Annonce
Tønder

Corona-smitten stiger voldsomt i Tønder Kommune

Antallet af coronasmittede i Tønder Kommune er igen alvorligt. Arkivfoto: Johan Gadegaard
For blot en uge siden lå incidens-tallet i Tønder Kommune nede på otte. Nu ser tingene ganske anderledes ud, og et testcenter kan være på vej allerede i denne uge.
Annonce

Tønder: For syv dage siden var der rigtig positive meldinger fra Tønder Kommune omkring coronavirus. Her lå incidens-tallet nede på bare otte, når man regner antal smittede pr. 100.000 indbyggere, mens antallet af smittede personer over en uge kun var på tre.

Omkring corona kan det dog gå meget stærkt, og det er mandagens corona-tal et godt billede på. Tønder Kommune er nu igen meget mørk på virussens landkort, og igennem de seneste syv dage er 27 blevet bekræftet smittet. Incidenstallet er steget fra otte til 72,5.

Jan Præstholm, direktør for Børn og Skole, Pleje og Omsorg i Tønder Kommune, oplyser overfor Jydske Vestkysten, at der ikke er tale om et stort epicenter i forhold til smitten. Den er bredt godt og grundigt ud over hele kommunen.

Noget der ifølge borgmester Henrik Frandsen blandt andet kan hænge sammen med en efterårsferie, hvor mange var samlet til fritidsaktiviteter og samvær.

- Det er væsentligt at pointere, at Sundhedsstyrelsens anbefalinger og retningslinjer også gælder i fritiden. Vi skal derfor være påpasselige, når vi i sociale sammenhænge kommer fysisk tæt på hinanden. Det er væsentligt at holde fast i, at vi ved enhver form for samvær tager smitterisikoen alvorlig, uanset om det er, når vi er på arbejde, går i skole eller dyrker sport og lignende, siger borgmesteren i en pressemeddelelse og fortsætter:

- Jeg vil derfor appellere til, et vi alle hver især påtager os et personligt ansvar i denne tid.

Annonce

Mange institutioner ramt

Når man ser på nogle af de 27 tilfælde, der har været gennem de seneste syv dage, står det klart, at en del institutioner er blevet ramt.

Fredag blev en elev fra Tønder Overbygningsskole konstateret smittet med Covid-19. Eleven har ikke haft nærkontakter fra skolen i uge 42, og derfor er der ikke er konsekvenser for andre på skolen.

Lørdag blev en medarbejder fra Den Danske Børnehave i Løgumkloster så også konstateret smittet med Covid-19. Tre medarbejdere og otte børn er hjemsendt som nærkontakter i den forbindelse.

Søndag var det så en medarbejder fra Ungdomsskolen, der blev konstateret smittet med Covid 19. Vedkommende har ikke befundet sig i Tønder Kommune i uge 42, og derfor er der ikke lokale nærkontakter, som skal isoleres.

Annonce

Grundskole hårdt ramt

Mandag oplyste lederen af Tønder Grundskole, Karen Priisholm, på skolernes forum Aula, at tre personer fra skolen er konstateret smittet med corona. Det drejer sig om to elever fra henholdsvis 3. og 5. årgang samt en lærer.

Karen Priisholm indskærper i forbindelse med Aula-oplysningen, at man skal sørge for at holde god afstand og holde høj håndhygiejne – samtidig med at man så vidt muligt forsøger at opretholde en almindelig hverdag. Samtidig forbereder hun elever og forældre på, at sociale arrangementer med spisning ikke er muligt på skolen på denne side af nytår.


Det betyder bl.a., at møder i videst muligt omfang afholdes over video, deltagelse i kurser og uddannelse udsættes, og kommunen indkalder fortsat ikke til større offentlige arrangementer.

Henrik Frandsen, Borgmester Tønder Kommune.


Men får de mange tilfælde indflydelse på de kommunale instanser?

- Ingen af de kommunale funktioner er lukket ned, men forskelige tiltag er taget for at minimere smitterisikoen. Det betyder bl.a., at møder i videst muligt omfang afholdes over video, deltagelse i kurser og uddannelse udsættes, og kommunen indkalder fortsat ikke til større offentlige arrangementer. Samtidig samarbejder vi med Region Syddanmark om at få rekvireret et mobilt testcenter i Tønder Kommune i indeværende uge, melder borgmester Henrik Frandsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Navne

DBU-formand genvalgt

Haderslev

Arbejdsbyrden blev for stor for lille købmand: - Når man kører grædende hjem fra arbejde hver dag, så er det på tide at sige stop

Regionalt

En af de største stigninger nogensinde: Men i Syd- og Sønderjylland falder smitten fortsat de fleste steder

Indland

De første danskere kan potentielt blive vaccineret til januar

Annonce