Annonce
Sønderborg

Corona sender alle børn i indskoling hjem

En elev på Privatskolen Als har fået corona. Arkivfoto: Mette Mørk
På Privatskolen Als er der blevet konstateret et tilfælde af coronasmitte.
Annonce

Sønderborg: Eleverne i indskolingen på Privatskolen Als må vente med at se hinanden indtil onsdag.

De er nemlig alle blevet sendt hjem i selvisolation efter et tilfælde af coronasmitte. En enkelt elev i første klasse er blevet smittet, fortæller Sven Jensen, der er formand for skolens bestyrelse.

- Ledelsen har håndteret situationen rigtig godt. Alt er gjort efter bogen i forhold til at følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Alle fra 0. til 3. klasse skal blive hjemme, fordi det smittede barn også har været i SFO. Det er bedre at være på den sikre side end at risikere smittespredning. Vi tager ingen chancer, siger han.

Skolens yngste elever kan vende tilbage til klasselokalet efter syv dage, hvis de ikke har nogle symptomer. Alle medarbejderne i SFO'en og indskolingen bliver testet.

- Vi tager alle forholdsregler og har informeret bredt både på forældreintra og Facebook. Vi har intet at skjule. Åbenhed er vigtigt for ikke at bredde smitten, siger Sven Hansen.

Skoleleder Morten Asmussen skriver i opslaget på Facebook, at han vil sørge for at holde forældrene opdateret.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv For abonnenter

Familievirksomhed lever af at lave lyd og lys til store arrangementer: Sådan lykkedes det at lave overskud trods corona-nedlukning

Sport

Danmark slider sig i VM-semfinalen i vild gyser

Annonce