Annonce
Esbjerg

Corona slukkede stjernedrømme på ungdomsskolen

I stedet for finaleshows med spotlight og masser af publikum fik eleverne på Esbjerg Ungdomsskoles "Stjerne For En Aften-hold" deres helt egen musikvideo og en helt anden oplevelse, som de ikke ville have fået under normale omstændigheder. Privatfoto
Det store Stjerne For En Aften-finaleshow blev aflyst for eleverne på Esbjerg Ungdomsskole, men i stedet har de fået et minde for livet, nemlig deres egen musikvideo. Corona-nedlukningen tvang skolens undervisere til at tænke ud af boksen.
Annonce

Esbjerg: Det er ikke så skidt, at det ikke er godt for noget andet. Og når plan A ikke kan køre, så laver vi en plan B og gør den lige så fed.

Nogenlunde sådan lød ræsonnementerne  på Esbjerg Ungdomsskole, da corona-nedlukningen ramte hele samfundet midt i marts.

- Det sker en uge før kulminationen på et halvt års arbejde med "Stjerne For En Aften-holdet", nemlig to delfinaler og det store finaleshow på Tobakken, hvor de unge får lov at stå på den store scene og fyre den af, noget som de altid glæder sig helt vildt til. Det var vildt ærgerligt, men vi bestemte os for at vende det til noget positivt, fortæller Silje Holtan, der er musiker og underviser på holdet.

I stedet for en tur i spotlightet fik de 25 elever på holdet mulighed for at lave en fælles musikvideo.

- Vi undervisere indspillede musik-tracket, og i online-sessioner skulle eleverne så hver især synge forskellige kor-stykker, og så blev det hele mixet sammen af os, fortæller Silje Holtan, der sammen med Kennet Lauridsen efterfølgende klippede musikvideoen sammen.

Videoen er nu blevet udsendt, og responsen fra eleverne har ifølge Silje Holtan været overvældende og udelukkende positiv.

Annonce

Fællesskab og sammenhold

- Det har været vigtigt for os som undervisere at vise de unge, at man godt kan lave nogle fede og meningsfyldte ting i sit liv, selv om man bliver udfordret af, at planerne ikke altid går som man havde drømt om i udgangspunktet. Det handler om fællesskab og sammenhold, og det har vi formået at bevare på holdet, og nu har de unge med musikvideoen fået noget, som de ellers under normale omstændigheder ikke ville have fået, siger Silje Holtan.


Det har været vigtigt for os som undervisere at vise de unge, at man godt kan lave nogle fede og meningsfyldte ting i sit liv, selv om man bliver udfordret af, at planerne ikke altid går som man havde drømt om i udgangspunktet.

Silje Holtan


Hun er overbevist om, at så godt som alle elever på holdet tager en tur mere næste sæson for at tage revanche for det forsømte forår.

Corona-nedlukningen gav også Esbjerg Ungdomsskole mulighed for nye tiltag. Tilbuddet om "Den Åbne Skole" er normalt forbeholdt 6. til 10. klasse, men da de ældste elever fortsat ikke måtte komme i skole, lavede ungdomsskolen et tilbud for eleverne i 4. og 5. klasserne.

Corona-nedlukningen gav Esbjerg Ungdomsskole mulighed for at tilbyde aktiviteter i Den Åbne Skole for elever i 4. og 5. klasse, og de var blandt andet ude at sejle i kano og kajak og havde teambuilding med fokus på mental trivsel. Privatfoto
Corona-nedlukningen gav Esbjerg Ungdomsskole mulighed for at tilbyde aktiviteter i Den Åbne Skole for elever i 4. og 5. klasse, og de var blandt andet ude at sejle i kano og kajak og havde teambuilding med fokus på mental trivsel. Privatfoto

- Tilbuddene blev revet væk på få timer, og eleverne kom blandt andet ud at sejle i kano og kajak og havde teambuilding med fokus på mental trivsel. Både elever og lærere elskede det i det gode vejr, og det gav os på ungdomsskolen mulighed for at møde børnene lidt tidligere end eller, siger Silje Holtan.

Musikvideo

De 25 elever på Esbjerg Ungdomsskoles Stjerne For En Aften-hold har lavet musikvideoen "Sammen / Hver for sig"

Eleverne synger, mens det er underviserne Silje Holtan og Kennet Lauridsen, der har stået for musikken, mix og klip af musikvideoen.

Videoen kan ses på Esbjerg Ungdomsskoles Facebookside. 

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Søren Brostrøm øjner smittens skyer over efteråret - og en fremtid med mere hygiejne

Annonce