Annonce
Esbjerg

Corona tvinger esbjergensisk offshore-koncern til fyringer

Jesper Høj-Hansen, administrerende direktør i NorSea, beklager dybt, at han NorSea har måttet  afskedige fem ansatte. Foto: PR
NorSea i Esbjerg har måttet afskedige 5 ansatte på grund af konsekvenserne ved covid-19-pandemien. Vækst i andre områder har afbødet noget af konsekvensen.
Annonce

Esbjerg: Nedgang i aktiviteter som følge af covid-19 fører til nedskæringer i NorSea på Esbjerg Havn. Onsdag måtte NorSea afskedige fem kolleger som følge af den nedgang i aktivitet, som covid-19 har ført med sig.

Det oplyser den esbjergensiske offshorekoncern i en pressemeddelelse.

- Der er desværre ikke hjælpepakker, som passer til en virksomhed som vores. Derfor har vi under pandemien tilpasset vores forretning, så den matcher det aktuelle aktivitetsniveau. Det betyder, at vi nu må sige farvel til 5 dygtige medarbejdere indenfor områder, hvor covid-19 har ført til markant nedgang, oplyser Jesper Høj-Hansen, administrerende direktør i NorSea.

Eksempelvis har udskydelsen af Tyra-platformen tidligere sløjfet tre medics-teams og ført til hjemsendelse af i alt 17 kolleger offshore. Nedgang i aktiviteterne i land har medført reduktion af såkaldt trucking-kapacitet med 25 procent og haft indvirkning på funktioner på kontoret.


Vi har forsøgt at flytte folk, hvor vi kunne, men det har ikke været muligt over hele linjen. Det må vi desværre tage konsekvensen af.

Jesper Høj-Hansen, administrerende direktør i NorSea.


- Vi har året igennem arbejdet på at skabe vækst indenfor andre forretningsområder. Det er sådan set lykkedes; for eksempel har vores projektafdeling, smedeforretning og manning-afdeling oplevet god vækst, og NorSea går ind i december med lige så mange medarbejdere, som vi var ved årets begyndelse, siger Jesper Høj-Hansen i pressemeddelelsen og fortsætter:

- Vi har forsøgt at flytte folk, hvor vi kunne, men det har ikke været muligt over hele linjen. Det må vi desværre tage konsekvensen af.

Annonce

Også ramte af lav oliepris

NorSea valgte i begyndelsen af coronakrisen at sende ti ansatte hjem, og siden blev NorSea sammen med den øvrige olieindustri ramt af en giftigt cocktail med både covid-19 og en faldende oliepris. Således oplyste NorSea-direktøren tilbage i sensommeren:

- Vi har oplevet en netto nedgang i personalet på ni kollegaer siden marts. Ikke kun covid-19 og den lave oliepris som har spillet ind, også flere er opsagt på grund af nedlukningen af Tyra både offshore og onshore, lød det fra Jesper Høj-Hansen.

NorSea Denmark beskæftiger godt 250 medarbejdere i Danmark og Storbritannien og er en del af NorSea Group med i alt 1.200 medarbejdere fordelt på 19 baser på globalt plan. Hovedaktionær i NorSea Group er den norske Wilhelmsen-koncern med 21.000 medarbejdere i 74 lande.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Kolding For abonnenter

Tosprogede elever får lavere karakterer, og færre på Kolding Gymnasium har forældre med videregående uddannelse

Coronavirus

Live: Partier afviser regeringens forslag om øget brug af mundbind

Navne For abonnenter

Edel er ny leder på Koldinghus: Som barn tænkte jeg, at når jeg bliver voksen, så køber jeg slottet og flytter ind

Annonce