: Flere end 300 nye smittede for andet døgn i træk

Sydjylland For abonnenter

Jeg skød en impala på min 14-års fødselsdag: Det kunne have været mig, der var endt som en sag hos kommunen

Løvkvist om formandsdebat i DF: Messerschmidt skal tirres, indtil han forløber sig

Varde For abonnenter

Trafikplaner for millioner i Blåvand holder for rødt lys - er først færdig i 2025

Billund For abonnenter

Maskinfabrik vokser: Snart breder virksomheden sig over 2000 kvadratmeter

Haderslev

Sammen mod ensomhed: For Anette, Jonna og Steen er mandag verdens bedste dag

Annonce