Annonce
Esbjerg

Corona-sommeren klinger i kassen: Fanøs titusindvis af turister sikrede rekordomsætning

SuperBrugsen på Fanø blev nærmest væltet omkuld af danske turister, som invaderede ferieøen, da en sommerpakke lukkede op for gratis og billige færgebilletter og tilskud til adgangsbilletter til kultur- og oplevelsessteder. Foto: Christian Friis Hansen
På vin, frugt og grønt og lækkerier til frokostbordet blev der slået stribevis af rekorder hos Fanøs største private virksomhed - Fanø Brugsforening. Der var rekordomsætning og historisk overskud i SuperBrugsen og de andre forretninger i coronasommeren 2020.

Fanø: Coronaen med hundredtusinder af danskere i det danske sommerland sidste år betød masser af kunder og millioner af kroner i kassen hos dagligvarebutikkerne.

SuperBrugsen på Fanø oplevede det største år i Fanø Brugsforenings 125-årige historie, da gratis og billige færgebilletter og en gigantisk sommerpakke sendte danskerne på ø-ferie.

Omsætningen i brugsforeningens butikker på Fanø gik frem med 12 millioner kroner og blev med 156 millioner kroner den største nogensinde. Det betød et rekordoverskud på 2,8 millioner og en samlet bonus til personalet på 630.000 kroner.

Annonce

Det hele toppede i den midterste uge af juli i  sommerferien.

Det blev ugen, hvor SuperBrugsen på Fanø målt på omsætning blev den næststørste SuperBrugsen af alle 235 i Danmark. Blandt alle Coops 1100 butikker placerede Fanø sig som landets femtestørste.

- Når man ikke kunne rejse sydpå, har man levet godt og dejligt i sommerhusene og købt vin og luksusvarer. Danskerne har virkelig givet den gas, fortæller formanden for Fanø Brugsforening og SuperBrugsen, Hans Mathiasen.

Det gennemsnitlige indkøb pr. kunde har ligget historisk højt, også fordi danskerne typisk lægger flere penge i butikkerne i forhold til tyskerne.

Helt vilde indkøb

Efterhånden som de danske turister oversvømmede Fanø i påsken, sommerferien og sågar i ydersæsonen, tordnede salget af frugt og grønt til turister i sommerhuse og på campingpladser i vejret, så SuperBrugsen på Fanø fik Danmarks næststørste salg i uge 29 i alle SuperBrugser.

Ved mejeriprodukter, pålæg og frostvarer til frokostbordet toppede salget på Fanø i forhold til samtlige SuperBrugsen-butikker i Danmark.

Og på vin blev butikken næststørst.

Alt i alt har gæsterne og de fastboende spenderet mange af deres penge til ferie på den vestjyske ferieø - penge, som ellers ville blive brugt på flyrejser og hos sydlandske spisesteder og hoteller.

I juli steg befolkningstallet med over 100 procent på Fanø viser mobilmaste-oplysninger fra teleselskaberne. Gratis eller meget billige færgebilletter fra juli og flere måneder frem betød en strøm af turister og timelange køer ved færgen fra Esbjerg.

Annonce

Personalet belønnes med bonus

- Det betød et voldsomt arbejdspres på personalet, som gik i butikken med risiko for smitte fra de mange kunder. Men de har klaret det eminent godt - også med at rådgive kunderne om afstand, antal kunder og andre restriktioner, siger Hans Mathiasen om personalet, der også har arbejdet på skift for at minimere smitterisikoen.

Personalet har for første gang i brugsforeningens 125 årige historie modtaget en større bonus på samlet 630.000 kroner, som er taget fra overskuddet, som derefter endte på 2,8 millioner kroner.

- Det er en belønning, som vi aldrig har givet før, siger Hans Mathiasen, der forlader formandsposten i Fanø Brugsforening efter 22 år ved årets generalforsamling torsdag den 21. april.

Hans Mathiasen-butik. Foto: Lars Stokbro
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce