Annonce
Vejen

Corona: Syv flere er smittet på et døgn

Det går den forkerte vej med coronasmitten i Vejen Kommune. Foto: Søren Gylling
Borgmester Egon Fræhr opfordrer til, at vi alle skal bidrage til at få smittetallet ned.
Annonce

Vejen Kommune: Også i Vejen Kommune går det den forkerte vej med coronasmitten.

Fra torsdag til fredag er der registreret syv nye smittede, så der nu er 18 tilfælde.

Stigningen i smittetallet får borgmester til at reagere med en fordring:

- Vi skal have tallet til at falde igen, og det kan vi alle sammen bidrage til. Derfor skal vi blandt andet forsøge at begrænse den sociale omgang med andre, både når det gælder hvor mange vi mødes med, hvor længe vi er sammen, og hvor mange forskellige personer vi mødes med. Afstand er fortsat vigtig, lyder det fra borgmester Egon Fræhr i en pressemeddelelse.

Han fortsætter: - Samtidig skal vi fortsat opretholde en hverdag med uddannelse, arbejde, besøg på restauranter, fritidsaktiviteter mv. Så vær nu opmærksom på adfærden og den måde, som vi mødes med hinanden på. Vi kan ved en fælles indsats gøre en forskel, så smittetallet kommer ned – for alles skyld og ikke mindst for de borgere, som er særligt udsatte.


Vi skal have tallet til at falde igen, og det kan vi alle sammen bidrage til. Derfor skal vi blandt andet forsøge at begrænse den sociale omgang med andre

Egon Fræhr, borgmester


Incidenstallet er ifølge Statens Serum Institut på 42. Incidenstallet udgør antallet af smittede pr. 100.000 indbyggere.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce