Annonce
Sydjylland

Corona spænder ben for iværksætteri: Antallet af nye syddanske virksomheder styrtdykker

Der er blevet etableret langt færre nye virksomheder under coronakrisen i Syd- og Sønderjylland end i samme periode sidste år. Arkivfoto
Rekordfå har kastet sig ud i iværksættereventyr under coronakrisen. Antallet af nyetablerede virksomheder har ikke været lavere i ni år, viser en analyse fra Dinero. Syd- og Sønderjylland er en af de landsdele, hvor faldet har været størst.
Annonce

Opstart: Coronakrisen har dæmpet modet til at starte egen virksomhed hos flere syd- og sønderjyder, der går rundt med en iværksætter i maven. Det viser en analyse fra Dinero foretaget på baggrund af nye tal fra Det Centrale Virksomhedsregister.

Der er nemlig blevet stiftet rekordfå enkeltmandsvirksomheder og personligt ejet mindre virksomheder i perioden fra den 11. marts til den 14. maj i år, hvor store dele af Danmark har været lukket ned. I forhold til sidste år er antallet af nye virksomheder på landsplan faldet med hele 22 procent i forhold til samme periode sidste år, hvilket er det laveste niveau for perioden siden 2011. I Sydjylland er tallet faldet med hele 32 procent.

– Det er en voldsom og problematisk udvikling, men den er desværre ikke overraskende. Naturligvis trækker mange potentielle iværksættere følehornene til sig i en tid, hvor alt i samfundet er vendt på hovedet, økonomien er gået i stå og ingen kender morgendagen, udtaler Martin Thorborg, der er administrerende direktør i Dinero, i en pressemeddelelse.

Nye virksomheder under coronakrisen

Så meget er antallet af nyetablerede virksomheder faldet fra 11. marts-14. maj 2020 i forhold til samme periode i 2019 i udvalgte landsdele:
  • Sydjylland: 32 procent
  • Bornholm: 33 procent
  • København: 17 procent
  • Fyn: 24 procent
  • Nordjylland: 15
  • Hele landet: 22 procent

Kilde: Det Centrale Virksomhedsregister (CVR)

Annonce

Hænderne op af lommen

I år er der i perioden kun blevet stiftet 385 nye enkeltmandsvirksomheder og personligt ejet mindre virksomheder i Sydjylland. Samme tid sidste år var tallet 564. Med det markante fald er Sydjylland en af de landsdele, hvor iværtsætteriet er blevet lammet mest af coronakrisen. Kun Bornholm er en anelse hårdere ramt. Her er antallet af nyeetableringer faldet med 33 procent.

Ifølge Martin Thorborg er det en bekymrende tendens.

- Den helt store udfordring er, at vi som land har brug for nye virksomheder. Vi har brug for innovative mennesker, der tør udfordre det etablerede marked, og som tør give sig i kast med at opfinde den dybe tallerken på ny. Når færre kaster sig ud i iværksætteri, bliver vi en fattigere nation, siger han og understreger, at der nu kan være lange udsigter til, at vi ser, hvad han kalder den næste store vækstkomet.

- Man må så bare krydse fingre for, at de mennesker, der har en genial forretningsidé, ikke holder hænderne i lommerne, men kaster sig ud i et iværksættereventyr og glemmer alt, der hedder corona-nedtur.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Regionalt For abonnenter

Trængte hoteller og campingindehaver raser over omstridt overnatningskrav: - Det er for let at snyde

Annonce