Annonce
Tarm

Corona-virus kom på tværs: Erik venter fortsat på at få en ny hofte

Bevæbnet med sin stok og smertestillende piller forsøger 75-årige Erik Bundgaard fra Tarm at holde den gående, mens han ser frem til at få sin højre hofte skiftet ud. Foto: Holger Bundgaard
75-årige Erik Bundgaard fra Tarm havde set frem til at få en ny hofte i slutningen af marts, men coronakrisen spændte ben for den planlagte operation.

Tarm: Da Erik Bundgaards mobiltelefon ringer mandag 11. maj midt på formiddagen, håber han, at opkaldet kommer fra Regionshospitalet Silkeborg.

Desværre, nej. Det er blot en journalist, der vil høre til, hvordan det går med den 75-årige pensionist, der længes efter at få sin højre hofte skiftet ud:

- Der sker ingenting. De skyder det hen. Der må være nogle, der er mere nødvendige, end jeg er, konstaterer Erik Bundgaard, der i efteråret oplevede smerter i hoften.

I første omgang blev han tilset af en fysioterapeut, for så siden - i starten af december - at tage turen til sygehuset i Silkeborg. Her blev der konstateret bruskskader, og Erik Bundgaard blev indstillet til hofteoperation 30. marts 2020.

Men så kom der en coronakrise på tværs, og stribevis af planlagte operationer blev udskudt på ubestemt tid.

Som udgangspunkt har Erik Bundgaard fået besked om, at han tidligst hører noget fra sygehuset omkring 1. juli.

Annonce

Når jeg tager en masse smertestillende piller, så kommer jeg da om ved det, men jeg er ved at være træt af det.

Erik Bundgaard, hoftepatient, Tarm

Børnebørn slår græs

Hjemme på Egvadvej lidt syd for Tarm nyder Erik Bundgaard godt af hjælp fra fru Birte, der gerne giver en hånd med, når ægtemanden eksempelvis skal have strømper på:

- Når jeg tager en masse smertestillende piller, så kommer jeg da om ved det, men jeg er ved at være træt af det, siger den 75-årige vestjyde, der gennem sit lange liv blandt andet har været landmand, haft job på en maskinstation og kørt med entreprenørmaskiner.

I dag kører Erik Bundgaard i lavt gear:

- Det svinger lidt op og ned med smerterne, men jeg er nødt til at gå og passe lidt på, siger den tålmodige patient, der glæder sig over, at børnebørn ind i mellem kigger forbi for at slå græsset.

I håb om måske at kunne komme lidt længere frem i køen har Erik Bundgaard haft ringet til Regionshospitalet Silkeborg. Men der er angiveligt ikke noget at komme efter, da operationskapaciteten blot ligger på omkring 50 procent:

- Nu er der gået seks uger over tid, og det er da træls at gå og vente. De kalder kun ind til en uge ad gangen, og jeg er ikke kaldt ind endnu, tilføjer Erik Bundgaard med henvisning til sygehuset i Silkeborg:

- Men jeg er klar, hvis de ringer. Jeg havde håbet, det var dem, der ringede.

Annonce
Annonce
Kolding For abonnenter

Borgmester: Der er grund til lidt mere optimisme end i KIFs tidligere økonomiske kriser

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sønderborg

Kræmmere rykkede i Perlegade

112

Voldsom bilbrand vækkede beboere

Erhverv

Klar melding: Tyskland byder inden for hos Poetzsch og Calle fra 15. juni

Annonce